Musik i en tid med corona – forskning bag fænomenet Faber

Fællessang har her til lands og mange andre steder i verden oplevet en helt enorm – og en lille smule uventet – opblomstring under coronakrisen. Balkonsang og corona-covers er simpelthen blevet modgiften mod social isolation og ensomhed.
Forskerne har længe vidst, at musik har spillet en helt central rolle med at skabe fællesskabsfølelse hele vejen igennem menneskets ældgamle udviklingshistorie. Da homo sapiens flyttede sammen i større grupper, var fysisk berøring mellem alle gruppemedlemmer ikke længere praktisk muligt. Derfor mener man, at musik, sang og dans blev en måde til at knytte sociale forbindelser og samhørighed på.
Faktisk så man den samme evolutionære mekanisme på spil, før coronakrisen for alvor satte begrænsninger for fysiske forsamlinger, fx når man skrålede med på nationalsangen på fodboldstadion, sang salmer i kirken eller fødselsdagssang for venner og familie. Nu til dags tilbyder moderne informationsteknologi en kærkommen måde, hvorpå man kan synge, spille og danse sammen på tværs af fysiske afstande.
Global undersøgelse af vores musikadfærd under pandemien
Den store musikaktivitet skal nu undersøges i et stort, internationalt forskningsprojekt ”Music in times of the COVID-19 pandemic“, som adjunkt Niels Chr. Hansen fra Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet har været med til at initiere. Den første del af projektet omhandler indsamling af eksempler på corona-relaterede musikvideoer i en stor crowd-sourced database. Herefter er fokus i næste del at studere og analyse disse videoer sammen med data fra de sociale medier samt at foretage eksperimenter online.
Sammen med sin kollega Melanie Wald-Fuhrmann fra Max Planck-Instituttet for Empirisk Æstetik i Frankfurt har Niels Chr. Hansen desuden startet et globalt netværk for forskere, der undersøger musikkens rolle under coronakrisen. Efter ganske få dage tæller netværket allerede over 150 forskere fra mere end 115 universiteter og firmaer i 30 lande.
Niels Chr. Hansen og kollegaerne har en række hypoteser om vores lytte- og musikvaner, bl.a. at musik kan bidrage til at skabe social sammenhængskraft, fungere som socialt surrogat, eller som eskapisme.
”Det at lytte til musik alene er tilsyneladende blevet vigtigere for folk nu under coronakrisen. Musik udgør ofte en baggrund for andre aktiviteter såsom husarbejde, studieopgaver og hjemmearbejde, men musik sættes også mere på, når der slet ikke foregår noget andet. Musiklytningen ser helt konkret ud til at have fået større betydning i folks liv og bruges i høj grad til at tackle følelsesmæssige kvaler,” fortæller Niels Chr. Hansen om de første spæde data fra undersøgelsen.
”Desuden viser undersøgelsen indtil videre, at det er blevet populært at lytte til musik fra ens formative ungdomsår, hvilket måske kan give en følelse af tryghed ved at vende tilbage til dengang, før verden gik af lave”, tilføjer Niels Chr. Hansen.
Dataene fra undersøgelsen kan hjælpe os med at forstå, hvorledes musik hjælper mennesker i en krisesituation, såsom coronakrisen, og forberede os bedre på lignende situationer i fremtiden. Denne viden kan også bidrage til at udvikle kliniske og terapeutiske interventioner eller ‘best practices’ for, hvorledes musik kan afhjælpe ensomhed og social isolation inden for fx sundhed, velfærd, psykologi og rumfart.
Mere om netværket
Forskernetværket repræsenterer omkring 30 fagligheder, herunder musikvidenskabsfolk, antropologer, dataloger, psykologer, musikterapeuter, læger, musikere, komponister, filosoffer, lingvister og hjerneforskere.
Niels Chr. Hansen er indtil videre involveret i projekter, der undersøger musikalske lytte-, synge- og spillevaner før og under coronakrisen, amatør- og professionelle musikeres motivation for at dele musik med andre online, coronamusikkens bestanddele og brugen af populære hashtags om musik og COVID-19 på Twitter og YouTube, såsom #coronasongs, #quarantunes, #covidance, #pandemix og #songsofcomfort.
Læs mere her: https://www.aesthetics.mpg.de/en/research/department-of-music/music-in-times-of-the-covid-19.html
Deltag selv i undersøgelsen om musik og COVID-19: https://ucdpsychology.qualtrics.com/jfe/form/SV_5gS0eAjaP6XTzKZ
Bidrag til databasen med video, hashtags og mediedækning af musik under COVID-19 pandemien: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=GV9DN8Y5UK15
Kontakter
Niels Chr. Hansen
nchansen@aias.au.dk
Mobil: +4525338833
Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS
Center for Music in the Brain
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6B
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Twitter: @nielschr_, @AIAS_dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Gymnasieelever lades i stikken med AI1.4.2025 13:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Konference på Aarhus Universitet sætter fokus på AI’s potentialer og udfordringer i gymnasieuddannelserne.
Flere tolke til det danske EU-formandskab5.3.2025 13:36:24 CET | Pressemeddelelse
Et nyt hold af konferencetolke fra Aarhus Universitet skal løfte en vigtig opgave, når Danmark senere i år overtager EU-formandskabet.
Fire nye professorer i filosofi på Aarhus Universitet25.2.2025 09:12:49 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i filosofi. De fire nye professorer, Anke Büter, Guido Kreis, Jens Christian Bjerring, Thomas Schwarz Wenzer , tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af filosofisk forskning og undervisning.
Fire nye professorer styrker idéhistorisk forskning på Aarhus Universitet19.2.2025 05:56:48 CET | Pressemeddelelse
Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet har udnævnt fire nye professorer i idéhistorie. De fire nye professorer, Anna Katharina Becker, Casper Andersen, Christian O. Christiansen og Louise Fabian, tiltræder 1. marts 2025 og vil hver især bidrage til udviklingen af idéhistorisk forskning og undervisning.
Nyt forskningsprojekt bringer kvantevidenskab og kunstig intelligens ind i demokratiske beslutningsprocesser18.2.2025 12:52:18 CET | Pressemeddelelse
European City Squared-projektet er et Horizon Europe-finansieret initiativ, der kombinerer kvantevidenskab, kunstig intelligens og innovative afstemningsmetoder for at forbedre demokratisk beslutningstagning. Et projekt, som Center for Humanities Computing på Aarhus Universitet koordinerer og bidrager til.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum