Millioner på vej til gode øko-ideer
5.3.2020 08:02:11 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Nu efterlyses stærke projektideer, der via forskning og udvikling kan fremme økologien. Den sjette runde af det nationale økologiforskningsprogram, Organic RDD6, har netop åbnet for ansøgninger – og puljen er i år på 38 mio. kr. Det er en stigning i forhold til sidste år.
Når Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS) sammen med GUDP vurderer ansøgningerne, der skal indsendes inden 1. maj 2020, er det med udgangspunkt i de seks fokusområder, der er beskrevet i den nye forskningsstrategi for ICROFS: Cirkulær bioøkonomi, klima og miljø, biodiversitet, sundhed og velfærd, fremtidens økologiske forbruger og økologien som levevej. Der ønskes især projekter, der tager udgangspunkt i eller integrerer fokusområdet ”Økologien som levevej” og de udfordringer, den økologiske landmand står overfor i forhold til fokusområderne ”Klima og miljø” samt ”Biodiversitet”.
Virksomheder efterspørges
Centerleder for ICROFS, Jakob Sehested siger: ”Vi håber på et bredt ansøgerfelt og vil meget gerne opfordre aktører uden for forskningsverdenen, herunder virksomheder og rådgivere, til enten at indsende en kort beskrivelse af deres idé (se faktaboks), eller få prøvet deres idé af på et af de kommende informationsmøder, som vi holder i forbindelse med opslaget. Selvom man ikke er tæt på forskerne, kan vi hjælpe med at få kontakt til de rigtige forskere, så ideen kan udvikles til en egentlig ansøgning”.
Pia Folkmann, der er CEO i virksomheden ComFerm ApS, der er partner i Organic RDD5-projektet ”ComCrop”, fortæller: ”For en lille iværksættervirksomhed som vores, er Organic RDD-projektet det, der kan gøre forskellen på, om vi får udviklet ny teknologi - og om vi kommer på markedet eller ej”.
Håber på bredde i ansøgerfeltet
GUDP og ICROFS, der sammen vurderer de indkomne ansøgninger, håber selvsagt på at få et stort og bredt ansøgningsfelt. ”Vi sigter efter praksisnære løsninger, nytænkende forretningsmodeller samt innovativ forskning og udvikling, og derfor er det centralt, at forskningen udføres i et tæt samarbejde mellem landmænd, virksomheder, myndigheder, forbrugere og forskningsmiljøer,” siger Jakob Sehested.
Mulighed for sparring
ICROFS, tilbyder at hjælpe potentielle ansøgere med at gøre ansøgningerne så stærke og relevante som muligt, samt være behjælpelige med at skabe kontakt til forskere eller virksomheder, der kan indgå i projektet. Dette sker bl.a. på 3 informationsmøder i marts.
Faktaboks
Organic RDD 6-programmets fokusområder: Cirkulær bioøkonomi, Klima og miljø, Biodiversitet, Sundhed og velfærd, Fremtidens økologiske forbruger og Økologien som levevej
Informationsmøder
København, Axelborg, den 17. marts 2020 kl. 9-11
Middelfart, Sixtus, den 18. marts 2020 kl. 15.30-18
Aarhus, Agro Food Park, den 19. marts 2020 kl. 12.30–15.30
Tilmeldingerne er åbne og findes på icrofs.dk. Tilmeldingsfristen til informationsmøderne er fredag d. 13. marts. Det er gratis at deltage.
Fristen for ansøgninger er fredag den 1. maj 2020 kl. 12:00. Se selve opslaget og læs ansøgningsvejledning samt mere om processen på GUDPs hjemmeside: https://lbst.dk/tilskudsguide/groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/#c10113
Yderligere muligheder for information og sparring
ICROFS tilbyder også at komme ud på institutioner, der selv vil arrangere og annoncere et informationsmøde under forudsætning af, at man her kan samle minimum 5 deltagere. Kontakt icrofs@icrofs.org for at høre nærmere. Man kan også få sparring på sin projektidé ved at indsende en kort projektbeskrivelse til GUDP- og ICROFS-sekretariatet. Den skal skrives i en skabelon, som findes her: https://lbst.dk/tilskudsguide/groent-udviklings-og-demonstrationsprogram-gudp/#c28404
Læs mere på icrofs.dk
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Penge til økologiprojekt?
Nøgleord
Kontakter
Ved spørgsmål kontakt
Jakob Sehested, Centerleder ved ICROFS
Mobil: 25 15 90 50
Jakob.Sehested@icrofs.org
Læs mere på icrofs.dk
Links
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer (ICROFS), har eksisteret siden 1996. Centret er nedsat og økonomisk støttet af Miljø- og Fødevareministeriet.
ICROFS bidrager til videreudvikling af en markedsdrevet og konkurrencedygtig økologisektor og understøtter dermed en fortsat vækst i dansk økologi. ICROFS har til huse i Aarhus Universitets faciliteter i Foulum ved Viborg og har egen national bestyrelse og egne vedtægter. Centret understøtter forskningsprojekter fra mange forskellige institutioner og erhverv.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Fra mark til kyst: Sådan indgår NUAR i den nye kvælstofregulering28.8.2026 10:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 forventes det, at danske landbrug får nye regler for kvælstof. Landbrugene skal fremover i højere grad reguleres efter, hvor meget kvælstof der beregnes at blive udledt fra markerne. Som en del af det faglige grundlag har myndighederne bedt forskere udvikle NUAR-beregneren, der estimerer, hvor meget kvælstof der udvaskes fra den enkelte mark. Arbejdet er udført som led i Aarhus Universitets forskningsbaserede myndighedsrådgivning.
Universiteter og forskere på Christiansborg: I må ikke glemme Antarktis26.8.2026 09:54:40 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag afholdes en konference på Christiansborg, som samler politikere og forskere fra hele Rigsfællesskabet. Der er akut behov for et fælles polarforskningsprogram, der rækker ud over Grønland og Arktis og også omfatter Antarktis.
Nyfundne gener i Marokko kan blive redningen for en tørkeramt høst i Europa25.8.2026 14:01:42 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har færdiggjort kortlægningen af mikrobiomer i 10.000 planteprøver fra tre forskellige lande. Svarene giver næring til ambitionen om tørkeresistente afgrøder og dansk fødevareforsyningssikkerhed.
Klimaforandringer kan tredoble prisen på hvede21.8.2026 12:46:26 CEST | Pressemeddelelse
Når tørke rammer flere af verdens store hvedeområder samtidig, stiger hvedeprisen markant. Ny international forskning med deltagelse af professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet viser, at sammenhængen er så stærk, at tre graders global opvarmning kan føre til en tredobling af den gennemsnitlige hvedepris sammenlignet med niveauet i 2010.
Vådlægning af tørvemoser ramt af alvorlige naturbrande kan give uventet klimafordel20.8.2026 13:50:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny videnskabelig artikel fra projektet WetHorizons, der ledes af Aarhus Universitet, viser, at alvorlige naturbrande kan ændre tørvens egenskaber så markant, at de metanudledninger, der opstår ved vådlægning, falder med mere end 90 procent. Resultaterne kan få betydning for fremtidens restaurering af kulstofrige jorde i en verden med flere naturbrande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
