Ny podcast om hvordan befrielsen blev til frihed

Da Anden Verdenskrig fik en ende, skulle noget nyt begynde. 

Men hvordan slutter man fred med hinanden og sig selv? Og hvordan skaber man en tilværelse for sine efterkommere på ruinerne af en krig?  

De spørgsmål blev alle i Danmark konfronteret med, da danskerne stod op den 5. maj 1945 efter at befrielsesbudskabet havde lydt den 4. maj om aftenen.  

På 80-årsdagen for befrielsen udgiver Nationalmuseets mediehus Vores Tid derfor podcasten ”De Udstødte og de beundrede”, der følger modstandsfolk, flygtninge, nazister, kommunister, stikkere, politikere, østfrontsoldater og kz-fanger fra befrielsens sitrende øjeblik og frem mod det Danmark, vi kender i dag.  

Med 200.000 tyske flygtninge, 30.000 flygtede fra andre lande og 40.000 nazistiske sympatisører i landet, kunne Danmark ikke komme videre uden en form for resocialisering eller måske endda tilgivelse. For efter befrielsen bankede hverdagen på.  Jublen måtte ikke komme ud af kontrol. Bitterheden skulle ikke gnave for dybt. Vreden og hævntørsten kunne ikke overtage alt, hvis danskerne igen skulle leve med hinanden i et samfund, der skulle rumme både udstødte og beundrede.  

Men hvordan gjorde de det? 

Og hvordan lever man med hinanden efter en krig? 

Det mener direktør for Nationalmuseet Rane Willerslev er vigtigt for os at undersøge i dag, hvor krigen og den mulige fred i Ukraine og i Gaza optager os. 

”Den frihed vi nyder i dag blev skabt for 80 år siden, og i en tid hvor der igen er krig i Europa er det helt afgørende at forstå, at fred ikke bare opstår af sig selv, men kræver store personlige ofre fra alle også efter krigen er slut, hvis vi igen skal have et tillidsfuldt samfund og en tryg hverdag.” 

”Befrielsen har mejslet sig ind i os alle, selv om de fleste af os ikke var født dengang, men vi har behov for at få nuanceret tiden efter, så vi ikke bilder os ind, at det er enkelt at slutte fred med hinanden og os selv og bygge et samfund op på ruinerne af en krig. På bagkant af en krig er der kameler, der skal sluges og traumer, der skal gå i arv i flere generationer, og det skal vi blive ved med at tale om.” 

Henrik Lundtofte er Arkivleder for Historisk Samling fra Besættelsestiden ved Museum VEST og står bag det forskningsprojekt, som har dannet grundlag for udvælgelsen af hovedpersoner til podcasten.  

"Vi tror, vi kender befrielsesøjeblikket med al euforien og ved, hvad der skete, men når vi dykker ned i det, kan vi se, at din oplevelse af øjeblikket afhang helt af, hvem du var, hvad du havde lavet under krigen, og hvor du var i maj '45. Nogle af besættelsens konflikter fortsatte faktisk efter befrielsen. Men samtidig begyndte en proces, hvor landet skulle finde stabilitet og ro igen. Taberne, landsforræderne måtte bære rundt med et evigt hagekorsstempel, men efterhånden begyndte en afspænding, så de kunne komme tilbage til samfundet - og de beundrede unge modstandsfolk skulle gå på kompromis med deres drømme. Mange af dem havde brug for hjælp til at lande i et fredstidssamfund. Det var ikke nemt. Det er nogle sider af befrielsen, vi bør huske på - for i sidste ende var de med til at mindske spændingerne i Danmark og opnå den fred og stabilitet i vores samfund, vi i dag hylder.”  

Podcasten er produceret af MonoMono for Nationalmuseets mediehus Vores Tid i samarbejde med forskningsprojektet ”De udstødte, de uvelkomne og de beundrede - Resocialisering, velfærd og demokratisering 1945-1950” under ledelse af Museum Vest i samarbejde med Vardemuseerne og Viborg Museum. Podcasten er støttet af Sportgoodsfonden. 

Tilrettelæggelse: Mikkel Bøgeskov Andersson. Research og manuskript: Anne Pilegaard, Oskar Christensen, Laura Paulsen, Mikkel Bøgeskov Andersson Lyddesign: Mikkel Bøgeskov Andersson, Signe Bang, Søren Valur. Redaktør Troels Donnerborg. 

PODCASTEN er tilgængelige på alle podcastplatforme og ligger her: 

https://www.spreaker.com/podcast/de-udstodte-og-de-beundrede--6595991