Region Midtjylland har styr på økonomien
23.4.2025 14:47:58 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Regnskabet for 2024 viser, at regionens økonomi er i balance.

Efter et 2023 præget af økonomiske udfordringer, som gjorde det nødvendigt at lave en økonomisk opbremsning, er regionens økonomi igen i balance. Regionrådets spareplan fra december 2023 har dermed haft den ønskede effekt.
Med den seneste økonomirapportering til regionsrådet var der en forventning om budgetbalance, og resultatet sidst på året er forbedret på en række områder, herunder hospitalernes økonomi. Dette afspejler sig i regnskabet for 2024.
Se Region Midtjylland årsrapport 2024 her
Hospitalerne i Region Midtjylland har haft et mindreforbrug på 196 mio. kroner, heri indeholdt et mindreforbrug på 85 mio. kroner fra interne forskningsmidler. Interne forskningsmidler er øremærket specifikke projekter, og kan derfor ikke bruges på den daglige drift.
På området for tilskudsmedicin har der været et merforbrug på 45,3 mio. kr., mens der på praksisområdet er et mindreforbrug på 21,4 mio. kr. mindre i forhold til budgettet.
- Genopretningen af økonomien har krævet en stor indsats fra medarbejderne i Region Midtjylland, og jeg vil derfor gerne rette en stor tak til alle dem, der har bidraget til, at vi nu har en økonomi som igen er i balance, udtaler regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Målet er forsat økonomisk balance
Region Midtjyllands aktiviteter omfatter 3 hovedområder sundhed, socialområdet og regional udvikling. Regnskabet for 2024 viser, at sundhed har haft et mindreforbrug på 62,7 mio. kr. – svarende til 0,2‰ af driftsrammen. Socialområdet havde i 2024 et mindreforbrug på 12,9 mio. kroner, mens regional udvikling havde et merforbrug på 0,2 mio. kroner.
Region Midtjyllands driftsomkostninger før finansiering er på 31,3 mia. kroner, og finansieringsindtægterne er på 31,9 mia. kroner. Det giver et omkostningsbaseret overskud på 599,7 mio. kroner. Det omkostningsbaserede regnskab indregner fx afskrivninger og hensættelser til tjenestemandspensioner og feriepenge.
At økonomien er i balance er en forudsætning for at regionen kan opretholde et velfungerende sundhedsvæsen med kompetente medarbejdere og tilfredse patienter. Med årets resultat er der skabt et solidt økonomisk grundlag for, at Region Midtjylland også fremover kan opnå gode resultater for patienterne.
Selvom der er styr på økonomien, skal der forsat være et stort fokus på balance i regionens økonomi. Det er især vækst i udgifterne til tilskudsmedicin samt den demografiske udvikling, der i fremtiden udfordrer hospitalerne og regionens økonomi.
Det samlede regnskab blev godkendt på regionsrådsmødet d. 23. april.
Nøgleord
Kontakter
Anders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerLinks
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Ny aftale sikrer samme hjælpemidler på tværs af hospital og kommune16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver både tid og øvelse at lære, hvordan man bruger et urologisk hjælpemiddel som fx et kateter. En ny aftale mellem Region Midtjylland, Region Syddanmark og 34 kommuner sikrer, at borgere fremover kan få de samme hjælpemidler leveret i hjemmet, som de lærte at kende på hospitalet.
Råstof-initiativet: Vi skal bruge mindre sand, grus og sten15.9.2026 10:57:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark løber tør for råstoffer, hvis vi ikke begrænser forbruget af sand, grus og sten til anlægsarbejder. Partnerskabet Råstof-initiativet vil gøre noget ved det.
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
Presseinvitation: Følg budgetforliget i Region Midtjylland1.9.2026 11:06:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Midtjylland indleder onsdag 2. september forhandlingerne om næste års budget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum