Nets

Nets udvikler mikrobetalinger til digitale medier

Del
Blockchain-teknologien, der driver bitcoinsystemet, er kernen i et nyt Nets-udviklet betalingskoncept til digitalt indhold. Systemet skal give mediebranchen bedre muligheder for at tage småbeløb for indholdet.

Teknologien, der driver det velkendte bitcoinystem, kan også være med til at drive nye indtægtskilder til den danske og internationale mediebranche.

Sådan lyder ideen bag et nyt koncept til mikrobetalinger, som Nets i øjeblikket udvikler.

Mikrobetalingssystemet bliver et supplement, som mediehuse kan bruge til at gøre det hurtigere og billigere at betale små beløb for enkeltartikler, musik eller andet digitalt indhold – indhold, som det i dag kan være en udfordring at ekspedere på en let og effektiv måde.

Lavere omkostninger
Den udfordring kan blockchain-teknologien være med til at løse, fordi systemet kan gøre det muligt at flytte rundt på værdier med meget lave omkostninger – og med en høj grad af gennemsigtighed.

En mulighed med teknologien er at introducere en særlig slags credits, der kan bruges på tværs af indholdsudbydere. Det kan være netaviser, musikudbydere, streamingtjenester eller udbydere af wifi-hotspots.

- Konceptet adresserer flere ønsker fra vores kunder i mediebranchen og åbner samtidig også potentielt et marked for betalinger, som Nets ikke servicerer i dag. Vi ved, at mange mediehuse er på jagt efter systemer, der kan håndtere små betalinger, siger Simon Buchwaldt-Nissen, der er Senior Manager, Corporate Strategy hos Nets.

Betalingskort indbygget
Selve mikrobetalingerne vil ske med en særlig slags medie-credits, og der kan der knyttes både betalingskort og kontobetalinger til platformen, så det bliver let at bruge for kunderne.

Systemet tegner til at blive et markant anderledes bud på, hvordan medier og andre indholdsudbydere i fremtiden vil kunne tjene penge på deres indhold. De lave omkostninger i systemet kan potentielt øge indtjeningen for medier og andre udbydere af digitalt indhold, der kan sælge indhold for små beløb og alligevel få en god forretning ud af det.

Løsningen, der fortsat er under udvikling, bliver samtidig blandt de første, der kommer ud af det nystiftede Blockchain Development Lab hos Nets, hvor Nets afsøger mulighederne med nye teknologier.

Systemet er fortsat under tilpasning, og er foreløbig at betragte som et proof of concept, der tilpasses kundernes kommercielle virkelighed.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Pressechef, Søren Winge, Nets
T +45 29 48 26 46,

swing@nets.eu    

Information om Nets

Nets
Nets
Klausdalsbrovej 601
DK-2750 Ballerup

+45 44 68 44 68https://www.nets.eu/

Følg pressemeddelelser fra Nets

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nets

BOKIS indgår ny langsigtet aftale med Nets19.12.2022 08:45:10 CET | Pressemeddelelse

BOKIS, der står for indkøb og udvikling på betalingsområdet for medlemmer af Lokale Pengeinstitutter og Landsdækkende Banker, har indgået en ny langsigtet aftale sammen med Nets, en del af Nexi Group. I aftaleperioden, der løber frem til 31. december 2029, vil de i alt 50 danske pengeinstitutter i samarbejdet fortsætte med at udstede og håndtere betalinger med Dankort og internationale beta-lingskort via Nets.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye