Miniorganer skal bane vejen for bedre forståelse for sygdomme

I løbet af de sidste fem årtier har den teknologiske udvikling inden for sundhedsvæsenet taget fart. Og et af de seneste teknologiske fremskridt, der spås store perspektiver for muligheden for at behandle en lang række svære sygdomme i fremtiden, er stamceller.
Thomas Sørensen er ny lektor på Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, og han forsker i organoids, som er miniaturiserede og anatomisk realistiske kopier af menneskelige organer, der er udviklet af stamceller.
”Organoids er næstegeneration stamcelleteknologi, hvor vi ved hjælp af stamceller udvikler millimeterstore 3D cellekulturer, som vi kan undersøge på helt nye måder og derved lære mere om vores rigtige organer. Vi kan eksempelvis komme tættere på forståelsen af, hvorfor neurologiske sygdomme opstår og muligvis kan stoppes, hvordan nye lægemidler optages og virker på dele af vores krop, hvordan vi behandler kræft og får medicin, der også rammer inde i en svulst,” siger lektoren.
Thomas Sørensen skal nu starte en ny forskningsgruppe op inden for medicinsk bioteknologi på instituttet netop med fokus på organoids, og hvordan man kommer tættere på med den nye teknologi.
En af de teknologier, Thomas Sørensen vil benytte i forbindelse med organoids, er den over 100 år gamle røntgenbillede-teknologi, som for tiden undergår en rivende udvikling:
”Røntgenbillede-teknologi har et kæmpe potentiale, fordi vi i dag kan bruge teknologien på nye måder og i kombination med organoids. På den måde bliver det muligt at tage højopløselige fotos af hele miniorganer, hvilket kan give os en langt bedre forståelse af deres funktioner,” siger han.
Thomas Sørensen er selv uddannet biokemiker fra Aarhus Universitet, hvor han ligeledes tog en ph.d. i medicin. Han har senere forsket ved bl.a. Oxford Universitet og arbejdet ved Diamond Light Source, som er Storbritanniens nationale partikelaccelerator.
Personligt er han født og opvokset i Aalborg, men flyttede til Aarhus, da han startede på universitetet. Det var en kemilærer på gymnasiet, der i første omgang vakte hans interesse for kemien og bioteknologien:
”Hun var super inspirerende og engageret. Og det viser også bare, hvor vigtigt det er, at få spredt budskabet om naturvidenskab og teknologi i en ung alder. Kemi og naturvidenskab generelt er en vigtig og enormt interessant del af vores verden, som jeg håber, mange flere får øjnene op for,” siger han.
Nøgleord
Kontakter
Thomas Lykke-Møller Sørensen
Lektor, Institut for Ingeniørvidenskab
Mail: tlms@eng.au.dk
Tel.: +45 93521443
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Levende cement: Forskere laver bygninger om til energilager11.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved at blande energiproducerende mikroorganismer ind i cement, har forskere fra Aarhus Universitet skabt et levende superkondensator-materiale, der kan lagre strøm og endda gendanne sin kapacitet. Teknologien kan bane vej for selvforsynende bygninger og infrastruktur.
Nyt madmarked i Aarhus støtter lokale landbrug9.9.2025 13:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Kan direkte handel mellem landmand og forbruger styrke lokalt landbrug? Aarhus Universitet undersøger nu en ny handelsmodel, initieret af frivillige, der kan gøre fødevarehandel mere nærværende og bæredygtig.
Kartoffelskimmel respekterer ikke markskel – derfor må hele erhvervet arbejde sammen8.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med udfasningen af 23 PFAS-sprøjtemidler står danske landmænd over for markante udfordringer. Ifølge professor Jørgen E. Olesen kræver løsningen en kombination af forebyggelse, nye teknologier og tæt samarbejde på tværs af erhvervet, hvor også økologien må tage del i ansvaret.
Forskere advarer: Dyrevelfærden risikerer at blive overset i jagten på klimamål2.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Aarhus Universitet viser, at klimaindsatser i landbruget kan have skjulte konsekvenser for dyrene – og peger på veje til at integrere dyrevelfærd i bæredygtighedsanalyser.
Fra frygtsom ulv til selskabshund i sofaen – ny bog sætter fokus på menneskets bedste ven1.9.2025 15:17:34 CEST | Pressemeddelelse
I en ny bog sætter seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg fokus på vores firbenede venner – og på hvilken rolle, vi har spillet i deres udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum