Mindre farligt støv: Nu kan du få hentet dine tagplader
Hvis man skal af med sit gamle tag, kan man nu spare turen på genbrugspladsen. Fra 1. juni kan man både som privatperson og virksomhed få hentet sine tagplader på adressen, så man slipper for selv at transportere dem til genbrugspladsen i Billund eller Grindsted.
I den første måned kan man stadig selv aflevere sine tagplader på genbrugspladsen, men fra 1. juli skal man som privat bruge den nye ordning. Det kan nemlig give meget asbeststøv omkring containerne på genbrugspladsen, når tagpladerne bliver læsset over. Formålet med den nye ordning er at forhindre netop det.
”Vi vil gerne passe på både vores borgere og medarbejderes sundhed. Derfor minimerer vi nu det antal gange, mennesker skal være i kontakt med asbest,” siger leder af Erhverv og Affald i Billund Kommune, Karl Grundahl.
Virksomheder må både benytte sig af den nye ordning, men kan også stadig selv køre tagplader på deponiet ved genbrugspladsen. Som privat må man højest aflevere fem tagplader ad gangen på genbrugspladsen.
Sådan fungerer det
For at få hentet sine tagplader skal man først anmelde sit bygningsaffald til kommunen. Derefter skal man bestille såkaldte bigbags, som man køber hos kommunen. Når man herefter bestiller afhentning, kommer en kranbil og henter tagpladerne inden for 14 dage.
Private skal betale 400 kroner for hver bigbag, mens virksomheder skal betale 1500 kroner for hver bigbag. En bigbag kan indeholde et ton affald, hvilket svarer til omkring 50 tagplader.
”Flere af vores nabokommuner har positive erfaringer med lignende ordninger, og derfor er det naturligt for os også at gå denne vej,” siger formand for Teknik- Plan og Kulturudvalget, Simon Nicolajsen Jørgensen.
Alle tagplader bliver for en sikkerhed skyld behandlet som asbest, da man ikke kan screene for asbest. Man kan købe bigbags, bestille afhentning og meget mere på billund.dk/tagplader.
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
Skills for alle 8. klasser: Her er vinderne5.12.2025 16:40:26 CET | Pressemeddelelse
I dag dystede alle kommunens 8. klasser igen til Skills Stafetten på tid og evner i forskellige discipliner fra de lokale erhvervsuddannelser.
Skal dit barn snart starte i skole?4.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forældre til børn, der snart når skolealderen, får i disse dage brev i deres digitale postkasse om skoleindskrivning. Indskrivningen er åben fra den 5. januar til 15. januar 2026.
Her er vinderne af Handicapprisen 2025 i Billund Kommune3.12.2025 20:13:23 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften har Handicaprådet i Billund Kommune kåret vinderne af Handicapprisen 2025. Prisen går i år til hhv. GGIF - Solsikkeholdet og Bofællesskabet Lyngsø.
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 20253.12.2025 18:10:29 CET | Pressemeddelelse
JYSK Grindsted vinder Den Sociale Virksomhedspris 2025 for deres stærke og vedvarende indsats for at skabe plads til alle på arbejdsmarkedet. I en branche præget af højt tempo og konstante kundestrømme formår JYSK Grindsted at kombinere en effektiv drift med en stor social ansvarlighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
