Mod og hjerte sikrer foregangskvinde fra Telesikring Temaprisen 2022 i Sydjylland
10.11.2022 19:39:43 CET | PwC | Pressemeddelelse

I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2022 overrækkes for sjette gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, talent og tillid. Prisen går i år til Anett Egsgaard fra Esbjerg-virksomheden Telesikring A/S, som er en sikringsvirksomhed, der bl.a. servicerer og rådgiver om alarmsystemer.
”Temaprisen går til Anett, der står i spidsen for Telesikring. Anett leder sin virksomhed og sine medarbejder med mod, hjerte og hjerne. Hun har radikalt ændret den organisatoriske struktur og ledelsesstil i Telesikring. Tillid og sårbarhed kendetegner både Anetts måde at lede på, men udgør også de grundlæggende værdier i virksomheden,” udtaler Palle H. Jensen, partner i PwC i Esbjerg, og fortsætter:
“Det er anerkendelsesværdigt at se, hvordan Anett med sin person og ageren har opnået så flotte resultater både finansielt, men særligt i forhold medarbejdernes udviklingsmuligheder, trivsel og tilfredshed samt hendes evne til at fastholde og tiltrække nye talenter.”
Generationsskifte og ny ledelse
I 2019 besluttede faderen, Eigil Egsgaard, og Anett Egsgaard, at det var tid til et generationsskifte, og at der var behov for en ny ledelse, som hun gik forrest med at implementere. I dag står Anett Egsgaard i spidsen for Telesikring, mens hun har sine to brødre med i koncernen.
”Anett Egsgaard har meget imponerende transformeret ledelsesstilen i Telesikring, og hun har gjort det på en tillidsskabende måde, så medarbejderne har været trygge gennem hele processen. Ét er at vide, at døren altid er åben indtil ejerlederens kontor, noget andet er at gå ind af den. Nu går medarbejderne ind til Anett Egsgaard uden nogen tøven, og der er en gensidig tillid mellem hende og medarbejderen,” siger Torben Rafn, viceregionsdirektør i Nykredit i Region Syddanmark.
Hos Dansk Erhverv er direktør for markeder, Gitte Lillelund Bech, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2022 i Sydjylland er Anett Egsgaard:
”Udover Anett Egsgaards store fokus på tillid arbejder hun også særligt med medarbejderudvikling for at fastholde og tiltrække dygtige talenter. Det er Anett Egsgaards store prioritet at have motiverede og glade medarbejdere, og derfor fokuserer hun særligt på at uddele ansvar og lade lederne definere deres egne mål. Hun er en værdig vinder og fortjener anerkendelse for sin lederstil og evne til at gå forrest,” udtaler Gitte Lillelund Bech.
Vinder af Årets Ejerleder i Sydjylland 2022
Vinderen af Årets Ejerleder 2022 i Sydjylland blev Lars Jensen fra Eltronic Group A/S. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2022 i Sydjylland for have opbygget en milliardkoncern fra bunden uden kunder eller nogen garantier for succes. I dag står Lars Jensen i spidsen for en virksomhed med over 1.100 medarbejder og en virksomhed, der omsætter for mere end 1 mia. kr. Ejerlederens arbejdsomhed, evne til at træffe svære bestluninger og være en lederfigur for sine medarbejdere har alt sammen været med til at muliggøre Eltronic Groups flotte udvikling.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Peter Klaaborg fra Nykredit på mobil 2056 0706 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Fakta om Årets Ejerleder 2022
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 19. gang. Årets tema er talent og tillid.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 17. november 2022 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2021 samt repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC og flere erhvervsprofiler.
Tidligere landsvindere
Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Billeder

Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Har du fået udbetalt erstatning? Så skal du måske betale skat26.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny afgørelse fra Landsskatteretten bekræfter, at en erstatning både kan være skattefri og skattepligtig. Ifølge PwC’s skatteekspert er det afgørende for, om der skal betales skat, hvad erstatningen dækker.
Skilsmisse kan udløse skat på investeringer19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En skilsmisse kan få skattemæssige konsekvenser, især når det handler om værdipapirer. Det slår en ny afgørelse fra Skatterådet fast. PwC’s skatteekspert anbefaler, at parterne får overblik over de potentielle skattebyrder, før formuen deles.
Ny afgørelse: Grøn strøm fritager ikke for beskatning af fri bil16.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Du kan ikke undlade at blive beskattet af fri bil, hvis du kører mellem hjem og arbejde for at oplade grøn strøm på hjemmeadressen. Det slår Skatterådet fast i en ny afgørelse.
AI ændrer organisationspyramiden i virksomheder10.2.2026 09:19:53 CET | Pressemeddelelse
Topledere forventer færre juniorroller og et skifte i kompetencebehov som følge af AI, men ser endnu kun begrænset effekt af AI på virksomhedens omsætning og omkostninger. Det viser PwC’s CEO Survey 2026.
PwC styrker sit fokus på AI i rådgivningen af den finansielle sektor6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
AI står højt på dagsordenen i disse år, og den finansielle sektor er ingen undtagelse. Skal AI omsættes til reel forretningsmæssig værdi, kræver det en klar og strategisk tilgang. Med Nicolaj Gudbergsen som ny partner og leder af AI inden for Financial Services styrker PwC sin position og sine services på området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum