Sort/Hvid

Nathalie Mellbye bliver ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid

Del
Nathalie Mellbye har de sidste år markeret sig som en stærk visuel iscenesætter blandt andet som huskunstner på Studio-scenen på Aarhus Teater. Fra september 2023 tiltræder hun som ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid.
Nathalie Mellbye_Fotograf Emilia Therese
Nathalie Mellbye_Fotograf Emilia Therese

Scenograf Nathalie Mellbye er indenfor de seneste år debuteret som iscenesætter med sit særegne installatoriske og immersive udtryk. Nu tiltræder hun som ny kunstnerisk direktør for Sort/Hvid. Bestyrelsesleder Christian Have fortæller om ansættelsen:

Nathalie Mellbye har en baggrund som scenograf, men har de seneste år markeret sig som iscenesætter af forestillinger med en stærk poetisk og visuel sanselighed, der rummer både det brutale og det skønne. Hun vil tvinge os til ikke blot at se, men føle underliggende strømninger og samfundstendenser. Med Nathalie Mellbye får Sort/Hvid en ny kunstnerisk direktør med en kompromisløs æstetisk sans og en unik evne til at arbejde på tværs af kunstgenrer og medier. Vi er meget glade for at kunne præsentere netop hende, som vores nye kunstneriske direktør.

Nathalie Mellbye glæder sig til at føre Sort/Hvid videre. Hun fortæller:
Sort/Hvid er stedet for cuttingedge scenekunst. Det er kendt som et sted, hvor man sprænger rammerne for, hvad scenekunst kan være. Det er derfor, jeg glæder mig til at føre Sort/Hvid videre. Det er essentielt for mig at turde at eksperimentere og lave utraditionelle samarbejder. For mig er scenekunst et tværæstetisk og fysisk, sanseligt medie, som man kan bruge til at grave vrangsiden af mennesket frem, finde alt det trash, som vi bærer rundt på. Jeg er ikke bange for, at det bliver grimt og gør ondt, ligesom jeg elsker kontrasten mellem flabet humor og æstetisk skønne øjeblikke. Jeg glæder mig rigtig meget til at skabe sansemættede fortællinger og oplevelser med nye samarbejdspartnere og kollegaer. 

Nathalie Mellbye er opvokset i Norge, men bosiddende i Danmark. Hun er uddannet scenograf fra Statens Teaterskole i 2012. Siden 2020 har Mellbye været huskunstner på Studio-scenen på Aarhus Teater. Her har hun foruden at skabe scenografi og kostumer markeret sig som iscenesætter. Blandt andet med A Clockwork Orange (2022) og Frankly my dear I don't give a damn (2022), som begge er koncertforestillinger. Mellbye er derfor også oplagt til at videreudvikle Sort/Hvid som scene for musikdramatik, hvilket teatret blev udnævnt til i 2021.

Nathalie Melbyes scenografier har tidligere kunnet opleves på Sort/Hvid. Blandt andet stod hun bag scenografien til Sort/Hvid, Aarhus Teater og Teater Momentums Reumertvindende forestilling En fortælling om blindhed, hvor publikum lå blændede på bårer i Mellbyes lazaret-scenografi. Samme år skabte hun også scenografien til denungewertherslidelser af Sort/Hvid og Aarhus Teater. Hun har desuden skabt scenografier til blandt andet Odyseen (2022) på Det Kongelige Teater, Intet (2020) på operaen, Det Kongelige Teater, Den danske borgerkrig 2018-2024 (2019) på Nørrebro Teater, Symposium (2019) på Det Kongelige Teater og Jonas (2020) på Kilden Teater i Norge. Derudover er Mellbye medstifter af kunstnerkollektivet LOGEN (stiftet i 2014), hvis tværæstetiske eksperimenter hun stadig er en aktiv del af.

Kontakt
Kommunikationsansvarlig på Sort/Hvid / Maja Vadum Larsen / maja@sort-hvid.dk / 61 70 89 79

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nathalie Mellbye_Fotograf Emilia Therese
Nathalie Mellbye_Fotograf Emilia Therese
Download

Links

Information om Sort/Hvid

Sort/Hvid
Sort/Hvid



Sort/Hvid er et af Københavns mest toneangivende teatre. Sort/Hvid skaber kunst, der undersøger aktuelle samfundsmæssige og politiske emner på tværs af genre og form. Under kunstnerisk ledelse af dramatiker og instruktør Christian Lollike, og i samarbejde med kunstnere, performere, forskere, teatre, festivaler og kunstinstitutioner i Danmark og i udlandet, har Sort/Hvid konfronteret aktuelle problemstillinger i den offentlige debat i forsøget på at udvide den offentlige bevidsthed. 

Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid

Hvem er bange for Pamela Anderson?12.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Og hvad gør Pamela Anderson bange? Baywatch-skuespilleren er den celebre hovedperson i en ny horrormusical af AKT1 på Sort/Hvid. Forestillingen spærrer det blonde ikon inde i et badedragtrødt rædselskabinet på scenen for at reflektere over vores tids angst for at være vulgær og overfladisk, uautentisk og fake. Med Pamela som historiens heltinde vil instruktør Niels Erling gøre op med årtiers underkendelse af popkulturens betydning for vor tids moralske forestillingsverden.

Kim Mejdahl graver sin kærlige far frem bag psykopaten25.10.2023 07:47:26 CEST | Pressemeddelelse

Kunstner Kim Mejdahl beskriver sig selv som en ”provinsbøsse fra den vestsjællandske arbejderklasse”. Med sit kommende installationsværk FRISKABTE, der tager udgangspunkt i hans eget liv, forsøger han at finde den kærlige far bagved ”psykopaten”, som Kim kunne finde på at kalde sin alkoholiserede og voldelige far i sine videodagbøger. Installationen åbnes den 16. november på Sort/Hvid. Temaet kredser om homoskam, alkoholmisbrug og dansk arbejderklasse. Han synes selv, at det mest ubehagelige ved hans opvækst er, at den er så almindelig i et Danmark, hvor mere end 100.000 børn ifølge Sundhedsstyrelsen vokser op med alkoholproblemer i hjemmet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye