Region Midtjylland

Millionprojekt til Midtjylland: Hvordan lever vi med klimaforandringerne?

Del
Fremtiden byder på mere nedbør og flere oversvømmelser. Regionen leder nyt stort EU-projekt til 22,1 mio. kroner, der bl.a. skal bygge demonstrationshuse i Midtjylland for at se, hvordan vi kan bygge og leve med fremtidens vandmasser.
Gudenåen er flere gange gået over sine breder. Med klimaforandringerne, vil det ske oftere. Det kræver nye tilgange til bl.a. byggeri. Foto. Region Midtjylland.
Gudenåen er flere gange gået over sine breder. Med klimaforandringerne, vil det ske oftere. Det kræver nye tilgange til bl.a. byggeri. Foto. Region Midtjylland.

Hvad gør vi, når vandet stiger, og ekstremt nedbør bliver en mere normal del af vejrudsigten? Det søger regionen nu i samarbejde med en række kommuner, vidensinstitutioner og andre myndigheder konkrete svar på i et nyt stort EU-projekt under navnet RESIST.

Projektet er et såkaldt Horizon-projekt med i alt 56 partnere fra hele EU. Region Midtjylland leder den danske del af projektet, der beløber sig til 22,1 mio. kroner. Penge, der bl.a. skal gå til at opføre demonstrations-huse i stor skala.

- I Danmark bygger vi tæt på både hav og vandløb, og det giver os en udfordring, når klimaet ændrer sig. Derfor er klimatilpasning en bunden opgave, og vi skal have opbygget viden om, hvordan vi lever med det vand, der kommer. Det kræver, at vi får alle relevante aktører med. Både lokalt og internationalt, og som region har vi et godt udgangspunkt for at få det til at ske, siger udvalgsformand for Regional Udvikling i Region Midtjylland, Bent B. Graversen (V).

RESIST arbejder på baggrund af erfaringer fra bl.a. det store midtjyske klimaprojekt Coast to Coast Climate Challenge (C2C CC), der sluttede ved årsskiftet. Ligesom i det projekt, kommer regionen til at koordinere deling af viden på tværs af både de danske og internationale partnere.

Inviterer borgerne

Den danske del af RESIST bliver synligt i fem pilot-områder. De ligger i Lemvig, Randers, Hedensted, Horsens og Norddjurs kommuner. Nogle steder vil der blive opført konkrete demo-huse i stor skala, der på forskellige måder er bygget, så de er tilpasset en verden med mere vand. Husene skal vise alternativer til at bygge diger eller simpelthen fjerne bebyggelse fra udsatte områder. Fx ved at bygge på pæle eller lave bygninger så tætte, at de holder elementerne ude.

Andre steder vil projektet inddrage borgerne i arbejdet med klimatilpasning. Fx ved at invitere lokale borgere til at hjælpe med overvågning af grundvandsstanden samt ved at udvikle forskellige digitale værktøjer, herunder Augmented Reality (AR), hvor man via en app på telefonen kan få et billede af, hvordan fremtidens løsninger kommer til at tage sig ud i landskabet.

- Når vi taler om, at klimatilpasning skal løses i fællesskab, så er det os alle sammen, det handler om. Borgerne har en vigtig rolle at spille. Både i forhold til at sikre, at der faktisk bliver gjort noget lokalt, og i forhold til at indgå i de konkrete løsninger, der bliver skabt. Derfor er det rigtig godt, at RESIST-projektet også ser på, hvordan borgerinddragelse kan foregå på det her område, siger næstformand i regionsrådets Udvalg for Regional Udvikling, Henrik Qvist (EL).

Skaber ny viden

Ud over Region Midtjylland tæller det danske partnerskab Kystdirektoratet, NIRAS, Aarhus Universitet og VIA University College. Fokus er således både på konkrete løsninger og udvikling af ny viden og nye tilgange.

- Der er store perspektiver i RESIST-projektet i forhold til at udvikle nye metoder og ny viden, som kan bruges i hele verden. Vi kommer til at lave anvendelsesorienteret forskning sammen med internationale og nationale aktører inden for klimatilpasning, grundvand og byggeri. Samtidig vil arbejdet i projektet blive indarbejdet i VIAs uddannelser, så de studerende får adgang til nyeste viden på området, siger forskningschef, Ph.d. VIA University College, Theis Raaschou Andersen

RESIST havde officiel projektstart i januar, og projektet løber i de kommende fem år. Læs mere herunder eller se projektets engelske hjemmeside her: https://resist-project.eu/

Nøgleord

Kontakter

Theis Raaschou AndersenForskningschef, MSc (geologi), ph.d.Via University College

Forskningscenter for byggeri, energi, vand og klima

Tlf:87 55 42 95thra@via.dk

Billeder

Gudenåen er flere gange gået over sine breder. Med klimaforandringerne, vil det ske oftere. Det kræver nye tilgange til bl.a. byggeri. Foto. Region Midtjylland.
Gudenåen er flere gange gået over sine breder. Med klimaforandringerne, vil det ske oftere. Det kræver nye tilgange til bl.a. byggeri. Foto. Region Midtjylland.
Download

Information om Region Midtjylland

Region Midtjylland
Region Midtjylland
Skottenborg 26
8800 Viborg

7841 0000http://www.RegionMidtjylland.dk

Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.

Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.

Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland

KORRIGERET. Lisbeth Holsteen Jessen går på pension9.4.2024 13:50:56 CEST | Pressemeddelelse

KORRIGERET. I underrubrikken er tallet 30 ændret til 31. 4. afsnit "Lisbeth Holsteen Jessen er oprindelig uddannet cand.scient.pol. fra Statskundskab i Aarhus og bestred forskellige lederstillinger i Aarhus Amt, før hun i 2007 blev hospitalsdirektør først på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter og senere Odder Sygehus." er ændret til: Lisbeth Holsteen Jessen er oprindelig uddannet cand.scient.pol. fra Statskundskab i Aarhus og bestred forskellige lederstillinger i Aarhus Amt, før hun i 1998 blev hospitalsdirektør først på Odder Sygehus og senere, i 2007, på Regionshospitalet Silkeborg, Hammel Neurocenter og Skanderborg Sundhedscenter. Vi beklager fejlene. Efter 31 års ansættelse i Region Midtjylland – heraf 16 år på Regionshospitalet Horsens - har hospitalsdirektør Lisbeth Holsteen Jessen valgt at gå på pension.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye