Naturen danner rammen om leg og nye bekendtskaber
1.5.2023 08:20:00 CEST | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
I efteråret 2022 besøgte de ældste børnehavebørn i område Hestkøb for første gang fortidens jægerstenalder, og i løbet af marts og april har børnene sammen med pædagoger og naturvejledere været på opdagelse i jægerstenalderen.

I efteråret 2022 besøgte de ældste børnehavebørn i område Hestkøb for første gang fortidens jægerstenalder, og i løbet af marts og april har børnene sammen med pædagoger og naturvejledere været på opdagelse i jægerstenalderen.
Rejsen tilbage til jægerstenalderen er en del af forberedelserne til skolestart, hvor børnene og deres pædagoger besøger naturhuset Bistruphus.
Bistruphus er Område Hestkøbs naturhus, som børnehuse i området bruger aktivt som en del af det pædagogiske arbejde med natur, science og udeliv.
Børnenes besøg i Bistruphus forløber over flere dage og er et samarbejde mellem børnehusene i Område Hestkøb, hvor rammebeskrivelsen for aktiviteterne er overgangsforløbet ”Den Gode Overgang” fra dagtilbud til skole.
Sally Ida Frandsen Aarøe er naturvejleder i Område Hestkøb og fortæller:
- Forløbet er med til at skabe en fælles fortælling og en fælles leg for børnene. Den gode overgang fra dagtilbud til skole er en indsats, der skal styrke overgangen og skiftet som børnene oplever. I forløbet møder alle børn den samme fortælling sammen med deres børnegruppe i børnehaven som deres fremtidige skolekammerater.
Lærerige lege og fællesskab
Jægerstenalderen er temaet for alle aktiviteterne i forløbet, hvor blandt andet fortællingen om de fiktive jægerstenalderbørn ”Ask og Liv” vækkes til live. Ask og Liv er undervisningsmateriale, som børnehavebørnene har arbejdet med siden efteråret sammen med deres pædagoger. Alle aktiviteterne og legene har afsæt i naturen og styres af børnene selv ud fra deres nysgerrighed og interesser.
Naturvejleder Sally Ida Frandsen Aarøe tilføjer:
- Rammerne for dagene er frie og på børnenes præmisser. Legen er det fælles tredje, som børnene mødes omkring. Pædagogerne hjælper med at anspore legene inden for temaet, jægerstenalderen, men det er børnene, der styrer, hvor legene tages hen.
Gennem lærerige lege mødes børnene på tværs af børnehaverne i Område Hestkøb, og børnene får erfaring med at skabe nye relationer til andre børn, de ikke går i børnehave med. Alle børnene kender Ask og Liv, som de sammen mødes omkring og skaber lege ud fra.
Tryghed i overgangen mellem dagtilbud og skole
Forløbet i naturen skal give børnene nye oplevelser sammen i naturen og være med til at skabe en god og tryg overgang fra dagtilbud til skole.
Inge Fabricius, der er Områdeleder for dagtilbud i område Hestkøb i Rudersdal Kommune, fortæller:
- I område Hestkøb er naturen en vigtig del af det pædagogiske grundlag og fællesskabet i området. I forbindelse med at vi skal sende børnene videre i skole, er det også naturen, der bygger bro. Dét at vi har et projekt, hvor børnene samles 3 dage i Bistruphus, og igen arbejder med Ask og Liv. Vores indsats er, at børnene skal lære deres kommende skolekammerater at kende, og derfor bliver de sammensat i grupper efter, hvor de skal gå i skole. Det betyder, at når de den 1. maj starter i skole, så har de allerede mødt flere af deres kommende skolekammerater, og de har haft en fælles oplevelse, og opnået en fælles viden, som de kan dele med hinanden.
Fakta
- I Rudersdal Kommune er natur og udeliv omdrejningspunkt i arbejdet med at bygge bro og skabe sammenhæng mellem dagtilbud og skole.
- ”Ask og Liv” er undervisningsmateriale, der er udviklet af Danmarks Jægerforbund.
Nøgleord
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Rudersdal går med i front i landsdækkende kvalitetsløft af daginstitutionerne12.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks børnehuse deltager i programmet ”Alle Børns Dagtilbud”, hvor langsom pædagogik skal skabe bedre rammer for børnene.
Rudersdals sundhed står stærkt trods stigende stress5.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Den nye sundhedsprofil for 2025 viser et overordnet positivt billede af sundheden i Rudersdal Kommune. Borgerne ligger forventeligt bedre end Region Hovedstaden på både mental trivsel og fysisk aktivitet. Samtidig fremhæver profilen en tydelig udfordring: Hver fjerde borger scorer højt på stressskalaen – et niveau, der er gradvist stigende og derfor kræver fortsat opmærksomhed.
Politisk ramme for styrket beredskab er nu på plads4.3.2026 15:28:39 CET | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med bl.a. foreninger og frivillige skal nyt udvalg være med til at styrke det lokale beredskab og hjælpe med at gøre kommunens samlede beredskab mere robust.
Jettes Fisk får krogen i Jægerhytten3.3.2026 12:15:25 CET | Pressemeddelelse
Populær butik i Holte er ny forpagter af restauranten ved Sjælsø.
Rudersdal Kommunes nye handicapråd er på plads2.3.2026 10:31:16 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes nye Handicapråd er nu officielt trådt til og klar til at arbejde for, at borgere med handicap bliver hørt og inddraget i de beslutninger, der påvirker deres hverdag. Rådet består af repræsentanter fra både handicaporganisationer og kommunalbestyrelsen og fungerer som et vigtigt bindeled mellem borgerne og kommunen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum