Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende
1.7.2026 06:00:00 CEST | PwC | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.

PwC's Defence Survey 2026 viser, at tre ud af fire industrivirksomheder vurderer, at vækstmulighederne de kommende fem år er høje eller meget høje, mens samtlige interviewede investorer forventer meget høj vækst. Samtidig fremhæves software, sensorer, autonome systemer og dual-use-teknologier som nogle af de områder, der forventes at drive udviklingen fremover.
"Vi oplever et markant skifte i hele økosystemet. Forsvar og sikkerhed er blevet et strategisk fokusområde, hvor virksomheder, investorer og myndigheder i stigende grad ser muligheder for at udvikle nye løsninger sammen," siger Henrik Kragh Møller, Partner og Head of Defence i PwC.
Teknologi og resiliens bliver centrale drivkræfter
Ifølge analysen er forsvar og sikkerhed i dag langt mere end traditionelle militære kapabiliteter. Cybersikkerhed, beskyttelse af kritisk infrastruktur, forsyningssikkerhed og totalforsvar fylder stadig mere på tværs af samfundet, samtidig med at den teknologiske udvikling stiller krav om hurtigere innovation, test og implementering af nye løsninger. Det stiller nye krav til samarbejdet mellem offentlige og private aktører.
"Teknologier udvikler sig hurtigere end nogensinde, og det betyder, at innovation, samarbejde og evnen til hurtigt at omsætte nye løsninger bliver stadig vigtigere. Danmark har stærke teknologiske kompetencer, som giver gode muligheder for at styrke både vores forsvar og vores internationale position," siger Henrik Kragh Møller.
Potentialet kræver de rette rammer
Samtidig peger analysen på, at realiseringen af vækstpotentialet forudsætter fortsat udvikling af kompetencer, governance og samarbejdsformer.
Mange interviewpersoner fremhæver behovet for flere specialiserede kompetencer samt fortsat udvikling af anskaffelses- og godkendelsesprocesser, så nye teknologier hurtigere kan bringes i anvendelse. Analysen viser også, at flere aktører allerede oplever en positiv udvikling med tættere dialog mellem Forsvaret og industrien.
"Der er en bred vilje til at samarbejde på tværs af økosystemet. Hvis vi samtidig fortsætter arbejdet med at udvikle kompetencer, styrke dialogen og skabe smidige rammer for innovation, står Danmark med et stærkt udgangspunkt for at udnytte de muligheder, som udviklingen skaber," siger Henrik Kragh Møller.
Om analysen
PwC's Defence Survey 2026 bygger på 38 kvalitative interviews gennemført i marts, april og maj 2026 med repræsentanter fra Forsvaret, ministerier og øvrige offentlige og civile aktører, industrien samt investorer.
Analysen belyser blandt andet:
-
forventningerne til vækst i det danske forsvarsøkosystem
-
fremtidens teknologier og kapabiliteter
-
udviklingen inden for resiliens og totalforsvar
-
virksomhedernes og investorernes muligheder og udfordringer
-
betydningen af kompetencer, governance og samarbejde.
Vedhæftede filer
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og finde løsninger på væsentlige problemstillinger. Vi er en del af et globalt netværk med over 364.000 medarbejdere og partnere i 136 lande. Med teknologi og dybe kompetencer inden for revision, skat og rådgivning er vi engagerede i at levere kvalitet og skabe værdi for vores kunder og samfundet. Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
Lasse Desezar Pedersen fra LEO Pharma kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:33:14 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma og Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
Rikke Ryttergaard Andersen fra Novo Nordisk kåret som Årets Rising Star 202628.5.2026 19:30:46 CEST | Pressemeddelelse
Årets unge finanstalenter er kåret, og de to vindere er Rikke Ryttergaard Andersen, VP, Corporate Accounting i Novo Nordisk, og Lasse Desezar Pedersen, VP, Head of Business Finance i LEO Pharma. Priserne blev overrakt ved CFO’ens Agenda 2026 den 28. maj hos PwC i Hellerup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum