Politisk ramme for styrket beredskab er nu på plads
4.3.2026 15:28:39 CET | Rudersdal Kommune | Pressemeddelelse
I tæt samarbejde med bl.a. foreninger og frivillige skal nyt udvalg være med til at styrke det lokale beredskab og hjælpe med at gøre kommunens samlede beredskab mere robust.
Med etableringen af et §17, stk. 4-udvalg har kommunalbestyrelsen nu støbt en klar ramme for det politiske arbejde med at styrke beredskabet i Rudersdal Kommune til gavn for borgere og virksomheder.
Baggrunden er næsten overflødig at nævne: Trusler på mange niveauer og i mange former rettet mod den grundlæggende infrastruktur og dermed borgernes basale følelse af tryghed.
- I en så usikker tid – også på nationalt plan – er det afgørende, at borgerne er trygge, fordi de ved, at vi som myndighed er så godt forberedt som overhovedet muligt, fortæller Alexander Friborg, formand for det nye udvalg for beredskab. Derfor vil vi også komme med en række konkrete initiativer, jeg håber, borgerne vil opleve som relevante. Fx planlægger vi et arrangement her i første halvår, hvor vi vil se på, hvordan vi kan udbygge det lokale beredskab, og hvordan borgerne kan styrke beredskabet i deres egen bolig.
En vigtig komponent er inddragelse og aktivering af civilsamfundet, repræsenteret ved fx grundejerforeninger, boligforeninger, interesseorganisationer, frivillige og gerne også lokale virksomheder. Workshops og øvelser vil også indgå i den samlede indsats.
Court Møller, fungerende næstformand i udvalget, siger:
- Selv om der er meget opmærksomhed på cyberangreb, misinformation og andre hybride trusler, må vi ikke glemme den fysiske dimension. Derfor er det meget vigtigt for os at sikre kritisk infrastruktur som vand, el og varme, så vi i videst muligt omfang kan hjælpe kommunens mest sårbare borgere. Som kommune har vi et særligt ansvar overfor de borgere, der bor på vores plejehjem og bosteder, og de borgere, som vores hjemmepleje dagligt hjælper i hverdagen.
- Men også borgere i eget hjem, som vi ikke kender til, kan være sårbare, fortsætter Alexander Friborg. Derfor kommer vi som samfund og individer til i langt højere grad at skulle hjælpe og understøtte hinanden. Og her vil vi som kommune gerne være med til at støtte dette arbejde, så alle kan være trygge, hvis krisen kommer.
Dertil kommer at gøre forventningen til forsyningsselskaberne og deres ansvar mere tydelig i tilfælde af en større, uvarslet hændelse.
Udvalgets syv medlemmer
De syv medlemmer af kommunalbestyrelsen, som sidder i udvalget, er:
- Alexander Friborg (C), formand
- Næstformand Court Møller (B) (i Christian Fink Elkjærs fraværsperiode)
- Ann Sofie Orth (C), medlem
- Anja Christine Røgind (I), medlem
- Amalie Heegaard (B), medlem (i Christian Fink Elkjærs fraværsperiode)
- Dorte Nørbo (F), medlem
- Per Carøe (V), medlem
Kontakter
Alexander FriborgKommunalbestyrelsesmedlem
Arkitektur- og Byplanudvalget, Klima- og Miljøudvalget
Court Møller1. viceborgmester
Klima- og Miljøudvalget, Økonomiudvalget
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Jettes Fisk får krogen i Jægerhytten3.3.2026 12:15:25 CET | Pressemeddelelse
Populær butik i Holte er ny forpagter af restauranten ved Sjælsø.
Rudersdal Kommunes nye handicapråd er på plads2.3.2026 10:31:16 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes nye Handicapråd er nu officielt trådt til og klar til at arbejde for, at borgere med handicap bliver hørt og inddraget i de beslutninger, der påvirker deres hverdag. Rådet består af repræsentanter fra både handicaporganisationer og kommunalbestyrelsen og fungerer som et vigtigt bindeled mellem borgerne og kommunen.
Alberte Bryld Burgaard bliver ny direktør i kommunen27.2.2026 10:26:21 CET | Pressemeddelelse
Ny direktør for områderne Social Indsats, Kultur og Erhverv, Sundhed og Forebyggelse samt de frisatte plejehjem.
Rudersdal fastholder topplaceringer i ny erhvervsanalyse25.2.2026 08:00:38 CET | Pressemeddelelse
Den årlige analyse Lokale erhvervspræstationer 2026 fra IRIS Group, der blev offentliggjort i går, viser endnu en gang, at Rudersdal Kommune hører til blandt Danmarks stærkeste erhvervskommuner.
Ekstern undersøgelse af hjemmeplejen: Stærkt fundament og styrket ledelse i Distrikt Øresund19.2.2026 18:38:45 CET | Pressemeddelelse
Nu foreligger resultatet af den eksterne og uvildige undersøgelse af arbejdsmiljøet i Rudersdal Kommunes hjemmepleje med særligt fokus på distrikt Øresund. Billedet er klart: Distrikt Birkerød og Distrikt Holte står stærkt. I Distrikt Øresund indsættes en ekstra hjemmeplejechef, ledelseskræfterne fordobles og nyt lokalt medarbejderudvalg oprettes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum