ErhvervsstyrelsenErhvervsstyrelsen

Nordjysk virksomhed brugte EU-projekt til at redde 100 arbejdspladser

Del
En hjælpende hånd fra EU-projektet ”Vilje til vækst” har været afgørende i redningen af tankbilproducenten HMK Bilcon fra Aalborg. Det store erhvervsfremmeprojekt har hjulpet over 300 virksomheder i Nordjylland videre mod vækst og eksport.
I 125 år har HMK Bilcon svejset, smedet og skruet tankbiler sammen til kunder i Danmark og udlandet. Efter en konkurs for fire år siden er virksomheden nu vendt - med stor hjælp fra EU-projektet ”Vilje til vækst”. Foto: HMK Bilcon
I 125 år har HMK Bilcon svejset, smedet og skruet tankbiler sammen til kunder i Danmark og udlandet. Efter en konkurs for fire år siden er virksomheden nu vendt - med stor hjælp fra EU-projektet ”Vilje til vækst”. Foto: HMK Bilcon

Når det offentlige vil hjælpe, og hjælpen er god og effektiv, er det bare om at tage imod.

Sådan er filosofien hos tankbilproducenten HMK Bilcon i Aalborg, som på fire år har rejst sig efter en konkurs og nu har plus på bundlinjen, oplever vækst og holder 100 mand beskæftiget.

Den vellykkede genrejsning er foregået med støtte fra det kendte nordjyske erhvervsfremmeprogram ”Vilje til vækst”, der er drevet af Erhvervshus Nordjylland og støttet med i alt 59,3 mio. kr. fra EU’s Regionalfond og EU’s Socialfond.

Her har den snart 125 år gamle virksomhed fået hjælp til blandt andet digitalisering, kompetenceudvikling og databehandling. Dén kombination har virket effektivt på mange danske SMV’er, som har fået styrket konkurrenceevnen, skabt nye produkter og ser nye markeder.

Og det har også virket for HMK Bilcon, siger Peter Jensby, adm. direktør:

"For fire år siden regnede det praktisk talt ned gennem taget, men nu er vi en moderne og fremtidssikret virksomhed. Undervejs har vi brugt alle de muligheder, som ”Vilje til vækst” kunne tilbyde, og det har været en helt afgørende hjælp i vores turnaround.”

I ”Vilje til vækst” er projektleder Eva Thornberg imponeret over HMK Bilcons evne til at bruge de mange muligheder, som virksomheder har i erhvervsfremmesystemet:

"Virksomheden har på eksemplarisk vis brugt os i Erhvervshus Nordjylland og de lokale erhvervskontorer. Og hver gang, virksomheden har fået hjælp fra projektet, har den skabt vækst og fremgang på indsatsen.” 

Erhvervsfremmesystemets ”schweizerkniv”

Projektlederen tilføjer, at projektet generelt har et ”stort fokus på vækst. Det er dét, vi kigger efter, når vi screener virksomhederne. Og dem, der ikke kommer med i ”Vilje til vækst”, er dem, der ikke kan sandsynliggøre et potentiale for vækst og eksport. De bliver i stedet henvist til andre relevante muligheder af os, siger Eva Thornberg.

Hundreder af nordjyske virksomheder har ligesom HMK Bilcon været igennem ”Vilje til vækst”. Programmet har været i drift siden 2016 og har skabt sig et navn blandt virksomheder i Nordjylland som erhvervsfremmesystemets ”schweizerkniv”. Eva Thornberg forklarer sammenligningen:

"I projektet kan vi – ligesom med schweizerkniven – hele tiden trække nøjagtig det redskab eller værktøj frem, der passer til den enkelte virksomheds behov.”

Programmets tre produkter - rådgivning om vækstplan, kompetenceudviklingsforløb samt synergiskabende camps med andre virksomheder – har ramt et klart behov blandt nordjyske virksomheder. Foreløbig har 345 virksomheder deltaget i ”Vilje til vækst”: 275 virksomheder har fået rådgivning, 336 har fået en vækstplan, 200 virksomheder har haft ansatte gennem et kompetenceudviklingsforløb, og der er gennemført 25 camps.

Målsætningen for programmet er overgået, selvom projektet først slutter om et år, og nu bliver det muligt at hjælpe langt flere virksomheder i projektets sidste år, siger projektleder Eva Thornberg:

"Vi skræddersyr alle indsatser efter virksomhedernes behov, og det viser, sig, at virksomhederne har brug for kortere og mere intensive forløb, end vi havde regnet med. Kortere forløb er også billigere, og det betyder, at vi kan sprede midlerne og nå ud til yderligere 50-60 virksomheder. Samtidig fik vi sidste år ekstra knap 8 mio. kr. i COVID-19-midler fra erhvervsfremmebestyrelsen, som giver mulighed for 100 ekstra kompetenceløftforløb.”

Huller i taget og kunder i notesbøger

I HMK Bilcon stod administrerende direktør Peter Jensby tilbage i 2017 med en kæmpeopgave, da han og andre investorer overtog den gamle Aalborg-virksomhed. Virksomheden var med direktørens egne ord ”blevet negligeret i 30 år”, der var huller i taget på produktionshallerne, maskinerne var slidt ned, og virksomhedens it var 10 år gammelt.

"Vi brugte op mod 15 mio. kr. på at rette op på faciliteterne. Blandt andet lå alle kundedata i indbakker og notesbøger, og vi gik glip af ordrer, fordi der ikke var styr på vores data,” fortæller Peter Jensby.

I dag – fire år senere – er virksomheden gået fra 40 til 100 ansatte og leverer et mindre overskud. Produktionen er moderniseret og kører med 3D-teknologi, kundedatabasen er digitaliseret, og medarbejderne er blevet uddannet og kompetenceløftet. Og der er store vækst- og eksportplaner: Medarbejderne er blevet uddannet i LEAN, og produktionen skal automatiseres med robotter, varsler Peter Jensby.

"Vi har viljen til at vokse, og trods COVID-19 regner vi med at øge omsætningen med 15 pct. i 2021. Vi går efter mere eksport – generelt er vi lidt for sløve i Nordjylland, hvor der tænkes for meget i blot at sælge til Danmark. Vi vil derudad og skammer os ikke over at gå efter lande i Mellemøsten og Afrika.”

Peter Jensby vidste fra begyndelsen, at der skulle hentes ekstern hjælp til virksomhedens turnaround:

"Jeg har været med til at vende otte virksomheder fra minus til plus, og hver gang har jeg brugt erhvervsfremmesystemet. Derfor vidste jeg, at vi ville kunne få en masse ud af ”Vilje til vækst”, og uden projektets hjælp havde vi stået med underskud i dag.”

 For at se dette indhold fra regionalt.erhvervsstyrelsen.dk, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Som led i genrejsningen har HMK Bilcon gennemgået en omfattende modernisering - blandt andet er kundedatabasen digitaliseret, og medarbejderne er blevet uddannet og kompetenceløftet. Foto: HMK Bilcon

”Vilje til vækst” er medfinansieret af både EU’s Socialfond og EU’s Regionalfond, og på grund af den store interesse er det flere gange blevet forlænget og har fået tillægsbevillinger. Senest har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i 2020 bevilget 7,9 mio. kr. fra EU’s Socialfond til en forstærket indsats for virksomheder, der står over for store udfordringer som følge af COVID-19-pandemien.

Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade, formand for Erhvervshus Nordjylland som driver ”Vilje til vækst”, er stolt af programmet:

"Med blot én ansøgning kan virksomhederne både få den helstøbte vækstplan og en opkvalificering af ledelse og medarbejdere, som kan sikre vækst og fremdrift i virksomheden. Programmet er et godt eksempel på, at det offentlige erhvervsfremmesystem virker i Nordjylland, hvor erhvervshuset på tværs af kommunegrænser arbejder tæt sammen med erhvervskontorer og andre parter.”

Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune og bestyrelsesmedlem i Erhvervshus Nordjylland er også begejstret for projektet:

"Vilje til vækst” kan med sine brede rammer være med til effektivt at afhjælpe Nordjyllands udfordringer med fx produktiviteten. Projektet er vigtigt for de nordjyske virksomheder, fordi det giver virksomhederne mulighed for at gennemføre korte, afgrænsede og intense vækstindsatser. Med en dedikeret indsats kan den enkelte virksomhed med hjælp fra eksterne konsulenter med økonomisk støtte fra projektet komme længere og for færre penge, end hvis virksomheden havde gjort det selv.”

FAKTA Om HMK BILCON

Beliggende i Aalborg-forstaden Gistrup. Grundlagt i 1895. Fremstiller et bredt udvalg af tankvognsløsninger til levering af olie og benzin, forsvarsløsninger til militæret, mobile løsninger til sundhedssektoren og til events samt korn- og foderstofløsninger. Beskæftiger ca. 100 ansatte. Læs mere om HMK Bilcon på virksomhedens hjemmeside

FAKTA Om ”Vilje til vækst”

Formålet med ”Vilje til vækst” er tage hånd om de nordjyske vækstudfordringer ved at styrke og orientere dem mod mere eksport og ved at få flere nordjyske virksomheder ind i solide vækstforløb. I projektet skal der gennemføres rådgivningsforløb for 280 virksomheder, og 336 virksomheder skal have en vækstplan. Målet er at skabe 78 nye vækstvirksomheder og 360 nye jobs. 332 virksomheder skal gennemføre kompetenceudviklingsforløb for deres medarbejdere. Her er målet, at 1.329 personer står med forøget kompetenceniveau umiddelbart efter deltagelse i programmet.

”Vilje til vækst” åbnede 1. januar 2016 og slutter 31. december 2021. Kompetenceudviklingsdelen afsluttes dog 28. februar 2022. Operatør på projektet er Erhvervshus Nordjylland i tæt samarbejde med de lokale erhvervskontorer og udført ved eksterne rådgivere. EU’s Socialfond har støttet projektet med 26,2 mio. kr., og EU’s Regionalfond har støttet med 33,1 mio. kr. Det samlede projektbudget er på 118,6 mio. kr.
Læs mere om projektets regionalfondsindsats i Erhvervsstyrelsens projektdatabase
Læs mere om projektets socialfondsindsats i Erhvervsstyrelsens projektdatabase

FAKTA Om EU's Socialfond og EU's Regionalfond

I perioden 2014-2020 investerer EU's Socialfond, EU’s Regionalfond og danske partnere hvert år 1 mia. kr. i aktiviteter, der skaber vækst og beskæftigelse i hele landet.

Socialfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet iværksætteri, uddannelse og social inklusion. Vi skal have flere nye virksomheder og en dygtigere arbejdsstyrke. Det er afgørende forudsætninger for at øget produktivitet, konkurrenceevne og vækst.

Derfor medfinansierer EU's Socialfond projekter, der skal:

  • Øge iværksætteraktiviteten og sørge for vækstrettet kompetenceudvikling i små og mellemstore virksomheder
  • Fremme social inklusion – via særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, indslusningsforløb til arbejdsmarkedet og socialøkonomiske virksomheder
  • Styrke erhvervsuddannelserne, erhvervsfaglige uddannelser og videregående uddannelser.

Regionalfondsprogrammet for 2014-2020 er målrettet bedre vækstvilkår for små og mellemstore virksomheder, der spiller en vigtig rolle i at skabe vækst og nye arbejdspladser i Danmark.

Derfor medfinansierer EU's Regionalfond projekter, der skal:

  • Styrke virksomhedernes innovationsevne
  • Udarbejde vækstplaner for virksomhederne
  • Hjælpe virksomhederne med at blive mere ressourceeffektive.
  • Understøtte bæredygtig, grøn byudvikling i kommuner med over 30.000 indbyggere

Nøgleord

Kontakter

Peter Jensby, CEO, HMK Bilcon, 30 78 47 68 og pje@hmkbilcon.dk
Eva Thornberg, projektleder, Erhvervshus Nordjylland, 20 91 19 00 og et@ehnj.dk

Billeder

I 125 år har HMK Bilcon svejset, smedet og skruet tankbiler sammen til kunder i Danmark og udlandet. Efter en konkurs for fire år siden er virksomheden nu vendt - med stor hjælp fra EU-projektet ”Vilje til vækst”. Foto: HMK Bilcon
I 125 år har HMK Bilcon svejset, smedet og skruet tankbiler sammen til kunder i Danmark og udlandet. Efter en konkurs for fire år siden er virksomheden nu vendt - med stor hjælp fra EU-projektet ”Vilje til vækst”. Foto: HMK Bilcon
Download
Som led i genrejsningen har HMK Bilcon gennemgået en omfattende modernisering - blandt andet er kundedatabasen digitaliseret, og medarbejderne er blevet uddannet og kompetenceløftet. Foto: HMK Bilcon
Som led i genrejsningen har HMK Bilcon gennemgået en omfattende modernisering - blandt andet er kundedatabasen digitaliseret, og medarbejderne er blevet uddannet og kompetenceløftet. Foto: HMK Bilcon
Download
 "Jeg har været med til at vende otte virksomheder fra minus til plus, og hver gang har jeg brugt erhvervsfremmesystemet. Derfor vidste jeg, at vi ville kunne få en masse ud af ”Vilje til vækst”, siger Peter Jensby, adm. direktør i HMK Bilcon. Foto: HMK Bilcon
 "Jeg har været med til at vende otte virksomheder fra minus til plus, og hver gang har jeg brugt erhvervsfremmesystemet. Derfor vidste jeg, at vi ville kunne få en masse ud af ”Vilje til vækst”, siger Peter Jensby, adm. direktør i HMK Bilcon. Foto: HMK Bilcon
Download

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Vejlsøvej 29
8600 Silkeborg

3529 1700https://udviklingidanmark.erhvervsstyrelsen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

”Målet er at være nummer et i verden på bæredygtighed i vores branche”19.4.2024 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse

Indtil for nylig havde virksomheden Real Safety i Esbjerg ikke haft en struktureret tilgang til den grønne omstilling, da det ikke for alvor havde været et tema for kunderne. Forventningen er dog, at stigende fokus på bæredygtighed vil give virksomheder med en tydelig grøn profil konkurrencefordele, og det har gjort det interessant for Real Safety at sætte konkrete bæredygtighedsinitiativer i gang.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye