DI - Dansk Byggeri

Nordjylland er Danmarks mindst erhvervsvenlige region

Del
Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt er blandt de mindst erhvervsvenlige i hele landet, mens Thisted derimod er en af de bedste. Og Morsø har taget et stort skridt i den erhvervsvenlige retning. Det viser Dansk Byggeris årlige analyse af kommunernes erhvervsvenlighed 2020.

Thisted er den absolut mest erhvervsvenlige kommune i Nordjylland og næstbedst i hele Danmark. Modsat ser det ud Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt, som er blandt de mindst erhvervsvenlige kommuner i hele Danmark. Samtidig er Nordjylland den region, hvor kommunernes erhvervsvenlighed samlet set er lavest.

Det viser Dansk Byggeris årlige analyse af, hvor erhvervsvenlige landets 98 kommuner er. Her bliver kommunerne rangeret efter 22 forskellige parametre, der handler om alt fra åbningstiderne på genbrugspladsen til ventetiden på en byggetilladelse og størrelsen på skatter og afgifter.

- Det er fantastisk flot af Thisted, at de igen i år er med helt i toppen af listen over Danmarks mest erhvervsvenlige kommuner. Thisted har gennem flere år systematisk arbejdet med hele tiden at skrue på de knapper, der gør det nemmere og mere attraktivt at drive virksomhed i kommunen. Til gengæld er det ærgerligt, at erhvervsvenligheden falder i flere af vores lokale kommuner. Det kan vores virksomheder ikke være tjent med. Og vores nordjyske hovedstad Aalborg ligger igen i år i den mindst erhvervsvenlige halvdel af kommunerne, selvom udviklingen heldigvis går den rigtige vej, siger Henrik Holm, formand for Dansk Byggeri Nordjylland.

Rebild, Mariagerfjord og Jammerbugt ligger på henholdsvis plads nummer 90, 84 og 82 ud af 98 kommuner, og dermed blandt de mindst erhvervsvenlige.

Kun Thisted og Morsø er i top 25, ellers ligger Aalborg, Frederikshavn, Læsø, Vesthimmerland, Rebild, Mariagerfjord, Brønderslev, Jammerbugt og Hjørring i den mindre erhvervsvenlige halvdel af kommunerne.

- Jeg håber, at kommunerne vil bruge analysen aktivt til at se på, hvor de kan gøre det bedre til næste år. Nordjylland har brug for, at det er nemt at drive virksomhed, så vi kan både fastholde og få endnu flere lokale arbejdspladser. Derfor sætter jeg også stor pris på, at de nordjyske kommuner var hurtige til at fremrykke både betalinger og byggeprojekter, da coronakrisen ramte os. Morsø har to år i træk vist, at hvis der er politisk vilje til det, er det muligt at tage et stort skridt i den erhvervsvenlige retning. I år er de hoppet hele 19 pladser frem, så de lander på plads nummer 22. Det er rigtig flot, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.

Favrskov er Danmarks mest erhvervsvenlige kommune 2020, mens Kerteminde er mindst erhvervsvenlig.

 

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm, tlf.: 24 88 71 71
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Nordjylland Gitte B. Vesti, tlf.: 29 21 77 10
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, tlf.: 30 36 02 65

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

 

 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye