Dagplejere landet over er hårdt truet på privatøkonomien. De historisk høje prisstigninger rammer nemlig også de udgifter, dagplejerne har til at drive dagplejen, der som regel er en fast integreret del af dagplejefamiliens samlede økonomi.

”Selvom prisen på mælk og brød stiger med raketfart, skal børnene i dagplejen stadig have sunde måltider. Dagplejerne kan ikke skrue et par grader ned for varmen, for der skal være lunt for de små, som også ofte sidder på gulvet. Og vaskemaskinen skal køre med sengetøj til barnevogne og frottéhagesmække. Her hjælper gængse spareråd ikke – og imens udhules dagplejernes løn med samme rekordhøje tempo, som priserne stiger,” siger formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen.

I et brev til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) påpeger han, hvor stor knibe mange dagplejere befinder sig i netop nu. Og han appellerer til, at der bliver fundet en løsning, der kan bære dagplejerne igennem den aktuelle situation med kritisk høje priser. En midlertidig, økonomisk løsning.

For dagplejerne er der to måder, hvorpå de kan afregne de udgifter, der er forbundet med at drive dagplejen. Den ene indebærer, at dagplejeren dokumenterer samtlige udgifter til for eksempel mad, fingermaling og legetøj. Men også udgifter til tøjvask, opvaskemaskine, varme- og vandforbrug, som knytter sig specifikt til dagplejen, skal registreres. Metoden er tidskrævende og skal vælges for et helt år ad gangen, hvorfor praktisk taget alle i stedet vælger den anden model, nemlig at få et standardfradrag på 60 procent af deres indkomst fraregnet AM- og ATP-bidrag og pension.

”Fordi dagplejernes arbejdsplads er deres eget hjem, er familiens økonomi vævet tæt sammen med driften af dagplejen. Nu eksploderer udgifterne ikke bare som for alle andre på privatfronten, men også på driften af dagplejen. Derfor rammer forbrugerprisernes himmelflugt dagplejerne dobbelt,” siger Kim Henriksen.

”Vi har i forvejen alvorlige rekrutteringsproblemer og mangel på dagplejere. Det bliver ikke nemmere at fastholde eller trække nye til, hvis meldingen til dagplejerne er, at når der opstår en helt ekstraordinær situation som denne, så er det en økonomisk selvhenter. Nej. Det er force majeure, og vi bliver nødt til at finde en vej til at bære dagplejerne igennem, indtil vi forhåbentlig snart ser mere stabile forhold i verden omkring os,” siger Kim Henriksen, der ellers frygter, at en del vil forlade faget tidligere end planlagt.

”Dagplejerne er knapt nok kommet igennem corona, hvor mange også oplevede stigende udgifter til den ekstra rengøring, pandemien krævede. Det har ikke alene tæret på økonomien, men også kræfterne. Vi kan ikke lade dem i stikken,” understreger Kim Henriksen.

Der findes cirka 8.000 kommunale dagplejere landet over. Samlet har de cirka 28.000 børn i alderen 0-2 år indskrevet. Gennemsnitslønnen for en dagplejer er, eksklusive pension, særydelser og særlig feriegodtgørelse, 28.267 kr. før skat for en 48 timers arbejdsuge.