Nationalmuseet vil tiltrække unge med Østasiens populærkultur
Kan historiske dramaer fra Kina, Japan og Sydkorea aktualisere en snart 400 år gammel samling af museumsgenstande fra Østasien og tiltrække et nyt, yngre publikum?
Det vil Nationalmuseet undersøge i et nyt forsknings- og formidlingsprojekt, som VELUX FONDEN har bevilliget 4,7 millioner kroner til. Det er et samarbejde med Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse på Syddansk Universitet og The Animation Workshop på VIA University College.
”I Østasien er historiske begivenheder, personer og materielle universer inspirationskilde i en række af det seneste årtis mest succesfulde fortællinger, der udfolder sig på tværs af genrer som tegneserier, animation, tv-serier, film og spil. De historiske dramaer gør historien til et cool, hyper-æstetisk og glamourøst drømmeunivers, der appellerer til seere, læsere og spillere, der ikke almindeligvis har historisk interesse,” siger Martin Petersen, der er seniorforsker på Nationalmuseet og leder af projektet.
Han har forsket i østasiatiske fænomener som cosplay, manga, k-pop og nordkoreanske tegneserier og står bag podcasten KoreaKontoret, ligesom han også har drevet flere samskabelsesprojekter med koreanske tegneseriekunstnere og illustratorer.
I det nye projekt, Nyere Østasiatiske Museumsfortællinger, skal han sammen med samarbejdspartnerne undersøge og eksperimentere med nye måder at formidle etnografiske samlinger på med inspiration fra historiske dramaer fra Østasien og fra transmediel teori, hvor narrativerne strækker sig over flere forskellige medier.
Tegneserie og vr-oplevelse på museet
I samarbejde med skabere fra Kina, Japan og Sydkorea skal projektet konkret resultere i en kinesisk tegneserie om folketro i Kina, japansk animation om samuraikulturen og et koreansk inspireret multiple user virtual reality univers, der viser sociale konflikter i det koreanske hverdagsliv.
Herefter skal formaterne indgå som elementer i Nationalmuseets formidling af Østasien og på Krigsmuseet for at undersøge, hvordan et dansk publikum tager imod dem.
Nationalmuseets samling fra Østasien går helt tilbage til 1600-tallet og rummer samurairustninger, Det Koreanske Hus og hverdagsgenstande fra det historiske Korea samt malerier og amuletter fra kinesisk folketro og udgør et fantastisk grundstof til fortællinger om kulturhistorien i Østasien.
De østasiatiske genstande er en del af Nationalmuseets etnografiske udstillinger, som blev planlagt i slut 1980’erne. De nye formater kan være med til at aktualisere udstillinger, som også i dag giver et relevant historisk indblik i østasiatisk kulturhistorie, mener Martin Petersen.
”Østasien er jo en central del af verden, både historisk set og i dag. Kina er i rivende udvikling, og Sydkorea og Japan har på mange måder været dominerende i populærkulturen de sidste årtier, hvilket også ses på Netflix som jo flyder over med østasiatisk indhold. Så der er generelt en bred interesse for Østasien i dag, som jeg håber, vi kan koble til vores kulturhistoriske genstande fra området.”
Kontakt: Martin Petersen, 4120 6263, Martin.Petersen@natmus.dk
Nøgleord
Kontakter
John Fhær Engedal NissenKommunikationsmedarbejderNationalmuseet
Tlf:41 20 68 49jni@natmus.dkBilleder
Information om Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.
Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.
Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring
Unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte22.10.2024 09:12:49 CEST | Pressemeddelelse
Vi kender i virkeligheden allerede nogle af svarene på klimaudfordringerne – de skal findes i vores gamle kulturhistoriske materialer og arbejdsmetoder. Med dem skal unge håndværkere gøres til fremtidens klimahelte.
Daniel Thorleifsen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje8.10.2024 17:51:19 CEST | Pressemeddelelse
Direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje i sølv som tak for at udvikle samarbejdet mellem de to museer. Overrækkelsen fandt sted i går til Forskningens Aften.
Danmark blev ramt af menneskehedens største klimakatastrofe viser ny forskning19.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan forskere nu konstatere at en 1.500 år gammel klimakatastrofe ramte Danmark. Måske førte krisen til opfindelsen af rugbrød.
Nationalmuseet eksperimenterer med leg17.9.2024 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forskningsprogram undersøger og afprøver legende tilgange i Nationalmuseets udstillinger og aktiviteter. Programmet er støttet af LEGO Fonden og vil resultere i en masse eksperimenter for både børn og voksne, som giver viden om legens muligheder i en museumskontekst.
Rekordmange besøgende på Nationalmuseet16.8.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter årets første syv måneder, har Nationalmuseet endnu flere besøgende end samme tidspunkt sidste år, der ellers var rekordåret. Det viser, at kultur og historie stadig fylder, siger museets direktør Rane Willerslev.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum