Nordjyderne opgiver reparation til fordel for at købe nyt

Hvis vaskemaskinen skranter, gør nordjyderne i mange tilfælde kort proces og køber nyt frem for at forsøge reparation af den gamle. Halvdelen af nordjyderne forsøger nemlig aldrig, sjældent eller kun af og til at få repareret dereshvidevarer og elektronik, før de køber nyt.

Det viser en undersøgelse, Userneeds har gennemført for Ingeniørforeningen, IDA, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning (2.000 personer), hvor 248 af dem, der har svaret, er bosat i Nordjylland. Nordjyderne er en anelse mindre tilbøjelige end resten af landet til at få repareret hvidevarer og elektronik. Hvor 25,8 pct. på landsplan sjældent eller aldrig forsøger at få repareret hvidevarer/elektronik, før de køber nyt, er andelen blandt nordjyderne 27 pct.

»Det er bekymrende mange i en tid, hvor klima og bæredygtighed ellers topper listen over emner, som folk bekymrer sig for,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der er talsmand på området for cirkulær økonomi hos Ingeniørforeningen, IDA.

Resultatet er, at mængden af elektronikaffaldet vokser, hvilket den danske affaldshåndtering slet ikke er gearet til, som det ser ud i dag.

»Især elektronikaffald er et problem, fordi håndteringen af affaldet kan give miljøproblemer. Den danske håndtering af elektronikaffald medfører tab af mange af de energi- og materialeressourcer, der er gået til udvindingen af råvarer og den efterfølgende fremstilling af produktet, hvis produktet kasseres og ikke repareres. Længere produktholdbarhed bør indgå som et vigtigt element i den klimahandlingsplan, regeringen kommer med,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Til gengæld er nordjyderne i høj grad villige til at betale for længere holdbarhed. På spørgsmålet om de vil betale mere for eksempelvis et elektronikprodukt, hvis det kan holde længere, svarer hele 71 pct. ja og kun 12 pct. nej. Det vil sige, at nordjyderne er nogle af de borgere i landet, der er mest villige til at betale for længere holdbarhed.

»Og det, tror jeg, er udtryk for en erkendelse hos nordjyderne af, at vi ikke kan blive ved med at smide ud i et væk, hvis vi skal løse de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor. Nu mangler vi så bare, at samme erkendelse indfinder sig hos producenter og forhandlere, så vi får flere varer på hylderne, som er konstrueret til et længere og - set fra et samfundsmæssigt synspunkt - bedre liv i danskernes hjem,« slutter Michael Søgaard Jørgensen.