Når en målrettet indsats lønner sig
Siden 2015, hvor Sønderborg Kommune lå på bundplaceringen i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse, er det kun gået stille og roligt fremad. Kommunen har da også sat markant ind på en løbende dialog med virksomhederne og på en forbedring af kommunens serviceniveau. Det har ført til foreløbig to placeringer i top 10 i et par af kategorierne i undersøgelsen.

Med hyppige besøg på virksomheder og med en løbende grundig gennemgang af alle kommunens forskellige indsatsområder, der har betydning for virksomhederne i kommunen, så er det nu lykkes Sønderborg at bringe sig op på samlet flot 25. plads i DI’s Lokalt Erhvervsklima 2020.
- Sønderborg får hermed bragt sig op i en liga, hvor det bliver interessant for andre kommuner, der ønsker at forbedre deres erhvervsvenlighed at skele til, hvordan kommunen nede i det sydøstlige hjørne af Sønderjylland har båret sig ad. Det er en fantastisk flot rejse, kommunen har præsteret. Og det ville ikke undre mig, hvis den rejse fortsætter, siger formand for DI Sønderjylland Hans Olling.
Dykker man ned i undersøgelsen tegner der sig hele to kategorier, hvor kommunen nu er kommet op i top-ti listen. En tredjeplads henter kommunen ind i kategorien ”Kommunal sagsbehandling”, og i kategorien ”Fysiske rammer” bliver det til en ottendeplads i sammenligning med resten af landets kommuner.
- Det er utroligt flot, at Sønderborg nu har fået så godt styr på sagsbehandlingen. For enhver kommune gælder det om at have hurtig og effektiv behandling af sager på vegne af virksomhederne. Det har stor betydning, så virksomhederne ikke skal vente for længe på afgørelser. Unødig ventetid betyder tabt produktion for den enkelte virksomhed. Så det er godt, at Sønderborg er så fint kørende på det område, siger Hans Olling.
Også placeringen på kategorien ”Fysiske rammer” får rosende ord med på vejen af formanden for DI Sønderjylland.
- Gode fysiske rammer er en forudsætning for, at en virksomhed kan vokse og skabe arbejdspladser. Det skal være muligt at udvide produktionen og skaffe mere plads dertil, og der skal være en god digital infrastruktur, siger Hans Olling.
Der er ikke mange steder, hvor man i undersøgelsen kan se en tilbagegang for kommunen. Men der er dog et par kategorier, hvor er kommunen gået markant tilbage.
På kategorien ”Skatter, afgifter og gebyrer” med fokus på kommunens indkomstskat, de kommunale erhvervsskatter samt afgifter og gebyrer, sender de lokale virksomheder kommunen hele fjorten pladser tilbage siden sidste år fra en 37. plads sidste år til en 51. plads i år.
Og ligeledes går det tilbage for kommunen i kategorien ”Kommunens image”, der handler om kommunens evne til at tiltrække nye borgere og nye virksomheder. Her er det også gået 14 pladser tilbage fra en 38. plads sidste år til en 52. plads i år.
Fakta om Lokalt Erhvervsklima 2020
DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks mest omfattende undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre produktion, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkelig mængde svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
Yderligere oplysninger – kontakt konsulent Gordon Trier Holm, mail gth@di.dk, tlf: 2949 4606 eller chefkonsulent Lars Bøgeskov, mail: larb@di.dk, tlf: 2236 3138
Billeder
Information om DI Sønderjylland
Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland
Haderslev holder skansen i erhvervsvenlighed30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
En mindre tilbagegang siden sidste år bliver tildelt Haderslev i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse, hvor kommunen går fire pladser tilbage til en 38. plads. Det er især i kategorierne ”Infrastruktur og transport” og i ”Arbejdskraft”, at kommunen er gået tilbage. Til gengæld går det frem i ”Information og dialog med kommunen.”
Samlet sønderjysk fremmarch i erhvervsvenlighed30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
De fire sønderjyske kommuner trækker nu for første gang i fællesskab hele landsdelen op i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse. Der er ikke mindst i kategorierne ”Fysiske rammer” og ”Brug af private leverandører”, hvor de fire kommuner står godt. Det er der perspektiver i, mener DI- formanden for det sønderjyske.
Tønder rykker markant frem i erhvervsvenlighed30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
På fire markante kategorier går Tønder nu frem i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse. Og samlet set rykker kommunen 15 pladser frem til en 49.plads. Især på uddannelse og kommunal sagsbehandling går kommunen frem.
Aabenraa er igen sønderjysk mester i erhvervsvenlighed30.11.2020 19:30:00 CET | Pressemeddelelse
I hele otte ud af ni kategorier rykker Aabenraa frem i DI’s Lokalt Erhvervsklima-undersøgelse. Dermed snupper kommunen igen førertrøjen i Sønderjylland. Især er information og dialog med kommunen blevet bedre ifølge virksomhederne i kommunen.
Klausuleret til torsdag den 17. september kl. 10. Fra universitetsbænken til talentfuld lagermedarbejder17.9.2020 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Egentlig var han gået i gang med at læse historie på Aarhus Universitet. Men tvivlen nagede, om det nu også var noget for ham. Så han valgte i stedet at opsøge transportvirksomheden DTK, Dansk Transport Kompagni i Padborg og gå i gang med en uddannelse som lager- og terminaldisponent. Det skifte har været så succesfuldt, at Nicolaj Nordsted Sørensen nu modtager LærlingePrisen 2020 for DI Sønderjylland.
Attraktiv som arbejdsplads men også som lærlingested16.9.2020 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ambitionen om at være Danmarks bedste lærlingested er nok kommet et væsentligt skridt nærmere for BITZER Electronics A/S. For virksomheden bliver nu belønnet med DI Sønderjyllands PraktikPladsPris 2020. Prisen tildeles virksomheden for en række af ekstra positive tiltag for virksomhedens lærlinge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum