Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Nationalmuseet styrker forskning i maritim kulturarv med nyt forskningscenter

Del

Nyt forskningscenter skal undersøge danske skibsvrag i ind- og udland, samt forske i nedbrydning og bevaring af skibsvrag og stenalderbopladser på havets bund. Det skal bringe ny viden om hele den maritime danmarkshistorie – fra oldtid til nutid.

Det vrimler med kulturarv under havoverfladen. I Danmark alene vurderes der at være 20.000 skibsvrag og spor efter 20.000 stenalderbopladser. Foto: Nationalmuseet.
Det vrimler med kulturarv under havoverfladen. I Danmark alene vurderes der at være 20.000 skibsvrag og spor efter 20.000 stenalderbopladser. Foto: Nationalmuseet.

Det vrimler med kulturarv under havoverfladen.

På verdensplan vurderes der at være tre millioner skibsvrag på havbunden. I Danmark alene vurderes der at være 20.000 skibsvrag og spor efter 20.000 stenalderbopladser.

Nationalmuseet har en lang tradition for at arbejde med den maritime og submarine kulturarv, og denne indsats styrkes nu yderligere de kommende år med etableringen af et nyt, tværfagligt forskningscenter: Njord – Center for maritim og submarin kulturarv.

Verden under havoverfladen er for de fleste mennesker ude af øje og ude af sind. Men på og i havbunden gemmer der sig et væld af kultur- og naturhistorisk kildemateriale, som kan fortælle om Danmarks maritime historie, og om vores stærke afhængighed af og tætte relation til havet gennem årtusinder – fra stenalder til nutid,” siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.

Truet kulturarv

Forskningscentret vil fungere som en tværfaglig paraply for en række maritimt relaterede forsknings- og formidlingsprojekter på Nationalmuseet.

En vigtig del af centrets arbejde bliver at undersøge danske skibsvrag på havets bund i både ind- og udland, samt forske i hvilke faktorer der påvirker nedbrydningen af skibsvrag og stenalderbopladser, og hvordan denne kulturarv bedst kan bevares.

Forskningen skal på sigt bidrage til, at hele den maritime danmarkshistorie fra oldtid til nutid kan formidles.

En stor del af vores kulturarv – fra stenalder, vikingetid og frem til nyere tid – ligger skjult på havbunden, hvor den gradvist nedbrydes og risikerer at gå tabt for altid. Mister vi disse genstande, mister vi også vigtige dele af vores historie og kulturelle identitet. Derfor er det afgørende, at vi nu handler og bliver klogere på, hvad vi kan bevare, og hvordan vi bedst kan gøre det,” siger David Gregory, forskningsprofessor og leder af det nye forskningscenter.

Slaveskibe og skibsvrag

Eksempler på forskningscentrets projekter omfatter:

  • Undersøgelser af to skibsvrag i Costa Rica, som formodes at være danske slaveskibe, der forliste i 1700-tallet.
  • Kortlægning og undersøgelse af forliste danske skibe uden for Danmarks søterritorium.
  • En bevidst nedsænkning af to mindre skibe for at belyse og formidle i realtid hvordan hele nedbrydningsprocessen foregår.
  • Dokumentation og konservering af en af verdens ældste kogger, Kolding-koggen, fra slutningen af 1100-tallet.
  • Anvendelse af nye dokumentationsværktøjer for at understøtte formidling af undervandskulturarv i den brede offentlighed.

Bredt samarbejde

Navnet Njord stammer fra nordisk mytologi, hvor det er navnet på guden for søfart.

Njord – Center for maritim og submarin kulturarv er støttet af bevillinger fra A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond og European Research Council.

Centret samarbejder med en række danske museer, herunder Nationalmuseets Center for Søfart og Maritime Håndværk, Vikingeskibsmuseet i Roskilde, M/S Museet for Søfart i Helsingør og Sea War Museum Jutland i Thyborøn.

Internationale samarbejdspartnere omfatter Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Parks Canada Agency, Ulster University og Loughborough University, begge i Storbritannien, og National Museum of Costa Rica.

Forskningscenteret Njord åbner mandag den 7. april 2025.

Læs mere på http://natmus.dk/njord

Nøgleord

Kontakter

Billeder

David Gregory, forskningsprofessor og centerleder på Nationalmuseet. Foto: John Fhær Engedal Nissen, Nationalmuseet.
David Gregory, forskningsprofessor og centerleder på Nationalmuseet. Foto: John Fhær Engedal Nissen, Nationalmuseet.
Download
Træprøver under vandet. Foto: Nationalmuseet.
Træprøver under vandet. Foto: Nationalmuseet.
Download
Dykkerarbejde. Foto: Nationalmuseet.
Dykkerarbejde. Foto: Nationalmuseet.
Download
Trækonservering af Koldingkoggen i Brede. Foto: Nationalmuseet.
Trækonservering af Koldingkoggen i Brede. Foto: Nationalmuseet.
Download
David Gregory, forskningsprofessor og centerleder på Nationalmuseet. Foto: John Fhær Engedal Nissen, Nationalmuseet.
David Gregory, forskningsprofessor og centerleder på Nationalmuseet. Foto: John Fhær Engedal Nissen, Nationalmuseet.
Download
Marinearkæologer i vandet. Foto: John Fhær Engedal Nissen, Nationalmuseet
Marinearkæologer i vandet. Foto: John Fhær Engedal Nissen, Nationalmuseet
Download

Nationalmuseet

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum. Det ligger i Prinsens Palæ i København, hvor det har haft adresse siden 1849.

Nationalmuseet består foruden af besøgsstedet i København også af en forsknings-, samlings og bevaringsafdeling, der tager sig af konservering og bevaring af Danmarks kulturskatte samt forskning i både kulturhistoriske og naturvidenskabelige emner.

Der er 18 besøgssteder knyttet til Nationalmuseets organisation, som Rane Willerslev er direktør for.

Følg pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nationalmuseet - Museer, forskning og bevaring

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye