Erhvervsstyrelsen

Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder har stadig et for lavt sikkerhedsniveau

Del

Danmark og danske virksomheder er i dag blandt EU’s mest digitaliserede. Men en stor del af landets SMV’er har fortsat udfordringer, når det gælder it-sikkerhed. Det viser en ny analyse fra Erhvervsstyrelsen

Knap halvdelen af landets 300.000 SMV’er har ikke det sikkerhedsniveau, der anbefales i forhold til deres risikoprofil – det på trods af at truslen fra cyberkriminalitet vurderes til at være meget høj af Center for Cybersikkerhed.

- ”Det er enormt vigtigt for både den enkelte virksomhed og samfundet generelt, at vi har stor fokus på digital sikkerhed. Cyberkriminalitet bliver fortsat mere og mere organiseret, og det koster dansk erhvervsliv dyrt. Denne analyse viser, at landets virksomheder - særligt de små og mellemstore - har brug for yderligere hjælp og vejledning til at styrke deres digitale sikkerhed”, udtaler vicedirektør i Erhvervsstyrelsen, Torsten Andersen.

En tredjedel af virksomhederne vurderer selv, at deres virksomhed ikke ville kunne udføre sine kerneopgaver, hvis de mistede adgangen til centrale it-systemer.

Analysen af digital sikkerhed i danske SMV’er viser på den ene side en positiv udvikling blandt landets SMV’er, fordi en øget andel af virksomhederne benytter sig af et højt antal it-sikkerhedsforanstaltninger. Men 44 procent af de små og mellemstore virksomheder er stadig ikke i hus med et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau.

Tilsvarende mangler 25 procent af SMV’erne fortsat at implementere de mest basale sikkerhedstiltag - nemlig systematisk opdatering af software og backup af data.

Det kan få store konsekvenser for virksomhederne i form af:

  • tabt omsætning
  • ekstra udgifter
  • mistet data
  • at forretningen ikke i stand til at køre videre

IT-sikkerheden kan øges med få tiltag

Alle virksomheder kan øge it-sikkerheden markant ved løbende at opdatere styresystemer og programmer samt lave backup af data. Det kan man læse mere om under:

”De syv råd om it-sikkerhed” på Sikkerdigital.dk.

I øjeblikket kan SMV’er desuden søge om op til 50.000 kroner til rådgivning om digital sikkerhed og/eller ansvarlig dataanvendelse gennem SMV:Digital-programmet. Puljen er finansieret af EU-REACT-midler.

Baggrund

Analysen viser en sammenhæng mellem brugen af remote løsninger og virksomhedens it-sikkerhedsniveau.

De virksomheder, som har øget brugen af remote løsninger under Covid-19 er tilsvarende de virksomheder, som har flest it-sikkerhedsforanstaltninger.

Det er særligt teknologi såsom VPN, som har været brugt til at sikre hjemmearbejdet. VPN er samtidig en væsentlig it-sikkerhedsforanstaltning.

Analysen er baseret på Danmark Statistiks årlige undersøgelse: IT-anvendelse i virksomhederne (VITA).

Data er indsamlet i 2021, men beder virksomhederne forholde sig til - og besvare ud fra 2020.

Af samme grund er dette års ”Digital Sikkerhed i danske SMV’er” den første af sin slags, som præsenterer data, der beskriver et år med covid-19.

Data er baseret på svar fra 4.144 virksomheder.

Analysen vil bidrage med viden til Erhvervsstyrelsens igangværende og fremtidige arbejde med at styrke den digitale sikkerhed i dansk erhvervsliv. Erhvervsstyrelsen arbejder på at øge modstandsdygtigheden særligt blandt landets SMV’er med en række gratis vejledninger og værktøjer.

Blandt andet driver Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen portalen sikkerdigital.dk, hvor borgere, virksomheder og myndigheder kan få hjælp til at løfte deres digitale sikkerhed gennem oplysning og konkrete værktøjer.

Yderligere info:

Claus Grønborg

Presserådgiver, Erhvervsstyrelsen

Mobil: 35291501

Nøgleord

Kontakter

Information om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen
Langelinie Allé 17
2100 København Ø

https://erhvervsstyrelsen.dk/

Erhvervsstyrelsen er en ambitiøs og moderne myndighed under Erhvervsministeriet. Vi er omkring 1.000 medarbejdere - i København, Nykøbing Falster og Silkeborg - som arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst og udvikling i hele Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervsstyrelsen

Danmark deltager i det globale partnerskab for kunstig intelligens25.3.2022 10:55:01 CET | Pressemeddelelse

Danmark blev i november 2021 budt velkommen som medlem af det globale partnerskab for kunstig intelligens (GPAI). GPAI er et internationalt samarbejde, som blev oprettet i sommeren 2019 af Frankrig og Canada. Samarbejdet består i dag af i alt 25 lande samt EU. Blandt de medlemmerne er USA, Indien og Brasilien samt europæiske lande som Storbritannien, Sverige, Tyskland og Holland. Samarbejdet handler om at forme den globale udvikling af kunstig intelligens og skabe internationalt samarbejde og koordinering af initiativer og politikker. Hensigten er at styrke optaget af ansvarlig kunstig intelligens, få en bedre forvaltning af data, forme fremtidens arbejde og skabe innovation og øget konkurrencedygtighed. Erhvervsministeriet og Erhvervsstyrelsen står for Danmarks deltagelse i samarbejdet, som bl.a. bygger videre på OECD’s principper og anbefalinger for pålidelig kunstig intelligens. ”Ansvarlig digitalisering er et vigtigt fokusområde for os. Teknologien rummer store muligheder for at lø

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum