Det Kriminalpræventive Råd

Når vi tager på ferie, går tyven på arbejde: Sådan gør du og dine naboer tyven arbejdsløs

Del
Sommerferien venter lige om hjørnet, og mens vi tager på ferie, tager tyven på arbejde. Men hvis gode naboer deler viden og hjælper hinanden, kan I snyde tyven.

”Årvågne naboer kan mindske den indbrudsbølge, som vi typisk oplever i sommerferiemåneden juli,” siger Christina Tang Sørensen, kriminolog i Nabohjælp, som TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd står bag.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der sidste år blev begået 82,2 indbrud om dagen i juli måned. Det er 15,4 procent flere indbrud end gennemsnittet for årets andre lyse måneder, og det gør juli til højsæson for indbrud i Danmark.

Men med små tricks kan du ødelægge arbejdsforholdene for tyven og forhåbentlig undgå ubehagelige overraskelser, når du kommer hjem fra ferie.

Gode naboer kan gøre en forskel

Som det første bør du række ud til dem lige omkring dig – for dine naboer kan faktisk være tyvens værste skræk. Med hjælp fra dine naboer er din bolig aldrig helt alene hjemme, og dine naboer kan løbende parkere en bil eller en cykel i din indkørsel, tømme din postkasse og flytte rundt på dine ting, så dit hus ser beboet ud.

Gode og årvågne naboer er et af de mest effektive redskaber mod tyven. Sammen kan I være hinandens øjne og ører i kvarteret ved at hilse interesseret på nye ansigter og spørge ind til deres ærinde.

”Opmærksomme naboer er noget af det, der stresser indbrudstyven allermest, og aktiv nabohjælp kan forhindre op til hvert 4. indbrud. Derfor er vi glade for, at så mange danskere har meldt sig som nabohjælpere. Og der er brug for endnu flere – måske dig?,” siger Christina Tang Sørensen, kriminolog i Nabohjælp, som TrygFonden og Det Kriminalpræventive Råd står bag.

Nabohjælpere over hele landet

En opgørelse fra Nabohjælp viser, at hele 280.000 danskere på landsplan har meldt sig som nabohjælpere. Og antallet stiger hver måned. Lige nu bor der flest i Region Hovedstaden, skarpt efterfulgt af Region Syddanmark og Region Midtjylland.

  1. Region Hovedstaden: 81.459
  2. Region Syddanmark: 65.588
  3. Region Midtjylland: 61.815
  4. Region Nordjylland: 30.605
  5. Region Sjælland: 41.461

Gode råd: Sådan kan du også snyde tyven i ferien

  • Tænk over, hvor synlige dine særligt værdifulde genstande er fra gaden. Kan man se dine designermøbler, smykker eller lignende gennem vinduerne ude på gaden?
  • Efterlad lidt opvask, vasketøj eller måske børnenes legetøj fremme, så det ser ud, som om det lige er blevet brugt.
  • Sæt en timer på din radio og dit lys, eller brug et såkaldt fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt.
  • Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind i din bolig. 
  • Klip hækken, så den højest er 1,6 meter høj. Dermed minimerer du de gode gemmesteder omkring boligen, som kan give tyven ”arbejdsro”. 

Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjælp.dk og om, hvordan du sikrer din bolig på www.dkr.dk.

For yderligere information, kontakt:  

 Mads Nørgaard-Larsen, Pressemedarbejder, Det Kriminalpræventive Råd, tlf. 41747380, mnl@dkr.dk

Christina Tang Sørensen, Kriminolog i Det Kriminalpræventive Råd og Nabohjælp, tlf. 91357617, cts@dkr.dk


Nabohjælp - et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden  

Nabohjælp er et samarbejde mellem Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som handler om at forebygge indbrud og skabe tryghed og trivsel for borgerne. Når borgerne bliver mere opmærksomme i deres nabolag, øges risikoen for tyvene. Det får dem til at opgive deres forehavende og giver borgerne en følelse af kontrol over eget liv, fordi de selv kan gøre noget for at forebygge kriminalitet.

Nøgleord

Kontakter

Mads Nørgaard-Larsen


Pressemedarbejder:


Tlf. +45 41 74 73 80
E-mail: mnl@dkr.dk

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. 

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.

Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.

150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye