Minister fik syn for sagen
22.10.2019 14:31:02 CEST | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

På Kroghsminde producerer 145 malkekøer mælk til Naturmælk, og i den daglige mælkeproduktion er klimahandlinger tænkt ind i form af fokus på blandt andet fodring med klimavenligt foder, jordfordeling, transport med lastbiler over større afstande, større marker, fokus på sædskifte og nye cirkulationspumper i malkerummet. Hver for sig bidrager disse tiltag med mindre udledning af CO2; men de helt store aktører i gårdens klimaregnskab er gårdens vindmølle og biogasanlæg.
"Det er med glæde, at jeg i dag har set, at landbruget ved at udnytte alle jordens ressourcer til mere end fødevareproduktion også kan bidrage til at fjerne landbrugets negative påvirkning af klimaet," sagde Mogens Jensen.
Besøget, der var arrangeret af landmand Jens Krogh og Økologisk Landsforening, har givet ministeren inspiration til, hvordan klimaet kan håndteres i landbruget og denne inspiration lovede han at arbejde videre med både på nationalt plan og i EU.
"Kroghsminde er et billede på fremtidens landbrug. Og jeg er ikke i tvivl om, at dansk landbrug med lav eller ingen klimabelastning vil være et godt brand, som kan gavne danske landbrugsprodukter på eksportmarkederne,” sagde Mogens Jensen.
"Når økologiske landbrug kan være så effektive, er jeg ikke i tvivl om, at de økologiske landbrug kommer til at spille en vigtig rolle i fremtiden i Danmark. Det bestyrker mig i, at det er en rigtig beslutning, regeringen traf, da vi besluttede, at det økologiske areal skal fordobles."
Regeringen er fra flere sider - blandt andet af Økologisk Landsforenings - blevet kritiseret for, at den trods målsætningen om at fordoble det økologiske areal, ikke har sat penge af på næste års finanslov, som kan understøtte omlægningen til mere økologisk produktion.
"Regeringen har mange ambitiøse mål, og vi kan ikke løfte dem alle i den første finanslov, vi laver. Det er derfor vigtigt, at vi har tålmodighed, så vi kan finde de rigtige virkemidler, som kan sikre at målsætningen nås," sagde Mogens Jensen.
Kontakter
Pressemedarbejder i Økologisk Landsforening, Vivienne Kallmeyer
vk@okologi.dk
25 42 93 02
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Michael Kjerkegaard fortsætter som forperson for Økologisk Landsforening6.3.2026 16:28:14 CET | Pressemeddelelse
For kort tid siden blev Michael Kjerkegaard genvalgt som forperson for Økologisk Landsforening. Det skete på foreningens generalforsamling.
Klimarådets anbefalinger taler for mere økologi26.2.2026 11:01:29 CET | Pressemeddelelse
Læs Økologisk Landsforenings landbrugs- og fødevarepolitiske chef Sybille Kyeds kommentarer til Klimarådets statusrapport og dennes anbefalinger til EU’s landbrugsstøtte efter 2027.
Det er synd og skam, at det ikke går bedre med kostrådene24.2.2026 12:38:55 CET | Pressemeddelelse
Økologisk Landsforenings direktør Rasmus Prehn var fødevareminister, da kostrådene blev lanceret i 2021. Se hans kommentar til ny undersøgelse om kostrådene.
Øko-vækst i danske nærmarkeder lover godt11.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport: Markedet for økologiske fødevarer vokser i Europa – især i Tyskland og andre danske nærmarkeder. Det er godt nyt for danske eksportvirksomheder.
Ny international økologirapport kalder på politisk handling i Danmark10.2.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark har i mange år været verdens førende økologination, men nu har Schweiz overtaget tronen, viser ny rapport. Økologisk Landsforening kalder på handling fra politikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
