Aarhus Universitet: Arts

Musik i en tid med corona – forskning bag fænomenet Faber

Del

Der sættes nu formel på musikfænomener såsom ”Fællessang hver for sig” og ”Morgensang med Phillip Faber”, som har samlet danskerne under coronakrisen. Et verdensomspændende forskningsprojekt og -samarbejde, som skal kortlægge vores musikadfærd under coronakrisen, er netop sat i gang på initiativ af Aarhus Universitet. De første data viser bl.a., at det er mere populært at lytte til musik fra ens ungdomsår under coronakrisen.

Fællessang har her til lands og mange andre steder i verden oplevet en helt enorm – og en lille smule uventet – opblomstring under coronakrisen. Balkonsang og corona-covers er simpelthen blevet modgiften mod social isolation og ensomhed.

Forskerne har længe vidst, at musik har spillet en helt central rolle med at skabe fællesskabsfølelse hele vejen igennem menneskets ældgamle udviklingshistorie. Da homo sapiens flyttede sammen i større grupper, var fysisk berøring mellem alle gruppemedlemmer ikke længere praktisk muligt. Derfor mener man, at musik, sang og dans blev en måde til at knytte sociale forbindelser og samhørighed på. 

Faktisk så man den samme evolutionære mekanisme på spil, før coronakrisen for alvor satte begrænsninger for fysiske forsamlinger, fx når man skrålede med på nationalsangen på fodboldstadion, sang salmer i kirken eller fødselsdagssang for venner og familie. Nu til dags tilbyder moderne informationsteknologi en kærkommen måde, hvorpå man kan synge, spille og danse sammen på tværs af fysiske afstande.

Global undersøgelse af vores musikadfærd under pandemien

Den store musikaktivitet skal nu undersøges i et stort, internationalt forskningsprojekt ”Music in times of the COVID-19 pandemic“, som adjunkt Niels Chr. Hansen fra Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet har været med til at initiere. Den første del af projektet omhandler indsamling af eksempler på corona-relaterede musikvideoer i en stor crowd-sourced database. Herefter er fokus i næste del at studere og analyse disse videoer sammen med data fra de sociale medier samt at foretage eksperimenter online.  

Sammen med sin kollega Melanie Wald-Fuhrmann fra Max Planck-Instituttet for Empirisk Æstetik i Frankfurt har Niels Chr. Hansen desuden startet et globalt netværk for forskere, der undersøger musikkens rolle under coronakrisen. Efter ganske få dage tæller netværket allerede over 150 forskere fra mere end 115 universiteter og firmaer i 30 lande. 

Niels Chr. Hansen og kollegaerne har en række hypoteser om vores lytte- og musikvaner, bl.a. at musik kan bidrage til at skabe social sammenhængskraft, fungere som socialt surrogat, eller som eskapisme.

”Det at lytte til musik alene er tilsyneladende blevet vigtigere for folk nu under coronakrisen. Musik udgør ofte en baggrund for andre aktiviteter såsom husarbejde, studieopgaver og hjemmearbejde, men musik sættes også mere på, når der slet ikke foregår noget andet. Musiklytningen ser helt konkret ud til at have fået større betydning i folks liv og bruges i høj grad til at tackle følelsesmæssige kvaler,” fortæller Niels Chr. Hansen om de første spæde data fra undersøgelsen.

”Desuden viser undersøgelsen indtil videre, at det er blevet populært at lytte til musik fra ens formative ungdomsår, hvilket måske kan give en følelse af tryghed ved at vende tilbage til dengang, før verden gik af lave”, tilføjer Niels Chr. Hansen.

Dataene fra undersøgelsen kan hjælpe os med at forstå, hvorledes musik hjælper mennesker i en krisesituation, såsom coronakrisen, og forberede os bedre på lignende situationer i fremtiden. Denne viden kan også bidrage til at udvikle kliniske og terapeutiske interventioner eller ‘best practices’ for, hvorledes musik kan afhjælpe ensomhed og social isolation inden for fx sundhed, velfærd, psykologi og rumfart.

Mere om netværket

Forskernetværket repræsenterer omkring 30 fagligheder, herunder musikvidenskabsfolk, antropologer, dataloger, psykologer, musikterapeuter, læger, musikere, komponister, filosoffer, lingvister og hjerneforskere. 

Niels Chr. Hansen er indtil videre involveret i projekter, der undersøger musikalske lytte-, synge- og spillevaner før og under coronakrisen, amatør- og professionelle musikeres motivation for at dele musik med andre online, coronamusikkens bestanddele og brugen af populære hashtags om musik og COVID-19 på Twitter og YouTube, såsom #coronasongs, #quarantunes, #covidance, #pandemix og #songsofcomfort.

Læs mere her: https://www.aesthetics.mpg.de/en/research/department-of-music/music-in-times-of-the-covid-19.html

Deltag selv i undersøgelsen om musik og COVID-19: https://ucdpsychology.qualtrics.com/jfe/form/SV_5gS0eAjaP6XTzKZ 

Bidrag til databasen med video, hashtags og mediedækning af musik under COVID-19 pandemienhttps://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=GV9DN8Y5UK15

Kontakter

Niels Chr. Hansen
nchansen@aias.au.dk
Mobil: +4525338833

Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS
Center for Music in the Brain
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6B
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Twitter: @nielschr_, @AIAS_dk

Billeder

Information om Aarhus Universitet: Arts

Aarhus Universitet: Arts
Aarhus Universitet: Arts



Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Nyt forskningsprojekt kan være med til at forudsige successen bag litterære værker24.9.2020 12:24:12 CESTPressemeddelelse

I et nyt forskningsprojekt skal kunstig intelligens beriges med forskning inden for litteraturvidenskaben. Formålet er at give en bedre forståelse af litterær kvalitet og dermed skabe et mere kvalificeret system til at vurdere litterære værker til gavn for både forlæggere, forfattere, bibliotekarer samt forskere. Projektet er støttet af VELUX-Fonden med 5.343.544 kroner.

Skolen har brug for reflekterende praktikere22.9.2020 14:48:26 CESTPressemeddelelse

Hvordan styrker vi forbindelsen mellem teori og praksis på læreruddannelsen, så den nyuddannede lærer undgår praksischok? Magasinet Asterisk har talt med to DPU-forskere om, hvordan lærerstuderende kan øve sig på at være reflekterende praktikere, der formår at bruge teoretisk viden til at kvalificere praksis. Det vil styrke deres faglige profil og stille dem stærkere i mødet med en uforudsigelig skolevirkelighed.

Stærke sociale og faglige fællesskaber er nøglen til gymnasieelevers trivsel14.9.2020 13:13:46 CESTPressemeddelelse

I Danmark er vi i stigende grad opmærksomme på unges trivsel og mistrivsel, og flere undersøgelser peger på bekymrende trivselsproblemer blandt de unge. Den nye forskningsoversigt i DPU og NCS’ e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’ sætter fokus på elevtrivsel i gymnasiet. Følelsen af at høre til på sit gymnasie og gode relationer til lærerne og de andre elever er afgørende for trivslen – ikke blot socialt, men også fagligt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum