EjendomDanmark

Nordjylland mister førertrøjen i ejendomsundersøgelse

Del

Region Nordjylland er ikke længere Danmarks mest ejendomsvenlige region. Naboregionen generobrer førstepladsen i ejendomsvenlighedsanalysen.

Nordjylland er vippet af pinden. Regionen er ikke længere Danmarks mest ejendomsvenlige og må tage til takke med en tredjeplads i EjendomDanmarks årlige analyse af kommunernes ejendomsvenlighed, hvor vilkårene for ejendomme vurderes.  

I stedet kan Region Midtjylland igen træde op på toppen af podiet og kalde sig Danmarks mest ejendomsvenlige region. De indtog også førstepladsen i 2019 og 2020, men måtte se sig slået af Nordjylland i 2021. I år er det Region Syddanmark, der kommer ind på andenpladsen.  

Længere ventetid og højere gebyr 

Sejren holdt dog kun et enkelt år. Nordjyllands nedrykning i 2022 skyldes, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og byggesagsgebyret er steget markant det seneste år.  

”Region Nordjylland klarer det stadig flot, men udviklingen går desværre i den forkerte retning. Det er ikke alene blevet dyrere at få behandlet en byggesag; ventetiden er også blevet længere. Det kan forsinke byudviklingen og mindske interessen for investeringer, og derfor er der god grund til at få vendt skuden,” siger Peter Stenholm, adm. direktør i EjendomDanmark. 

Regionen havde sidste år en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for byggesager på 39 dage, men ventetiden er nu steget til 47 dage. Byggesagsgebyret er på regionsniveau ligeledes steget fra 484 kr. i timen i 2021 til 501 kroner i timen i år. 

Slået af Syddanmark  

Andenpladsen går til Region Syddanmark, der det seneste år har forbedret på særligt to områder: Et fald i antallet af ejendomsforbrydelser, og så er det gennemsnitlige byggesagsgebyr gået fra 447 kroner i timen til 422 kroner. 

Kontakter

Information om EjendomDanmark

EjendomDanmark
EjendomDanmark
Vester Farimagsgade 41
1606 København V

+45 33 12 03 30https://ejd.dk/

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum