Nordjysk hovedstad er nomineret til den prestigefulde EU-pris ’Green City’
Den nye og grønnere profil i Aalborg viser en ny trend i fremtidens byudvikling. Adgang til bynær natur er i høj grad blevet afgørende for, om borgerne finder en by attraktiv at bo i. Hos anlægs- og klimagartner OKNygaard ligger urban greening dybt i virksomhedens DNA. Hver dag anlægger og drifter virksomheden mange grønne udearealer og byrum. OKNygaard var bl.a. udførende anlægsgartner på Budolfi Plads.
’’Grønne byrum og udearealer skaber værdifulde grønne åndehuller i byerne. Selvom man har valgt at bo i byen, så har de fleste behov for at komme ud og færdes i naturen. Det stiller krav om mere bynær natur. Med urban greening integreres det grønne i bymiljøet fremfor at holde by og natur særskilt, som det ofte ses i de større byer, hvor det grønne er begrænset til parker. Små grønne oaser som Budolfi Plads binder byen sammen og skaber en social sammenhængskraft blandt borgere og besøgende, som ikke er til at tage fejl af’’, udtaler Ole Kjærgaard, der er administrerende direktør for OKNygaard.
OKNygaard har i flere år arbejdet for at skabe større fokus på, hvor stor en betydning grønne byrum og udearealer har for fremtidens byliv. I samarbejde med Jordbrugets Uddannelsescenter i Beder er OKNygaard bl.a. i gang med at etablere et dansk videnscenter med fokus på urban greening, borgertrivsel og biodiversitet. Projektet er en del af et 4-årigt EU-udviklingsprojekt, finansieret af Erasmus+ med partnere i Tjekkiet, Rumænien, Finland, Spanien og Holland.
’’Vi bidrager til at skabe bæredygtige grønne byer, bedre trivsel for alle, som bor i byerne og samtidig bidrager vi positivt i kampen for klimaet, CO2-reduktion og større biodiversitet’’, fortæller administrerende direktør OKNygaard, Ole Kjærgaard.
Grønt samlingspunkt og klimaløsning i ét
’’Budolfi Plads er et godt eksempel på, hvordan man kan integrere både synlige og skjulte klimaløsninger i et urbant landskab. Med grønne tage og facader, plantebede og en 135 m3 stor regnvandsopsamler skjult under jorden til vanding af træer og planter er der tænkt i både bæredygtighed og æstetik’’, siger Ole Kjærgaard. Han påpeger, at Danmark bør udnytte det stigende behov for klimasikring til at skabe flere grønne byrum med fokus på biodiversitet og social sammenhængskraft.
Skarp konkurrence om titlen
Budolfi Plads konkurrerer med pladser i 12 andre EU-lande, som alle skal vurderes af en international jury, der skal afgive deres stemme på det vindende projekt den 6. oktober 2021.
Faktaboks:
Green Cities Award 2021 er en del af EU-kampagnen ”More Green Cities for Europe”. Hvert år tildeles prisen til et anlægsprojekt, som i særlig høj grad udnytter det grønne til at skabe merværdi for det urbane liv og borgernes trivsel. Derudover skal projektet understøtte et eller flere af fem udvalgte temaer – klima, biodiversitet, social sammenhængskraft, trivsel og økonomi. Det grønne og summende bymiljø på Budolfi Plads – nu uden biltrafik, men hyggelige snoede stier, frodig beplantning og farverigt lysdesign opfylder uden tvivl kriterierne.
Budolfi Plads er realiseret ud fra et projektforslag fra SLA og i samarbejde mellem Aalborg Kommune og Budolfi Plads A/S, NCC og underentreprenører OKNygaard, ByMunch landskab, Kjaer og Richter, Balslev rådgivende ingeniører og Light Bureau.
Nøgleord
Kontakter
Ole KjærgaardAdministrerende direktør
Tlf:+45 2787 7400okj@oknygaard.dkBilleder
Information om OKNygaard A/S
OKNygaard – hele Danmarks anlægsgartner og klimaentreprenør
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende.
Vi har hovedkontor i Aarhus og 10 afdelinger fordelt over hele Danmark. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 600 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.
OKNygaard er kendt for god service, faglig stolthed og komplette løsninger. Det er ikke bare noget, vi siger, det er dét, vi gør. Vi sætter en ære i en velstyret proces med god dialog og grundig kvalitetssikring – det gælder, når vi udfører drift og vedligeholdelse, når vi løser anlægsopgaver, når vi leverer klimasikring eller skaber nye biodiverse grønne byrum.
Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, idverde, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.
Følg pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OKNygaard A/S
Første etape af nyt torv må nu betrædes1.7.2024 09:07:07 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge blev første etape af det nye torv i bydelen Støvring Ådale klar til aflevering. Gennem godt et halvt år har anlægsgartner OKNygaard arbejdet på den nye bymidte, hvor der er mulighed for både afslapning og aktivitet. Torvet kommer også til at fungere som klimasikring med store LAR-bede, der kan håndtere voldsomme regnhændelser.
Robotter og vilde enge27.5.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaard er ved at færdiggøre udearealerne omkring det nye robot-hovedkvarter ’Cobot Hub’ i Odense. Et projekt med fokus på vildenge, træer og stauder.
OKNygaards arbejde i Jelling ind på på opløbsstrækningen30.4.2024 09:14:08 CEST | Pressemeddelelse
Anlægsgartner OKNygaards arbejde på projektet med at færdiggøre anden etape af Jelling Monumenterne er stadig i fuld gang. Det næste cirka halve år skal belægningsarbejde og etablering af timiansteppen færdiggøres, og i den forbindelse afsluttes arbejdet med den 1,4 km lange palisade.
Med nye samarbejdsformer baner OKNygaard vejen for biodiversitet6.2.2024 08:36:23 CET | Pressemeddelelse
En tillidsbaseret samarbejdsform har banet vejen for faglig udvikling og mere biodiversitet i driften af VandCenter Syds LAR-bede. En samarbejdsform, OKNygaard gerne vil brede ud til andre projekter.
Fremtidens ledere udvikles i OKNygaard28.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledelsesudvikling i anlægsbranchen handlede tidligere om at lede projekter, men i dag er der i lige så høj grad fokus på at lede mennesker. I hvert fald hos OKNygaard - en del af idverde, hvor de har trukket dele af opgaven hjem for at styrke alle ledelseslag i anlægsforretningen. Efter nytår kommer turen til driftsforretningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum