Motorvejsstøj rammer hver anden Furesø-borger
30.6.2022 13:39:17 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Nye støjkort fra Cowi viser, at over halvdelen af Furesøs borgere er ramt af sundhedsskadelig støj fra Hillerødmotorvejen. Den korrekte, værre støj fra Fiskebækbroen er regnet med, og så er WHO’s grænseværdier for sundhedsskadelig støj med og viser en ny grøn bjælke.
”Støjkortet bekræfter vores virkelighed. Det kan ikke være rigtigt, at hver anden borger skal udsættes for sundhedsskadelig støj. Vi ønsker, at hastigheden sættes ned til 90 km/t. Det forlænger kun rejsetiden med 2 minutter pr. bil uden for myldretiden, men vil gøre en stor forskel for borgeren. Samtidig skal forundersøgelsen af s-togets forlængelse fra Farum til Hillerød fremrykkes til december i år, så bilister kan få et alternativ til motorvejen, siger Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester.
Ønsker samlet plan for Hillerødmotorvejen
Mandag den 27. juni mødtes Furesøs støjudvalg – det såkaldt §17, stk. 4-udvalg, der har både borgere og politikere med. De fik præsenteret de nye støjkort og efterlyser nu en samlet plan over de mange tiltag, der sker på Hillerødmotorvejen de kommende år.
”Vi skal have en samlet plan for støjdæmpningen af støjen fra Hillerødmotorvejen i hele Furesø. Derfor skal vi presse på for at støjværn, overdækning, en forlængelse af S-toget er tænkt med, inden motorvejen udvides og forlænges. Et effektivt greb nu her er lavere hastighed, og så haster det med at få fremrykket arbejdet med s-togets forlængelse, siger Egil Hulgaard (C), formand for Furesøs støjudvalg med politikere og borgere.
På næste møde i august vil støjudvalget selv begynde arbejdet med en samlet plan for initiativerne for Hillerødmotorvejen og siden dele det med Christiansborg-politikere under et foretræde for Transportudvalget. Furesø Kommune have tidligere i juni besøg af transportministeren, der siden har kvitteret for besøget og anerkendt støjproblemerne i Furesø. Vejdirektoratet er ved slutningen af et arbejde med en analyse af støjen fra Fiskebækbroen og har selv anerkendt, at broen støjer mere end tidligere støjoversigter.
Fakta fra nye støjkort
- Støjkortet er lavet af Cowi i 2022
- I 2022 er 23.215 Furesø-borgere (56 pct. af borgerne) udsat for mere end 53 db, svarende til WHO’s grænse for sundhedsskadelig støj.
- I 2022 er 10.511 Furesø-borgere ramt af støj over 58 db, svarende til Vejdirektoratets grænse.
- I 2019 var 8420 Furesø-borgere ramt af støj over 58 db
- Fra 2019 til 2022 udsættes 195 borgere for støj over 68 db, dvs. meget kraftig støj. Det er en stigning på 164 i forhold til tre år tidligere.
Fakta om medlemmer af §17, stk.4-udvalget om støj
Politikere:
- Egil Hulgaard, formand, C
- Ole Bondo, næstformand, borgmester, A
- Lars Carpens, V
- Jesper Dyhrberg, F
- Øjvind Vilsholm, Ø
- Lene Bang, A
- Anders Medum Groth, B
Borgere:
- Henrik Lynghus (Farum)
- Lars Hovgaard (Bregnerød
- Mads Emil Kragh (Værløse)
- Lykke Lunde (Farum)
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Egil Hulgaard (C)
Næstformand for Plan- og Byudvikling
Medlem af Kultur, Fritid og Idræt
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Nyt integrationsråd klar i Furesø27.3.2026 12:34:45 CET | Pressemeddelelse
Valget til Furesø Integrationsråd er nu overstået. Den 25. marts 2026 udpegede byrådet otte medlemmer af rådet samt en stedfortræder. De skal sammen med tre byrådsmedlemmer arbejde for at fremme etnisk ligestilling og rådgive byrådet om den lokale integrationsindsats.
Foreninger i dialog om Bybækskolens flytteplaner20.3.2026 14:35:19 CET | Pressemeddelelse
24 foreningsrepræsentanter mødte op, da Furesø Kommune torsdag den 19. marts inviterede til dialogmøde om Bybækskolens flytteplaner. Spørgelysten var stor, og en følgegruppe er blevet nedsat.
Nyt Folkeoplysningsudvalg på plads i Furesø13.3.2026 15:57:17 CET | Pressemeddelelse
17 nye medlemmer er klar til at indtage rollen som bindeled mellem kommune og foreningsliv, når det gælder vilkår for Furesøs foreninger, klubber og fritidsaktiviteter.
Furesø-virksomheder vil hjælpe ukrainere i job – kommunen styrker indsatsen9.3.2026 16:49:48 CET | Pressemeddelelse
Flere virksomheder i Furesø vil gerne bidrage til, at flere ukrainske flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet. Derfor har Furesø Kommune netop styrket indsatsen og ansat endnu en virksomhedskonsulent.
Humlehavens arbejde fortsætter4.3.2026 11:11:52 CET | Pressemeddelelse
Humlehaven bliver en del af Stavnsholt Børnehus. Humlehavens børn forbliver i deres vante rammer, og medarbejderne fortsætter deres pædagogiske arbejde i børnenes nærmiljø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



