Nedlukningen har kostet på motivationen og øget ensomheden blandt studerende
Læsesale, auditorier og grupperum har stået gabende tomme vinteren over. Og selvom de studerende så småt er på vej tilbage, kan den lange nedlukning have sat dybe spor. Motivationen blandt studerende er fx markant lavere i foråret 2021, og ensomheden højere, når man sammenligner med tidligere år. Det viser en ny spørgeskemaundersøgelse, som EVA har foretaget blandt førsteårsstuderende på landets videregående uddannelser i marts 2021.
Andelen af studerende, der er meget motiverede til at studere, er faldet fra 77 pct. i foråret 2018 til 59 pct. i foråret 2021. Og andelen af studerende, som i mindre grad eller slet ikke er motiverede, er mere end fordoblet fra 6 pct. i 2018 til 14 pct. i 2021. Samtidigt er der sket en stigning fra 6 til 8 pct. i antallet af førsteårsstuderende, som i meget høj grad overvejer at droppe ud.
»De studerendes faglige engagement går som regel hånd i hånd med trivslen. Derfor giver det god mening, at motivationen daler, når undervisningen foregår derhjemme uden et reelt studiemiljø omkring dem. Nu hvor de studerende vender tilbage, er det op til uddannelserne at give dem noget af det, de har savnet. Det kan fx være, at undervisningen må gribes an på helt nye måder, eller at institutionerne i høj grad understøtter de studerendes sociale aktiviteter,« lyder det fra seniorkonsulent Mathias Tolstrup Wester.
Hver tredje studerende er ensom i foråret 2021
For tre år siden kunne hver ottende studerende karakteriseres som ensom på studiet. Men i foråret 2021 er det næsten hver tredje ifølge EVA’s undersøgelse. Medregner man studerende, som periodevis har oplevet ensomhed, er det hele 84 pct., som i et eller andet omfang er ensomme i foråret 2021 mod 58 pct. i 2018.
»Det svarer til, at ca. 11.000 flere førsteårsstuderende kan siges at være ensomme i 2021 sammenlignet med 2018. Og det er endda uden dem, som periodevis føler sig ensomme. Det er enormt mange studerende, som nu skal til at opbygge en social tilknytning på studiet efter at have siddet alene derhjemme i mange måneder. Vi ved fra tidligere studier, at den sociale tilknytning spiller en vigtig rolle for fastholdelsen på studiet,« siger seniorkonsulent Mathias Tolstrup Wester.
På et år har de studerende fået flere negative følelser om det at studere
EVA’s analyse viser også, at der siden sidste forår er sket en stigning i de studerendes negative følelser omkring det at studere og tilsvarende et fald i de positive. Flere førsteårsstuderende oplever fx frustration, flovhed og nervøsitet i forbindelse med studiet.
I foråret 2021 svarer næsten hver sjette, at de føler sig anspændte og nervøse i forbindelse med at studere, mens det i 2020 kun var hver tiende. Og hver femte svarer i 2021, at de ikke har en optimistisk indstilling til at studere mod kun hver ottende i 2020.
»Den udvikling, vi ser, stiller store krav til både uddannelsesinstitutioner og politikere om at få trivslen og motivationen tilbage på ret køl. Men der ligger også en pædagogisk opgave hos den enkelte underviser i at skabe stærke faglige fællesskaber, der fremmer de studerendes læring og engagementet og forebygger, at de dropper ud på sigt,« lyder det fra seniorkonsulent Mathias Tolstrup Wester.
Om undersøgelsen:
- Analysen ’Trivsel blandt førsteårsstuderende under hjemsendelsen i foråret 2021’ bygger på tal fra EVA’s forløbsundersøgelse, der bliver sendt ud til samtlige førsteårsstuderende på de videregående uddannelser.
- I analysen figurerer svar fra henholdsvis 2018 (9.425 besvarelser), 2020 (11.143 besvarelser) og 2021 (8.410 besvarelser).
- Find analysen og metodegrundlaget her: www.eva.dk/studietrivsel_forår_2021
Kontakter
Iben Munk MortensenKommunikationskonsulent
Tlf:3525 4621imm@eva.dkInformation om Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
EVA - analyser, redskaber og udvikling, der styrker uddannelser og dagtilbud.
Følg pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Eva - Danmarks Evalueringsinstitut
Sådan kan vi styrke elevernes vej gennem erhvervsuddannelserne – ifølge dem selv18.9.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan oplever eleverne deres erhvervsuddannelse? En ny undersøgelse fra EVA giver et indblik i de ting, der fungerer godt, og de udfordringer eleverne oplever undervejs. På den baggrund giver EVA fem anbefalinger til, hvordan skolerne kan styrke trivsel, fællesskab og elevernes sandsynlighed for at gennemføre deres uddannelse
Elever vil have håb og handlemuligheder i klimaundervisningen, ikke kun dommedagsvarsler28.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis klimaundervisningen kun fokuserer på udfordringer og katastrofer, mister mange unge motivationen. Inspirationskataloget ”Klimaundervisning set med de unges øjne” giver eksempler på, hvordan gymnasier og erhvervsskoler kan gøre undervisningen mere meningsfuld og samtidig give eleverne lyst til at handle
Flertal af unge vælger studie, der giver balance i familie- og arbejdsliv26.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over halvdelen af de førsteårsstuderende på videregående uddannelser har valgt deres uddannelse ud fra, at den fører til job med balance mellem fritid og arbejde. Det viser en ny analyse fra EVA.
Flere undervisere kan styrke undervisningen, men er ikke en garanti for kvalitet21.8.2025 11:46:51 CEST | Pressemeddelelse
Når to eller flere underviser sammen, kan det åbne op for mere praktisk, varieret og inkluderende undervisning. Men flere undervisere giver ikke i sig selv øget kvalitet. Det kræver en målrettet organisering og praktisering af samarbejdet.
Unge vælger professionsuddannelser for at gøre en forskel men nogle fravælger dem på grund af arbejdsvilkår15.3.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra EVA viser, at den vigtigste motivation for at søge ind på uddannelserne til lærer, pædagog, sygeplejerske og socialrådgiver er muligheden for at gøre en forskel for andre. Samtidig er arbejdsvilkår og løn fortsat blandt de mest udbredte grunde til, at nogle unge fravælger uddannelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum