Ida Nicolaisen modtager Nationalmuseets jubilæumsmedalje
29.9.2025 11:38:49 CEST | Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv | Pressemeddelelse
Efter en livslang indsats indenfor forskning modtager antropolog Ida Nicolaisen Nationalmuseets æresmedalje. Overrækkelsen fandt sted til Forskningens Aften.

Nationalmuseets jubilæumsmedalje i sølv gives til personer, der har gjort en særlig indsats for forskningen på Nationalmuseet, og i år blev jubilæumsmedaljen uddelt til antropolog Ida Nicolaisen.
Det skete til Forskningens Aften onsdag på Nationalmuseet, hvor Hendes Majestæt Dronning Mary deltog. Det var første gang, Dronningen var med ved arrangementet.
Ida Nicolaisen har en særlig forbindelse til Nationalmuseet.
Hendes interesse for antropologi blev således vakt allerede som 17-årig til et foredrag på Nationalmuseet, hvor også studiet siden foregik – i museets etnografiske samling. Over en periode på 50 år har Ida Nicolaisen desuden udført omfattende feltarbejde blandt oprindelige folk i Vestafrika og Punan Bah på Borneo, som hun har forsket i og boet sammen med.
I samme periode stod Ida Nicolaisen i spidsen for et stort nomadeprojekt, hvor hun som chefredaktør og bidragsyder var med til at udgive hele 16 bind fra Nationalmuseets om nomadekulturer i Afrika, Mellemøsten og Asien.
”Det er et livsværk, der har givet vores samlinger international tyngde og betydning og synlighed,” siger Nationalmuseets direktør Rane Willerslev og tilføjer:
”Ida, vi skylder dig en stor tak for din livslange indsats. Både for videnskaben, for museet og for os, der har haft glæden af dig som kollega og ven. Stort tillykke med medaljen.”
Forskningens Aften
Forskningens Aften er et årligt arrangement på Nationalmuseet siden 2020, hvor museets forskere præsenterer et udvalg af den seneste og mest banebrydende forskning for fonde og samarbejdspartnere.
Nationalmuseet er det kulturhistoriske museum i Danmark med flest forskere. Mere end 50 forskere arbejder på Nationalmuseet med et bredt spektrum af emner, alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Kontakter
Morten LinnemannOrganisation og kommunikation
Tlf:41 20 63 80Tlf:41 20 63 80mgli@natmus.dkBilleder



Nationalmuseet
Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det består af en række besøgssteder, herunder Nationalmuseet i København, hvor omkring 42.000 genstande er udstillet. Mere end to millioner museumsgenstande opbevares på magasin.
Gennem tværfaglig forskning arbejder mere end 50 forskere på Nationalmuseet med at forbinde fortiden med nutiden ud fra et bredt spektrum af emner. Det inkluderer alt fra materialeforskning og naturvidenskabelige analyser til undervandsarkæologi og forskning i krigshistorie, vikingetid, byudvikling, modehistorie, skriftsprog og plastik.
Nationalmuseets konservatorer arbejder på at bevare kulturarven for museer, kirker, slotte og herregårde, offentlige institutioner samt private.
Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet – Forskning og Kulturarv
Dansk skibsvrag med voldsom og tragisk historie undersøges nu nærmere11.5.2026 07:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Nationalmuseet påbegynder i dag nye undersøgelser af 1600-talsvraget af det danske skib ”Havmanden” – et skib, der oplevede det voldsomste mytteri i dansk søfartshistorie. Målet er blandt andet at finde flere detaljer om menneskene ombord, som oplevede skibets tragiske skæbne.
To arkæologer hædres for dedikeret undervisning8.5.2026 16:24:27 CEST | Pressemeddelelse
Den største pris inden for arkæologi i Danmark uddelt af Erik Westerby Fondet går i år til lektor Henriette Lyngstrøm og lektor emeritus Per Ole Rindel. De får hver et hæderslegat for deres dedikerede og mangeårige indsats i undervisningen af de unge arkæologistuderende på Københavns Universitet.
Coins made to stop Viking raids ended up as Viking jewellery29.4.2026 06:02:00 CEST | Press release
English coins depicting Christian motifs were intended to protect against Viking raids, but ended up as valuable Viking jewellery instead. Now, two such rare coins have been found in Denmark.
Mønter til forsvar mod vikinger endte som vikingesmykker29.4.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Engelske mønter med kristne motiver skulle beskytte mod vikingernes togter, men endte i stedet som værdifulde vikingesmykker. Nu er to af de sjældne mønter fundet i Danmark.
Nyt studie: Klimaskabt tørke nedbryder fortidsminder på rekordtid27.11.2025 08:42:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyligt publiceret studie viser, hvor hurtigt udtørring nedbryder arkæologiske fund i danske moser. Genstande af træ kan ligge bevaret i moser i flere tusinde af år, men når tørken rammer, kan de blive ødelagt på 2-3 måneder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum