Modeindustrien forlanger stop for pelsavl i EU

38 europæiske modefirmaer afleverer i dag et brev til EUs kommissærer, hvor de bakker op om et ‘Fur Free Europe’, og forlanger totalforbud mod pelsavl i hele EU-området samt importforbud mod pels fra resten af verden.
Dermed bakker modeindustrien op bag det borgerinitiativ, der på kun ni måneder har samlet mere end 1,7 millioner EU-borgere under parolen ‘Fur Free Europe’ med kravet om et permanent forbud mod at holde vilde dyr i små bure for at producere pelstøj.
“Vi har lige oplevet den første københavnske modeuge, hvor pels var bandlyst på catwalken, og modebranchens brev til EU er en fantastisk nyhed, der slår fast, at dyrevelfærd hænger uløseligt sammen med bæredygtighed,” siger Stephanie Kruuse Klausen, campaign manager i World Animal Protection Danmark.
Efter ni måneders kampagne lykkedes det allerede i februar for World Animal Protection og 81 andre organisationer i EU, at samle 1,7 millioner underskrifter for et forbud mod pelsavl, og dermed er EU-kommissionen forpligtet til at tage sagen op.
Modebranchens aktuelle henvendelse kommer som en forlængelse af ‘Fur Free Europe’, og lægger dermed ekstra pres på EUs øverste myndighed og de enkelte landes politikere.
“Millioner af mink, ræve og mårhunde lever i små tremmebure, og bliver rutinemæssigt dræbt for deres pels hvert eneste år i EU,” skriver modefirmaerne blandt andet til Kommissionen:
“Den form for dyrehold er blevet stærkt kritiseret af videnskabsfolk, dyreorganisationer og mange europæiske borgere i årtier, og gennem dialog med NGO’er og information fra videnskaben har vi i modebranchen indset, at det hverken er bæredygtigt eller etisk forsvarligt, at bruge dyr på den måde,” skriver de 38 firmaer, der blandt andet tæller Marco Polo, Hugo Boss, Ellos Group samt Skall Studio fra Danmark.
De 38 modebrands estimerer selv, at omkring 70 procent af den globale modeindustri lægger aktivt afstand til brug af pels i produktionen, og henviser i brevet til de internationale modehuse og designere, der har droppet pels under den særlige forhandleraftale ‘Fur Free Retailer Programme’, hvor de overfor forbrugerne garanterer, at deres produktion er pelsfri.
Her er der blandt andet tale om globale giganter som Gucci, Armani, Prada, Calvin Klein, Ralph Lauren, Chanel, Versace og Tommy Hilfiger.
I alt mere end 1500 topbrands, der tilsammen forsyner det meste af kloden med luksustøj, accessories og andre mærkevarer.
“Modefirmaernes henvendelse til Kommissionen viser klart, at modeindustrien står helhjertet bag kravet om et totalt pelsforbud, som vi både håber og tror bliver slutresultatet, når EU får revideret dyrevelfærdslovgivningen,” siger Stephanie Kruuse Klausen, der er wildlife ekspert hos World Animal Protection DK.
Nøgleord
Kontakter
Kenan SeebergPressechefWorld Animal Protection Danmark
Tlf:+45 21731722kenanseeberg@worldanimalprotection.dkBilleder


Information om World Animal Protection Danmark

Amagertorv 29, 2.
1160 København K
https://www.worldanimalprotection.dk/
World Animal Protection er en global organisation, der kæmper for dyrene. Vi har indsatser i omkring 50 lande og kontorer 12 forskellige steder i verden. Året rundt arbejder vi fokuseret sammen med forskere, medier, lokalbefolkninger, regeringer og andre organisationer. Globalt, regionalt og lokalt.
Vores mål er en bedre verden. For alle.
Følg pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra World Animal Protection Danmark
Ny undersøgelse: Dyreunderholdning kan koste kunder for TUI9.5.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Rejsebranchen skal have styr på det moralske kompas i fremtiden: Ny opinions-undersøgelse viser, at det kan koste TUI dyrt, hvis de fortsat sælger billetter til delfinshows på danskernes foretrukne rejsemål.
Facebook belønner brutal dyremishandling4.4.2025 06:00:00 CEST | Nyhed
Den sociale mediegigant, Meta, der blandt andet ejer Facebook, vil ikke fjerne videoer, der viser hundredevis af grove overgreb på forsvarsløse abe-unger. Facebook belønner til gengæld dyremishandlerne for at skabe øget internet-trafik.
Bodil-nomineret skuespiller vil kæmpe for dyrene21.3.2025 06:00:00 CET | Nyhed
Når Sebastian Bull ikke er på arbejde foran kameraerne, er det dyrene og naturen, han brænder for.
Højgravid spækhugger udnyttes til shows21.2.2025 15:01:12 CET | Nyhed
Spækhuggeren Morgan blev reddet for at blive genudsat i naturen – men er endt i en pengemaskine, hvor hun skal føde nye showdyr til Loro Parques kontroversielle shows.
Fra ét helvede til et andet: Franske spækhuggere sendes til Spanien5.2.2025 06:00:00 CET | Nyhed
To spækhuggerne fra det lukkede franske delfinarium Marineland, bliver efter al sandsynlighed solgt videre til den berygtede turistattraktion Loro Parque på Tenerife - i stedet for at blive sat fri i canadisk hav-reservat. 'Skandale', siger World Animal Protection DK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum