DI Silkeborg Viborg

Næsten hver tredje student i Silkeborg og Viborg går i stå i uddannelsessystemet

Del
På den ene side står virksomheder og mangler faglærte medarbejdere, og på den anden side er en stor del af de unge studenter efter to år stadig ikke gået i gang med en uddannelse. De vil stå sig langt bedre med en erhvervsuddannelse, så det gælder om at guide dem dertil, mener formanden for DI Silkeborg-Viborg.

I Silkeborg og Viborg var i gennemsnit næsten hver tredje af studenterårgangen fra 2017 endnu ikke kommet videre i uddannelse i efteråret 2019 – altså mere end to år efter de fik studenterhuen. Det svarer til 509 studenter, viser tal fra DI – Dansk Industri. Og det bekymrer formand for DI Silkeborg-Viborg, Peter Stampe.

- Vi skal have flere af de unge til at vælge en erhvervsfaglig uddannelse. En studenterhue giver ikke erhvervskompetence. Men vi har brug for dem iklædt en erhvervsuddannelse. Tag sådan en uddannelse - den fører til et spændende og vellønnet job. Oven i det har de unge også muligheden for at videreuddanne sig, siger Peter Stampe.

Han opfordrer kommunerne Silkeborg og Viborg til at samarbejde med College360, Mercantec og Studievalg Danmark om at få flere af de unge til at interessere sig for en erhvervsuddannelse – både dem, der skal videre fra folkeskolen, og dem der endnu ikke har brugt deres studentereksamen til at læse videre.

Han henviser til, at der snart er frist for at søge ind på en gymnasial uddannelse, mens erhvervsuddannelserne har optagelse hele året.

- Jeg vil gerne opfordre forældrene til at hjælpe deres børn med at se på andre uddannelsesveje end gymnasiet, og folkeskolerne har en vigtig opgave i at vejlede eleverne i alle de muligheder, der er. Hvorfor slæbe sig selv igennem en bestemt uddannelse eksempelvis på gymnasiet, fordi det forventes af dig? Eller fordi man ikke har fået snakket alle mulighederne igennem. Derfor er det også vigtigt, at vi alle tager snakken om uddannelsesvalg, siger Peter Stampe.

Han peger på, at en erhvervsuddannelse både giver mulighed for at arbejde i udlandet, drive egen virksomhed, læse videre og høj jobsikkerhed. Virksomhederne i det midtjyske har allerede i dag problemer med at rekruttere faglærte medarbejdere som maskinsnedkere, værktøjsmagere og industriteknikere.

- På trods af coronakrisen, så mangler en del virksomheder - både lokalt her hos os og i resten af landet - medarbejdere med en faglært uddannelse, og manglen vil blive endnu større i løbet af de næste år, hvor vi har store årgange af faglærte, der går på pension, siger formanden for DI Silkeborg-Viborg, Peter Stampe.

Kontakter

Formand for DI Silkeborg-Viborg Peter Stampe, telefon 23 99 73 31
Regional konsulent for DI Silkeborg-Viborg Gordon Trier Holm, telefon 29 49 46 06

Vedhæftede filer

Information om DI Silkeborg Viborg

DI Silkeborg Viborg
DI Silkeborg Viborg



Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye