Fra frygtsom ulv til selskabshund i sofaen – ny bog sætter fokus på menneskets bedste ven
I en ny bog sætter seniorforsker Karen Thodberg fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på AU Viborg fokus på vores firbenede venner – og på hvilken rolle, vi har spillet i deres udvikling.

Hvordan blev hunde menneskets bedste ven – og er vi egentlig deres? Det spørgsmål stiller seniorforsker Karen Thodberg i sin nye bog Hunde, der udkommer i serien Tænkepauser på Aarhus Universitetsforlag.
I bogen tager hun læseren med gennem hundens historie – fra frygtsom ulv til selskabshund på sofaen, krydret med anekdoter fra hendes eget liv med hunde – som i øjeblikket omfatter den selvstændige, ruhårede gravhund Rumle og den selskabelige, flatcoatede retriever Saga.
Karen Thodberg er biolog og adfærdsforsker. Hendes vej ind i hundenes verden er gået via studier af interaktioner mellem dyr og mennesker og særligt terapidyr.
“Det driver mig at finde ud af, hvad der foregår. Forskning er som at lægge et puslespil: Man starter et sted, finder en brik – og den åbner for nye spørgsmål. Målet er at forstå mekanismerne bag: Hvad i samspillet med et dyr påvirker os – og hvorfor virker det for nogle og ikke for andre?” spørger hun.
Kortvarig tvivl
Selvom Karen Thodberg har en forkærlighed for hunde og også har brugt dem i sin forskning, var hun i tvivl om, om hun skulle sige ja, da redaktøren fra Aarhus Universitetsforlag ringede og præsenterede hende for idéen om at skrive en bog om hunde til serien Tænkepauser.
“Jeg var lidt forbeholden, for jeg har ikke kun forsket i, hvordan hunde påvirker os mennesker i de seneste 25 år, men med mange forskellige husdyrarter og deres adfærd,” siger hun.
Alligevel var der noget ved opgaven, som blev ved at trække.
”Det jo et emne, jeg har beskæftiget mig mere og mere med gennem årene,” siger hun og tilføjer med et smil:
“Jeg er nok begyndt at blive lidt mere ‘hundet’.”
Farlig ulv
Men hvordan blev hunden til de alsidige, logrende følgesvende, vi omgiver os med i dag? I bogen udfolder Karen Thodberg nogle af de mange forskellige teorier om, hvordan de første ulve nærmede sig mennesker – og hvem, der gjorde de første tilnærmelser.
”Domesticeringen har næppe været et romantisk øjeblik, som det af og til bliver fremstillet - det har derimod været en lang proces med både fordele, konflikter og gradvis tilvænning,” siger hun.
Særligt de sidste års heftige debat om ulve efter deres genintroduktion i det danske økosystem og landskab har fået hende til at tvivle.
“Ville vi i dag bare sige: ’Nå, fint, der går ulve omkring vores boplads’? Det er svært at forestille sig – og det tror jeg også, det har været dengang,” siger seniorforskeren.
Men selvom det ikke vides med sikkerhed, hvordan ulven startede udviklingen mod de hunde, vi kender i dag, er det stadigvæk et emne, der optager forskeren.
“Det er fascinerende at tænke på, at hunden stammer fra ulven. Den har udviklet sig til et dyr, der er ekstremt god til at aflæse os og har tilpasset sig vores liv,” forklarer Karen Thodberg.
Forunderligt sanseapparat
Noget af det, der stadig forundrer forskeren, er hundens lugtesans og dens betydning for hverdagslivet – både hundens og vores.
“Vi glemmer ofte, at hunden sanser sine omgivelser på en helt anden måde end os. Lugtesansen er så ekstremt udviklet, at det næsten er som om, den lever i en anden verden. Når vi går tur, er vi visuelt orienterede – hunden oplever alt det den møder gennem sin fantastiske snude,” forklarer hun.
Hun fortæller, hvordan selv en velkendt gåtur kan byde på nye indtryk for hendes to hunde, fordi vinden vender, eller fordi andre hunde eller mennesker har sat “duftspor” i mellemtiden.
Den erkendelse – at leve side om side med et væsen, der sanser fundamentalt anderledes – er en af bogens røde tråde.
Er mennesket hundes bedste ven?
Hunden er som bekendt menneskets bedste ven – men er vi deres? Det er straks sværere at svare på, forklarer forskeren.
“Jeg tror, vi gerne vil være det. Men nogle gange er vi det ikke. Vi har måske lidt urealistiske forventninger til hunden – at den både skal være den venlige familiehund, kunne være alene hjemme og altid opføre sig perfekt.”
Derfor er det vigtigt at blive klogere på, hvad det er for et dyr, vi har inviteret ind i stuen. En dybere forståelse kan hjælpe os med bedre at aflæse dem – og hjælpe os med at blive bedre ejere.
“Der er så mange meninger om hunde. Men det vigtigste er at forstå, hvad det egentlig er for et dyr – hvilke behov det og hvorfor,” forklarer Karen Thodberg.
Særligt ét tema gør hende eftertænksom: de ekstreme avlslinjer.
“Jeg bliver forundret over, hvor langt vi har trukket det. Når nogle hunde nærmest ikke kan trække vejret, er der gået noget galt. Det er svært at forstå, at mange – også velinformerede ejere – alligevel ville vælge den samme race igen, selv om de kender problemerne.”
Bogens budskab er ikke en løftet pegefinger, men en invitation til at se på hunden, som det, den er. En hund.
“Sæt dig ind i, hvad det er for et dyr. Jo mere du forstår hundens behov og adfærd, jo sjovere er det at have hund – og jo bedre liv får den.”
Dyk dybere ned
I bogen blander Karen Thodberg anekdoter fra sit eget liv med den nyeste forskning og giver derigennem et indblik i, hvordan vi har påvirket vores firbenede venner gennem generationer.
”Hunden er et fantastisk dyr, som vi har formet gennem tusinder af år – og som har formet os. Bogen giver et indblik i, hvordan det er sket, og hvad det betyder for både hunde og mennesker i dag,” siger hun.
Kontakter
Mette BjerreJournalist og kommunikationskonsulentDCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Tlf:93588283mb@dca.au.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Ny DNA-test afslører planters skjulte klima-rolle29.8.2025 12:32:13 CEST | Pressemeddelelse
Planternes rødder er afgørende for både fødevareproduktion og klima, men hidtil har de været næsten umulige at måle præcist. Nu har forskere fra Aarhus Universitet udviklet en metode, der med en slags ”gentest af jorden” kan vise, hvor meget rodmasse de enkelte arter har, og hvor meget kulstof de gemmer under jorden.
Nyt retentionskort er nu tilgængeligt27.8.2025 10:36:26 CEST | Pressemeddelelse
Et opdateret og forbedret kort over kvælstofretention i Danmark er nu tilgængeligt for alle. Kortet er udviklet af forskere fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Aarhus Universitet på vegne af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).
Nyt Danmarkskort over kvælstofretention26.8.2025 12:10:13 CEST | Presseinvitation
Et opdateret og forbedret kort over kvælstofretention i Danmark bliver i morgen tilgængeligt for alle. Mød forskerne bag kortet.
Så er det studiestart-tid: "Simpelthen årets vigtigste dag!"21.8.2025 13:15:05 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag startede studiet for over tusind nye ingeniørstuderende på Aarhus Universitet. Dagen markerer begyndelsen på et nyt kapitel – fyldt med faglig nysgerrighed, nye venskaber og fællesskaber og livsvalg, der rækker langt ud i fremtiden.
Stort EU-møde om jordsundhed kommer til Aarhus 6.-7. oktober20.8.2025 11:42:19 CEST | Pressemeddelelse
Det europæiske jordforskningsprogram EJP Soil afholder 6.-7. oktober konferencen Annual Science Days om jordsundhed på Aarhus Universitet. Arrangementet er gratis og relevant for alle, der beskæftiger sig professionelt med jordsundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum