Naturvenner kritiserer finanslov for historisk fravær af grønne tiltag
Regeringen og et bredt flertal i Folketinget bestående af SF, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti har netop indgået aftale en finanslov for 2023.
Men selvom regeringen i sit eget regeringsgrundlag fremhæver klimakrisen som ”vor generations største udfordring” med en ambition om, at Danmark skal være ”et grønt foregangsland”, så er det nærmest nødvendigt med en lup for at finde nye grønne tiltag i finanslovsaftalen.
Det er enormt skuffende, at der stort set ikke er afsat nye midler til hverken klima, natur eller miljø på finansloven, lyder kritikken fra Præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Reumert Gjerding.
- Jeg har svært ved at erindre en finanslov, hvor der har været afsat færre midler til det grønne område. På trods af at IPCC netop har udgivet en alarmerende klimarapport, og regeringens egen rådgiver Klimarådet har understreget behovet for handling, så der stort set ikke afsat noget grønt på finansloven. Det er en skuffelse, som ikke rimer med ambitionen om Danmark som et grønt foregangsland, siger Maria Reumert Gjerding.
Biodiversitetsrådet - som er et råd regeringen selv har nedsat for at rådgive om, hvordan man vender tilbagegangen i naturen, har for kort tid siden understreget - at de nuværende biodiversitetsindsatser er helt utilstrækkelige i forhold til at vende tabet af biodiversitet i Danmark. Alligevel er der ikke afsat nye midler til mere natur med den nye aftale.
- Vi har store problemer med vores vandmiljø og havnatur. Der bliver fundet rekord mange pesticider i vores drikkevand, og vi står midt i en buldrende klimakrise. Derfor har vi i den grad brug for tårnhøje grønne ambitioner, hvis vi skal formå at løse de grønne kriser, vi står med netop nu. Det gælder selvfølgelig også finansloven, hvor det havde været oplagt at sætte midler af til beskyttelse af vores drikkevand, reduktion af CO2-udledningerne og mere og bedre natur, siger Maria Reumert Gjerding.
Med den nye aftale bliver der fundet 15,5 mio til at redde klimarådet fra forventede besparelser i 2024, samt 10 mio til demonstrationsprojekter for oprensning af PFAS. Derudover afsættes 2 mio til at belyse mulighederne for at oprette en havnaturfond, som kan sikre kompenserende tiltag for havnaturen i forbindelse med den store udbygning af vedvarende energi på havet.
- Der er trods alt tale om en forbedring i forhold til regeringens oprindelige udspil, hvor blandt andet Klimarådet stod til at blive beskåret kraftigt. Så jeg vil gerne rose partierne bag aftalen for at få hævet ambitionerne en smule, selvom niveauet af grønne tiltag stadig er historisk lavt. Det er et skridt i den rigtige retning, at man nu vil se på mulighederne for at oprette en havnaturfond, som vil kunne sikre bedre beskyttelse af havnaturen, siger Maria Reumert Gjerding.
Hun glæder sig samtidig over, at der også er lavet en aftale om at finde ekstra financieringen til oprydning af forurening ved høfde 42.
Kontakter
Kasper Pihl Møller
Chefrådgiver for presse og public affairs
Danmarks Naturfredningsforening
Mobil: +4526816228
E-mail: kpm@dn.dk
Information om Danmarks Naturfredningsforening
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening
Grøn aftale skal blive til grøn virkelighed med stor bevilling fra Novo Nordisk Fonden til DN8.5.2025 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Naturfredningsforening (DN) styrker nu indsatsen for at sikre, at trepartsaftalen fører til en reel genrejsning af dansk natur. Det skal ske i samarbejde med danskerne og bliver muliggjort af stor fondsbevilling fra Novo Nordisk Fonden.
Veddinge Bakker og Skamlebæksletten fredes2.5.2025 12:36:57 CEST | Pressemeddelelse
Fredningsnævnet har netop besluttet at gennemføre fredningen af det stærkt kuperede og enestående smukke landskab, Veddinge Bakker og den kystnære Skamlebækslette, som forbinder bakkerne med havet. Fredningen omfatter 470 hektar.
Uklar handlingsplan om Danmarks ulve28.4.2025 15:34:15 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen åbner for regulering af ulve uden dog at være præcise nok for, hvornår en ulv har udvist en adfærd, der gør den til en problemulv. Det rejser kritik fra Danmarks Naturfredningsforening.
Affaldsindsamlere fandt 80 ton skrald på en uge24.4.2025 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 190.000 børn og voksne deltog i landsdækkende affaldsindsamling i starten af april. Nu er det indsamlede affald gjort op. Resultatet giver anledning til optimisme, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening, der står bag indsamlingen.
Natur-hjælp til børneforældre: Nu kan du låne grejtasker på biblioteket14.4.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Grejtasker spækket med spændende oplevelser er nu landet på en lang række af landets biblioteker. Det sker for at hjælpe de forældre, som gerne vil mere ud i naturen, men som mangler inspiration. Taskerne kommer fra VILD, der er et børneunivers under Danmarks Naturfredningsforening. Ud over udstyr indeholder taskerne en helt særlig bog-premiere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum