DI: Forbedringer af erhvervsvenligheden i Tønder – og plads til endnu flere

Del

Tønder Kommune tager et par skridt ned af rangstigen i DI's undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2025, men får samtidig skulderklap fra virksomhederne på flere områder.

Heino Juhl, bestyrelsesleder for DI Sønderjylland, administrerende direktør for Lindab A/S
Heino Juhl, bestyrelsesleder for DI Sønderjylland, administrerende direktør for Lindab A/S DI

Tønder gør en rigtig god indsats for erhvervsvenligheden, men det må naturligvis give anledning til panderynker, når Tønder går tilbage i virksomhedernes bedømmelse af den lokale erhvervsvenlig, siger Heino Juhl, bestyrelsesleder for DI Sønderjylland, administrerende direktør for Lindab A/S.
Tønder lander i år på en placering lige i midten som nr. 50 i Lokal Erhvervsvenlighed 2025. Sidste år blev det til en plads som nr. 43.
DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Mere end 7.500 danske virksomheder fra hele landet deltager i undersøgelsen, som også inddrager en række relevante statistiske indikatorer for at give et så realistisk billede af den lokale erhvervsvenlighed som muligt. Det er landets største undersøgelse af den kommunale erhvervsvenlighed.
Uddannelse og arbejdskraft – nøgleområder for fremtiden
Tønder Kommune har forbedret sig markant ved karakterer i folkeskolens afgangsprøve, hvor 57. pladsen sidste år er steget til en flot 10. plads. Når det kommer til andelen af 25-64-årige med uddannelse efter grundskolen er der med en 83. plads gode muligheder for forbedring. I samme spor ser vi desværre også en tilbagegang inden for andelen af elever, som søger ind på erhvervsuddannelser. Virksomhederne er dog tilfredse med kommunens tiltag for at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
- Uddannelse og arbejdskraft er ifølge virksomhederne nogle af de vigtigste områder for kommunen at prioritere. I DI Sønderjylland har vi fokus på netop de områder. Derfor ser vi også frem til et tættere samarbejde med Tønder på områderne, siger Heino Juhl.
Kommunal administration - muligheder for forbedring
Selvom der er plads til forbedringer, udmærker Tønder Kommune sig med en flot førsteplads i konkurrenceudsættelse af byudvikling, transport og infrastruktur. Derudover værdsætter virksomhederne kommunens fokus på bæredygtige og grønne indkøb, og virksomhederne oplever en forbedret digital erhvervsservice fra placering 40 til 28. Dog er der sket et markant fald i hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning fra 49 til 70.
Stærke resultater inden for infrastruktur og energi
Inden for infrastruktur og energi viser undersøgelsen, at Tønder gør en indsats for at sikre et udbygget og vedligeholdt vejnet, og ved spørgsmålet om indsatsen for at sikre god mobilitet placerer virksomhederne også kommunen godt, hvilket bidrager til erhvervslivets vækstmuligheder.
- Virksomhederne er helt afhængige af en god mobilitet, så deres medarbejdere og varer let og hurtigt kan komme frem. Derfor er jeg glad for at se, at Tønder placerer sig godt her, siger Heino Juhl.
Undersøgelsen i år omfatter 91 af landets 98 kommuner og viser en dynamik på tværs af de lokale erhvervsmiljøer.


FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2025

DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2025, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 16. år i træk, DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.

7.514 virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen.

Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent.

91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt:
- Konsulent i DI Sønderjylland, Nikoline Mikkelsen, e-mail: nidm@di.dk, tlf.: 5219 6010
- Presserådgiver Bo Hjuler, tlf.: 2328 4912, e-mail: boh@di.dk

Følg pressemeddelelser fra DI Sønderjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Sønderjylland

Haderslev går markant tilbage i DI-undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Haderslev Kommune går tilbage i landets største undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed, som Dansk Industri udfører hvert år blandt virksomhederne i landets kommuner. Kommunen opnåede i sidste års undersøgelse en placering som nr. 29 – i år ser det noget anderledes ud med en placering som nummer 52 i 2025. Selvom undersøgelsen generelt peger på potentialer for forbedring, har Haderslev også rykket sig flot på nogle områder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye