Musik i en tid med corona – forskning bag fænomenet Faber

Fællessang har her til lands og mange andre steder i verden oplevet en helt enorm – og en lille smule uventet – opblomstring under coronakrisen. Balkonsang og corona-covers er simpelthen blevet modgiften mod social isolation og ensomhed.
Forskerne har længe vidst, at musik har spillet en helt central rolle med at skabe fællesskabsfølelse hele vejen igennem menneskets ældgamle udviklingshistorie. Da homo sapiens flyttede sammen i større grupper, var fysisk berøring mellem alle gruppemedlemmer ikke længere praktisk muligt. Derfor mener man, at musik, sang og dans blev en måde til at knytte sociale forbindelser og samhørighed på.
Faktisk så man den samme evolutionære mekanisme på spil, før coronakrisen for alvor satte begrænsninger for fysiske forsamlinger, fx når man skrålede med på nationalsangen på fodboldstadion, sang salmer i kirken eller fødselsdagssang for venner og familie. Nu til dags tilbyder moderne informationsteknologi en kærkommen måde, hvorpå man kan synge, spille og danse sammen på tværs af fysiske afstande.
Global undersøgelse af vores musikadfærd under pandemien
Den store musikaktivitet skal nu undersøges i et stort, internationalt forskningsprojekt ”Music in times of the COVID-19 pandemic“, som adjunkt Niels Chr. Hansen fra Aarhus Institute of Advanced Studies og Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet har været med til at initiere. Den første del af projektet omhandler indsamling af eksempler på corona-relaterede musikvideoer i en stor crowd-sourced database. Herefter er fokus i næste del at studere og analyse disse videoer sammen med data fra de sociale medier samt at foretage eksperimenter online.
Sammen med sin kollega Melanie Wald-Fuhrmann fra Max Planck-Instituttet for Empirisk Æstetik i Frankfurt har Niels Chr. Hansen desuden startet et globalt netværk for forskere, der undersøger musikkens rolle under coronakrisen. Efter ganske få dage tæller netværket allerede over 150 forskere fra mere end 115 universiteter og firmaer i 30 lande.
Niels Chr. Hansen og kollegaerne har en række hypoteser om vores lytte- og musikvaner, bl.a. at musik kan bidrage til at skabe social sammenhængskraft, fungere som socialt surrogat, eller som eskapisme.
”Det at lytte til musik alene er tilsyneladende blevet vigtigere for folk nu under coronakrisen. Musik udgør ofte en baggrund for andre aktiviteter såsom husarbejde, studieopgaver og hjemmearbejde, men musik sættes også mere på, når der slet ikke foregår noget andet. Musiklytningen ser helt konkret ud til at have fået større betydning i folks liv og bruges i høj grad til at tackle følelsesmæssige kvaler,” fortæller Niels Chr. Hansen om de første spæde data fra undersøgelsen.
”Desuden viser undersøgelsen indtil videre, at det er blevet populært at lytte til musik fra ens formative ungdomsår, hvilket måske kan give en følelse af tryghed ved at vende tilbage til dengang, før verden gik af lave”, tilføjer Niels Chr. Hansen.
Dataene fra undersøgelsen kan hjælpe os med at forstå, hvorledes musik hjælper mennesker i en krisesituation, såsom coronakrisen, og forberede os bedre på lignende situationer i fremtiden. Denne viden kan også bidrage til at udvikle kliniske og terapeutiske interventioner eller ‘best practices’ for, hvorledes musik kan afhjælpe ensomhed og social isolation inden for fx sundhed, velfærd, psykologi og rumfart.
Mere om netværket
Forskernetværket repræsenterer omkring 30 fagligheder, herunder musikvidenskabsfolk, antropologer, dataloger, psykologer, musikterapeuter, læger, musikere, komponister, filosoffer, lingvister og hjerneforskere.
Niels Chr. Hansen er indtil videre involveret i projekter, der undersøger musikalske lytte-, synge- og spillevaner før og under coronakrisen, amatør- og professionelle musikeres motivation for at dele musik med andre online, coronamusikkens bestanddele og brugen af populære hashtags om musik og COVID-19 på Twitter og YouTube, såsom #coronasongs, #quarantunes, #covidance, #pandemix og #songsofcomfort.
Læs mere her: https://www.aesthetics.mpg.de/en/research/department-of-music/music-in-times-of-the-covid-19.html
Deltag selv i undersøgelsen om musik og COVID-19: https://ucdpsychology.qualtrics.com/jfe/form/SV_5gS0eAjaP6XTzKZ
Bidrag til databasen med video, hashtags og mediedækning af musik under COVID-19 pandemien: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=GV9DN8Y5UK15
Kontakter
Niels Chr. Hansen
nchansen@aias.au.dk
Mobil: +4525338833
Aarhus Institute of Advanced Studies, AIAS
Center for Music in the Brain
Aarhus Universitet
Høegh-Guldbergs Gade 6B
DK-8000 Aarhus C
Denmark
Twitter: @nielschr_, @AIAS_dk
Billeder
Information om Aarhus Universitet: Arts
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum