Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Nationalmuseet offentliggør rapport om arbejdsmiljø

Del

Nationalmuseet har et godt arbejdsmiljø. Det viser museets arbejdspladsvurdering (APV), som Rambøll har foretaget. Det samlede engagement hos medarbejderne er højt og over gennemsnittet af, hvordan det ser ud på andre sammenlignelige institutioner.

Nationalmuseet hovedindgang fra Ny Vestergade
Nationalmuseet hovedindgang fra Ny Vestergade Joakim Züger, Nationalmuseet

Medarbejdere på Nationalmuseet er glade for deres arbejde, oplever mindre stress og ser deres arbejde som meningsfyldt.  

Helt overordnet kan man konstatere, at vores arbejdsmiljø lader til at være præget af meget stort engagement og meningsfulde arbejdsopgaver”, vurderer personalechef Jane Felding. 

’På centrale parametre ligger Nationalmuseet på niveau eller over det eksterne benchmark’, som Rambøll udtrykker det i rapporten. Det gælder blandt andet overordnet engagement, tilfredshed, motivation, stolthed, loyalitet, nærmeste leder og ambassadørvillighed.

Samlet set oplever 88 procent af Nationalmuseets medarbejdere, at de er motiverede og engagerede. Hele 89 procent af medarbejderne har tilkendegivet, at de er tilfredse med deres job.

Der er generelt en høj motivation i arbejdet med Danmarks kulturhistorie. Det er også mit indtryk til daglig, og derfor er det godt at se, at Rambølls undersøgelse af arbejdsmiljøet på Nationalmuseet overvejende er positiv”, siger Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet.

Ligesom på andre arbejdspladser er stress også en udfordring på Nationalmuseet, men det går i den rigtige retning, og museet ligger på niveau med sammenlignelige institutioner, ifølge Rambøll. Flere medarbejdere mener, at deres nærmeste leder tager mere ansvar for trivsel og arbejdsglæde, end de gjorde i 2020. Der er dog stadig medarbejdere, som oplever negativ stress.

Ifølge rapporten er den helt store udfordring for museet, at for mange medarbejdere ikke mener, at der er nok udviklingsmuligheder og efteruddannelsestilbud. Det er kun hver anden på museet, som mener, at der er gode muligheder for videre- og efteruddannelse.

Generelt viser tallene, at det går den rigtige vej med arbejdsmiljøet i forhold til spørgsmål omkring ledelse og stress, men der er selvfølgelig en del at arbejde med – også i forhold til udviklingsmuligheder, og undersøgelsen kan hjælpe os med i fællesskab at finde ud af, hvor vi skal sætte ind”, siger Jane Felding. 

64 % af medarbejderne på Nationalmuseet har tillid til direktionen, og den er steget løbende siden 2014. I den afdeling, hvor tilliden har været lavest, afdelingen Forskning, Samling og Bevaring, er der sket den største fremgang fra 2020 til i dag med 10 procentpoint.

Nationalmuseet vil følge op på undersøgelsens resultater, og medarbejdere og ledelse vil sammen udarbejde en handleplan for hele museet, der skal gælde de næste tre år. 

Fakta om Nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum med besøgssteder fordelt i hele landet og Nationalmuseet i København.

Foruden besøgssteder består Nationalmuseet også af en drift- og administrationsafdeling (D&A) og en forsknings-, samling og bevaringsafdeling (FSB), hvor der arbejder både konservatorer, forskere, museumsinspektører og bevarings- og magasinmedarbejdere.

Der er 730 medarbejdere ansat på Nationalmuseet.

78 procent af medarbejderne har svaret på APV’en.

Kontakt

Kommunikationschef Cecilie Weinholt på 41206017 eller cwe@natmus.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nationalmuseet hovedindgang fra Ny Vestergade
Nationalmuseet hovedindgang fra Ny Vestergade
Download

Nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.

Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.

Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.

Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye