Norlys

Norlys får godkendt køb af it-virksomheden Mjølner Informatics

Del
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender Norlys’ køb af Mjølner Informatics. Efter closing den 1. juli indtræder administrerende direktør i Norlys, Niels Duedahl, som formand for it-virksomhedens bestyrelse.

Med en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er Norlys’ køb af it-virksomheden Mjølner Informatics meget tæt på at være en realitet. Der forventes at være closing på handlen den 1. juli 2022, hvor 84 Norlys it-medarbejdere overgår til Mjølner Informatics.

- Vi glæder os til at byde vores nye kolleger velkommen. Norlys og Mjølner har i forvejen et tæt samarbejde, og jeg er ikke i tvivl om, at sammenlægningen bliver en succes både forretningsmæssigt og kulturelt, siger Brian Gottorp Jeppesen, der er administrerende direktør i Mjølner.

Med Norlys som nye ejere skal Mjølner Informatics fortsætte sin vækst. Der er sat et klart mål om, at andre kunder fortsat skal fylde mindst halvdelen af opgaveporteføljen.

Ny bestyrelsesformand i Mjølner

Med godkendelsen tiltræder Niels Duedahl, der er administrerende direktør i Norlys, også som formand for Mjølner Informatics’ bestyrelse.

- Købet af Mjølner Informatics er et vigtigt strategisk skridt for Norlys. Vi har behov for at øge vores digitale slagkraft betydeligt, så vi kan gennemføre den store it-transformation, som vi befinder os midt i. Jeg glæder mig til at indtræde i bestyrelsen og tage aktivt del i Mjølners udvikling og vækst, siger Niels Duedahl.

Den nye bestyrelse i Mjølner Informatics, hvor en yderligere post skal besættes, består af:
- Niels Duedahl, adm. direktør, Norlys
- Anders Bauditz, adm. direktør, Norlys Energy Trading
- Morten Bilgrav Mathiasen, direktør, Norlys IT
- Henrik Tufvesson, Senior Partner, Implement Consulting Group (Nuværende bestyrelsesmedlem i Mjølner Informatics)

Kontakter

Billeder

Information om Norlys

Norlys
Norlys
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

https://norlys.dk/

Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.

Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.

 

Følg pressemeddelelser fra Norlys

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Norlys

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye