Der er blevet længere mellem busserne

17.2.2025 05:00:00 CET | DI Silkeborg Viborg | Pressemeddelelse

Del

Siden 2019 er antallet af timer, som de kommunale busser kører i Silkeborg, faldet med 24.590 timer. I Viborg er antallet af bustimer i køreplanen faldet med 9.872 timer. Samtidig har cirka 25 procent af familierne i de to kommuner ikke bil. Kommunerne har forsømt busruterne, og nu mærker vi konsekvenserne, mener DI Silkeborg-Viborg.

- Når vi ser på tallene, er det jo meget tydeligt, at vores lokale politikere ikke prioriterer den kollektive transport. Der er blevet længere mellem busserne, og det gør det svært for vores virksomheder at tiltrække de rette medarbejdere, lærlinge og unge til fritidsjob, siger bestyrelsesleder for DI Silkeborg-Viborg Jacob P. Jensen.

I 2019 kørte de kommunale busser 83.658 timer på vejene i Silkeborg Kommune. I 2024 var antallet af timer skåret ned til 59.068. Et fald på 29 procent på fem år. Samme udvikling ses i Viborg Kommune, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, på fem år er faldet med 14 procent fra 72.894 timer til 63.022.

Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.

- Når vi ser på tallene, er det jo meget tydeligt, at vores lokale politikere ikke prioriterer den kollektive transport. Der er blevet længere mellem busserne, og det gør det svært for vores virksomheder at tiltrække de rette medarbejdere, lærlinge og unge til fritidsjob, siger bestyrelsesleder for DI Silkeborg-Viborg Jacob P. Jensen.

I  Silkeborg har 24 procent af familierne ikke bil. I Viborg er det 27 procent, som lever uden bil, viser tal fra Danmarks Statistik.

- Vi har et stort opland for rekruttering, og mange familier er afhængige af bil for at få hverdagen til at hænge sammen. Men når en betydelig del af familierne ikke har bil, bliver den kollektive transport afgørende for at sikre, at vores virksomheder kan tiltrække medarbejdere fra hele regionen, siger bestyrelsesleder Jacob P. Jensen, DI Silkeborg-Viborg.

Han opfodrer derfor politikerne i Silkeborg og Viborg til at prioritere den kollektive transport fremover.

- Den nuværende udvikling med færre busafgange er uholdbar og skal ændres. Det kræver en klar politisk prioritering. Kollektiv transport er afgørende for, hvilke medarbejdere vores lokale virksomheder kan tiltrække, når de skal have besat de ledige stillinger, siger Jacob P. Jensen, DI Silkeborg-Viborg, og uddyber:

- For de unge er det vigtigt at have adgang til kollektiv transport. Det handler ikke kun om at komme til og fra skole, men også om at kunne deltage i fritidsaktiviteter og have et fritidsjob. Desuden er det afgørende for at være et attraktivt område at bo i, at alle har adgang til de nødvendige transportmuligheder, siger Jacob P. Jensen, DI Silkeborg-Viborg.

Kontakter

Bestyrelsesleder for DI Silkeborg-Viborg Jacob P. Jensen, telefon 40 50 37 47
Regional konsulent for DI Silkeborg-Viborg Anders Holm, telefon 31 34 12 66
DI’s Pressetelefon, telefon 33 77 45 00

Links

For yderligere information om DI Silkeborg/Viborg: Konsulent Gordon Trier Holm Mail: gth@di.dk Tlf. 3377 3896 Mobil: 2949 4606 Sekretær Nadia Bartoft Lind Mail: nabl@di.dk Tlf. 3377 3309

Følg pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Silkeborg Viborg

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye