Grouleff Communications

Mobil robot med kunstig intelligens øger effektiviteten i logistikken

Del
Vogne med brugt service bliver fire gange om dagen hentet af en mobil robot fra Mobile Industrial Robots og kørt ned i køkkenet på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. Derefter kører robotten retur med mad, som er bestilt. Som noget helt nyt er robotten udstyret med kunstig intelligens (AI), som lærer den gode manérer på de travle hospitalsgange.
Vogne med brugt service bliver fire gange om dagen hentet af en mobil robot fra Mobile Industrial Robots og kørt ned i køkkenet på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. AI gør den mobile robot selvlærende, så den hele tiden bliver bedre til at interagere med sine omgivelser.
Vogne med brugt service bliver fire gange om dagen hentet af en mobil robot fra Mobile Industrial Robots og kørt ned i køkkenet på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. AI gør den mobile robot selvlærende, så den hele tiden bliver bedre til at interagere med sine omgivelser.

AI gør den mobile robot selvlærende, så den hele tiden bliver bedre til at interagere med sine omgivelser. Strategisk anbragte kameraer scanner transportvejene forude og fungerer derved som et ekstra sæt sensorer til robotten. Hvis der ofte er trafikpropper et bestemt sted eller på et bestemt tidspunkt, kan robotten vælge en ny rute eller et andet kørselstidspunkt. På den måde gør den kunstige intelligens samlet set logistikken på hospitalet meget mere effektiv.

”Skal a’ tryk’ på æ’ knap,” lyder det på syngende sønderjysk fra en portør, som kommer susende på hvid elektrisk vogn, til en anden portør med en tom seng, som også har kurs mod de dobbelte glasdøre. Imellem kører MiR-robotten stilfærdigt hen ad hospitalsgangen, og den har også lært at være en hensynsfuld trafikant på hospitalsgangene.

Robottens blå lys reflekterer i gulvene på hospitalsgangene, hvor den trækker en lukket vogn med tallerkner og bestik gennem hospitalet via en lang rampe og henover de mere ujævne gulve i kælderetagen. Her parkerer den mobile robot forsigtigt inden for de gule streger, der fungerer som dens parkeringsplads, ved døren til varemodtagelsen. På sin vej undgår den behændigt sorte affaldsspande, tremmevogne, medarbejdere på løbehjul, portører med tomme senge, grupper af medarbejdere på gåben – og ikke mindst andre robotter med vogne.

Specielt mødet med hospitalets andre robotter i døråbninger har nemlig tidligere udfordret den på den 500 meter lange tur.

”Udfordringen var tidligere, at når mobile robotter af forskellige fabrikater mødte hinanden i en smal gang eller døråbning, så udførte de lidt den samme dans, som vi mennesker kan komme til, hvis begge parter høfligt holder tilbage for den anden. Før MiR implementerede AI, gik robotterne i stå og stod bare og ventede på hinanden. Så vi skulle have en medarbejder ned og sætte dem i gang igen. Det specifikke problem bundede i mangel på kommunikation mellem robotter fra forskellige producenter,” fortæller logistikchef Hans-Jacob Madsen.

Kameraer giver robotten sociale færdigheder

Nu ved MIR-robotten på forhånd, at den vil møde en forhindring i døråbningen takket være kameraerne. Den ved endda hvilke forhindringer, den vil møde, og den reagerer forskelligt alt efter om den møder en anden robot, en truck eller et menneske. Hvis den møder en anden robot, holder MiR-robotten høfligt tilbage før døråbningen, venter et minut og prøver så igen. Signalerne fra kameraer i døråbninger, sender signaler til robotten om, hvad der sker længere fremme på ruten og hjælper på den måde robotten med at interagere fleksibelt med mennesker og andre typer robotter.

”Folk bliver meget frustrerede over ineffektiv teknologi. Med kameraerne og AI har MiR gjort deres robot klogere. De laserscannere, der sidder på selve robotten, ”forstår” nemlig ikke, hvad de ser, de ved bare, at de ser en forhindring forude. Men med AI kan robotten nu identificere de objekter, den møder, og reagere forskelligt på forskellige forhindringer. For eksempel kan den se forskel på et enkelt menneske og en gruppe af mennesker. Robotten kan også lære at forudse, hvor en person vil gå hen. Så hvor folk tidligere skulle vente på robotten, venter robotten nu altid og giver plads i snævre passager. Medarbejderne skal gerne se robotten som en ven, der hele tiden bliver nemmere at samarbejde med,” fortæller Lourenco Castro, AI-researcher i R&D-afdelingen hos Mobile Industrial Robots.

Det er vigtigt for ham at pointere, at de eneste informationer, der forlader kameraet, er instruktioner til robotten om forhindringer forude.

”Kameraerne sender ikke visuelle informationer, kun elektroniske signaler, og kameraernes optagelser bliver slettet, lige så snart de ikke længere er nødvendige. Så de ansatte behøver ikke bekymre sig om at blive overvåget af kameraerne,” understreger Lourenco Castro.

Thomas Christiansen er lageransvarlig på Sygehus Sønderjylland og er ansvarlig for MiR-robottens daglige drift. Hvis robotten af en eller anden grund går i stå, modtager han en mail om problemet, og så går han ud og løser problemet manuelt.

”Det er yderst sjældent, det går galt nu. Vi har et rigtig godt samarbejde med MiR, og vi er blevet inddraget i udviklingen af de færdselsregler, der nu forhindrer trafikkaos i døråbningerne,” siger Thomas Christiansen, altimens den mobile robot har koblet sig på en ny vogn.

 

Fordele for både ledelse og medarbejdere

Tidligere skulle køkkenpersonalet selv rundt på afdelingerne og hente det brugte service. Nu bestiller sosu’erne ude på afdelingerne robotten, og så kommer den og henter opvasken.

”I begyndelsen var nogle medarbejdere lidt forbeholdne, men nu er robotten blevet en del af dagligdagen. De, der plejede at køre vognene, er glade for at slippe. De bruger i stedet tiden på at lave mad. Det giver større arbejdsglæde,” fortæller logistikchef Hans-Jacob Madsen

”Når man anskaffer mobile robotter, skal det give god mening og aflaste medarbejderne. Teknologien skal frigive hænder til patienterne og forbedre arbejdsmiljøet på hospitalet. Portørerne har for eksempel nogle opgaver med arbejdsstillinger, der er hårde ved skuldre og ben samt en del ubekvemme gentagne bevægelser. Vi gør meget for at forbedre portørernes arbejdsmiljø, for vi har nogle super engagerede medarbejdere og en meget lav udskiftning, siger portørchef Tom Johansen.

Intern transport med robotter er en del af fremtiden

Der er mange om transportvejene på et moderne hospital, og transportudfordringer bliver ikke mindre i det nye 5-etagers byggeri, der skyder op ved siden af det nuværende.

”Robotterne skal så vidt muligt køre, når der er lav belastning på gangene, for eksempel om natten, for vi vil få pres på vores transportveje fremover. For os er robotter blot et af mange instrumenter i den interne transport.” siger Hans-Jakob Madsen

Næste naturlige skridt er, at hospitalet får et overordnet flådestyringssystem, og at robotterne så vidt muligt altid tager noget med retur og ikke kører tomme.

”Det, vi ser nu, er kun den spæde start. Vi vil komme til at se mange flere robotter, både samarbejdende og fuldautomatiserede, der overtager træk, løft og skub og forbedrer arbejdsmiljøet for den enkelte medarbejder,” slutter portørchef Tom Johansen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vogne med brugt service bliver fire gange om dagen hentet af en mobil robot fra Mobile Industrial Robots og kørt ned i køkkenet på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. AI gør den mobile robot selvlærende, så den hele tiden bliver bedre til at interagere med sine omgivelser.
Vogne med brugt service bliver fire gange om dagen hentet af en mobil robot fra Mobile Industrial Robots og kørt ned i køkkenet på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa. AI gør den mobile robot selvlærende, så den hele tiden bliver bedre til at interagere med sine omgivelser.
Download
Kameraer i døråbningerne sender signaler til robotten om, hvad der sker længere fremme på ruten og hjælper den med at interagere fleksibelt med mennesker og andre typer robotter.
Kameraer i døråbningerne sender signaler til robotten om, hvad der sker længere fremme på ruten og hjælper den med at interagere fleksibelt med mennesker og andre typer robotter.
Download
Hvis der ofte er trafikpropper et bestemt sted eller på et bestemt tidspunkt, kan robotten vælge en ny rute eller et andet kørselstidspunkt.
Hvis der ofte er trafikpropper et bestemt sted eller på et bestemt tidspunkt, kan robotten vælge en ny rute eller et andet kørselstidspunkt.
Download
På sin vej undgår robotten behændigt affaldsspande, tremmevogne, medarbejdere på løbehjul, portører med tomme senge, grupper af medarbejdere på gåben – og ikke mindst andre robotter med vogne.
På sin vej undgår robotten behændigt affaldsspande, tremmevogne, medarbejdere på løbehjul, portører med tomme senge, grupper af medarbejdere på gåben – og ikke mindst andre robotter med vogne.
Download
”De, der plejede at køre vognene, er glade for at slippe. De bruger i stedet tiden på at lave mad. Det giver større arbejdsglæde,” fortæller logistikchef på Sygehus Sønderjylland, Hans-Jacob Madsen.
”De, der plejede at køre vognene, er glade for at slippe. De bruger i stedet tiden på at lave mad. Det giver større arbejdsglæde,” fortæller logistikchef på Sygehus Sønderjylland, Hans-Jacob Madsen.
Download
”Medarbejderne skal gerne se robotten som en ven, der hele tiden bliver nemmere at samarbejde med,” fortæller Lourenco Castro, AI-researcher i R&D-afdelingen hos Mobile Industrial Robots.
”Medarbejderne skal gerne se robotten som en ven, der hele tiden bliver nemmere at samarbejde med,” fortæller Lourenco Castro, AI-researcher i R&D-afdelingen hos Mobile Industrial Robots.
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Om Sygehus Sønderjylland, Aabenraa:

Det nye akutsygehus, der forventes indviet i 2020, bliver på 80.000 kvadratmeter mod de nuværende 25.600 kvadratmeter. Der bliver cirka 270 sengepladser. Hospitalet forventes at få 200.000 ambulante besøg og 36.000 indlæggelser per år.

 

Om Mobile Industrial Robots

Mobile Industrial Robotsblev grundlagt i 2013 af den erfarne robotudvikler Niels Jul Jacobsen, der er en nøglefigur i opbygningen af Danmarks blomstrende internationalt anerkendte robotklynge. MiR-robotterne har for længst bevist deres værd, og tusinder kører nu rundt i den globale industri og sundhedssektor og automatiserer intern transport. Brugerne af MiR’s robotter tæller en lang række multinationale virksomheder, heriblandt Honeywell, Kamstrup, Airbus, Hitachi og Flex. Den danske sundhedssektor har taget teknologien til sig på plejehjem og hospitaler i Aabenraa, Sønderborg, Bispebjerg, Brande, Herlev med flere.

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye