NGO’er fra hele verden opfordrer Mærsk til at stoppe transport af plastikaffald

FN’s medlemslande, NGO’er, universiteter samt virksomheder er i denne uge samlet til FN’s havkonference i Lissabon, Portugal, hvor de skal sætte fokus på havets sundhed heriblandt den stigende plastikforurening.
Netop i debatten om plastikforurening bliver betydningen af handelen med plastikaffald til genanvendelse overset som en væsentlig bidragsyder.
46 % af den europæiske post-forbruger plastikaffald, der sendes til genanvendelse, eksporteres. Der mangler dog officielle tal og data fra industri og myndigheder om den reelle skæbne af det plastikaffald, der eksporteres uden for Europa med henblik på at skulle genanvendes.
“Vi har fundet dansk husholdningsaffald sendt til genanvendelse dumpet i både Malaysia og Tyrkiet og vi ved fra vores samarbejdspartnere i Malaysia, Indonesien og Tyrkiet, at plastikaffald fra bla. Europa fortsat ender som forurening i deres lande. Derfor er det afgørende at stoppe med at sende plastikaffald fra rige til svagere økonomier, hvis vi skal reducere plastikforureningen og beskytte samfund og lokalbefolkning mod de negative virkninger af dumpet plastikaffald” udtaler Anne Aittomaki, strategisk direktør i Plastic Change.
Siden Kina i 2018 sagde stop for import af verdens plastikaffald er den ulovlige handel med plastikaffald steget markant. En rapport fra EU, der udkom i 2021 viser, hvordan legitime virksomheder bliver brugt til organiseret kriminalitet, der udnytter smuthuller i lovgivningen til at eksportere plastikaffald ud af EU til fattigere lande.
Koordineret indsats fra lande i det globale nord og syd
Tidligere i år meddelte det franske rederi CMA CGM Group, at de ikke længere vil transportere plastikaffald om bord på deres skibe fra den 1. juni 2022, som en del af deres bæredygtighedsløfte og beskyttelse af havmiljøet.
I anledning af FN's havkonference, forsøger Plastic Change sammen med 14 andre NGO’er, at råbe Mærsk samt andre rederier op, og beder dem leve op til deres bæredygtighedsløfter, forretningsetik og CSR politik, som de fleste har forpligtet sig til i forhold til miljø og sundhed. Dertil kommer, at Mærsk i kraft af sin størrelse, kan være med til at trække lovgivningen i en mere ambitiøs retning, hvis de sender et klart signal om det uetiske i at sende affald fra rige vestlige lande til fattigere lande typisk i Asien og Afrika.
"Mærsk investerer i oprensning af plastik i havene, men det er symptombehandling, som ikke må stå alene. Den globale handel med plastikaffald gør det lettere for plastik at ende i havet og vi er nødsaget til at lukke denne hane nu", tilføjer Pui Yi Wong, projektkoordinator for Asien og Stillehavsområdet fra Break Free From Plastic-bevægelsen.
Mød nogle af stemmerne fra Asien i dag til dette online event om problemerne med plastik affaldstransport, der afholdes i forbindelse med FNs havkonference fra 14:00-16:00 (dansk tid)
De 15 organisationer der med i kampagnen:
1. Greenpeace - Philippines, Malaysia, Thailand
2. Basel Action Network - US
3. The Last Beach Cleanup - US
4. Sahabat Alam Malaysia (Friends of the Earth Malaysia) - MY
5. Persatuan Tindakan Alam Sekitar Kuala Langat (Kuala Langat Environmental Action Association) - MY
6. Ecowaste Coalition - PH
7. Vietnam Zero Waste Alliance - VN
8. Ecological Observation and Wetlands Conservation (ECOTON) - ID
9. Nexus for Health, Environment, and Development (Nexus3) Foundation - ID
10. Ecological Alert and Recovery - TH
11. Microplastics Research Group - TR
12. Plastic Change - DK
13. European Environmental Bureau
14. Environment Investigation Agency - UK
15. Global Alliance for Incinerator Alternatives - Global
Nøgleord
Kontakter
Anne AittomakiStrategisk DirektørPlastic Change
Tlf:26142070aa@plasticchange.orgBilleder
Links
- Læs mere om Break Free From Plastic internationale koordinerede kampagneindsats mod fragt af plastikaffald
- Læs mere om FN's Havkonference i Portugal
- Læs mere om GAIA's kampagne mod affaldskolonialisme
- Læs mere om Plastic Change's underskriftsindsamling for at få Mærsk til at stoppe fragt af plastikaffald
Information om Plastic Change
Plastic Change er en dansk miljøorganisation, med et ambitiøst internationalt sigte
Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening. Plastik er overalt – på land og til vands. Tre generationers forbrug af plastik har sat sine spor. Kun en lille del bliver genanvendt og meget bliver brændt. Resten ligger i naturen i hundredvis af år.
Følg pressemeddelelser fra Plastic Change
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Plastic Change
Klimaorganisationer anmelder plastikgigant for vildledende markedsføring29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaorganisationerne Fossilfri Fremtid og Plastic Change har anmeldt virksomheden INEOS til Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.
Afgørende slag venter, efter FN-aftale mod plastikforurening er udskudt2.12.2024 08:23:29 CET | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en global aftale mod plastikforurening er udskudt, efter sidste planlagte møde endte uden enighed søndag. Udskydelsen giver mulighed for en mere ambitiøs aftale, lyder det fra danske Plastic Change.
149 NGO’er i nødråb under FN-forhandlinger: Vis mod og hold fast i ambitionerne!29.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Plastikforureningen vil kun kunne bremses i fremtiden, hvis ambitionerne hæves og en række lande, herunder Danmark, træder i karakter under de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale, lyder det i en erklæring fra Plastic Change og 148 andre NGO'er.
Plastikforurening gør skade på alle jordens økosystemer27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at brugen af plastik forværrer klimaforandringerne, medvirker til tabet af biodiversitet og presser jordens naturlige systemer. Nyheden kommer i forbindelse med FN´s sidste planlagte møde for at forhindre fremtidig plastikforurening, hvor danske Plastic Change deltager.
3500 NGO’er og millioner af underskrivere ønsker reduktion af plastikproduktionen i kommende FN-aftale25.11.2024 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Plastic Change deltager som del af en alliance af 3500 NGO’er i de aktuelle FN-forhandlinger om en global aftale mod plastikforurening. Håbet er, at verdens lande gør alvor af det oprindelige mandat og stopper den stigende plastikforurening.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum