Milliarder af mennesker slipper for farlig varme, hvis vi begrænser global opvarmning til 1,5°
Med den nuværende klimapolitik ventes klimaet at blive 2,7 grader varmere inden udgangen af dette århundrede. Det vil betyde, at ca. to milliarder mennesker kommer til at leve under så høje temperaturer, at det er decideret farligt for dem.
Med ”farlig varme” mener forskerne gennemsnitstemperaturer på 29 °C eller højere. 29 grader lyder måske ikke slemt for de af os, der har hang til strandliv, men for at ramme 29 grader i gennemsnit i løbet af et år skal der være lange perioder med over 40 °C. Og dén slags temperaturer er dødelige, hvis man arbejder udendørs. Eller hvis man bor i blikskur, eller bare ikke har adgang til køling.
Eller hvis man er husdyr.
Allerede nu er 60 millioner mennesker udsat for farlig varme. I 1980 var det 12 millioner.
En kæmpe katastrofe
"Og to milliarder – 22 pct. af den forventede befolkning ved udgangen af århundredet – vil blive udsat for farlig varme ved 2,7 °C global opvarmning. Det vil være en kæmpe katastrofe,” siger professor Jens-Christian Svenning som er medforfatter på studiet, der netop er offentliggjort i Nature Sustainability.
Han leder Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere (ECONOVO), Institut for Biologi ved Aarhus Universitet.
Og han tilføjer:
”For hver 0,1 °C opvarmning over det nuværende niveau vil omkring 140 millioner flere mennesker blive udsat for farlig varme. Men hvis det i stedet lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C i stedet for 2,7 °C ville betyde, at ”kun” 5 pct. af menneskeheden i 2100 ville blive udsat for farlig varme.”
De 1,5 °C har han fra Paris-aftalen fra 2015.
Studiet fremhæver således det enorme potentiale, som en resolut klimapolitik vil have for at begrænse de menneskelige omkostninger og uligheder ved klimaændringer.
En mere etisk beregning
Bag studiet”Quantifying the Human Cost of Global Warming” er forskere fra Global Systems Institute, University of Exeter i forbindelse med forskernetværket Earth Commission og Nanjing University – med bidrag fra forskere i Tyskland, Østrig, USA, Holland og altså Danmark.
"Omkostningerne ved global opvarmning udtrykkes ofte i økonomiske termer, men vores undersøgelse fremhæver de fænomenale menneskelige omkostninger ved ikke at tackle klimakrisen," siger professor Tim Lenton, direktør for Global Systems Institute ved University of Exeter.
"…hvad er den menneskelige omkostning ved klimaforandringer, og hvem betaler den? Eksisterende skøn plejer at være udtrykt i penge, plejer at vægte virkningerne på de rige mere end virkningerne på de fattige (fordi de rige har flere penge at miste), og plejer at sætte større værdi på dem, der lever nu, end på dem, der lever i fremtiden (fordi fremtidige skader skal diskonteres). Ud fra et lighedsstandpunkt er dette uetisk – når liv eller sundhed står på spil, bør alle mennesker betragtes som lige, uanset om de er rige eller fattige, er i live eller endnu ikke er født." (Citat fra indledningen af den videnskabelige artikel)
Menneskenes klima-nicher
Forskningen tager udgangspunkt i, at mennesker de sidste 6000 år konsekvent har koncentreret sig under klimatiske betingelser, sådan at befolkningstætheden topper i områder med en gennemsnitstemperatur på ca. 13 °C, med en mindre top ved ca. 27 °C (hvor der er monsunklima, især i Sydasien). Koncentrationen af afgrøder, husdyr og velstand følger mønstret – om end BNP topper ved de 13 °C. Denne hidtil rimeligt stabile statistiske sammenhæng mellem mennesker og klimaet kan beskrives som menneskets klimatiske niche, og jo mere forholdene afviger fra dens kerne, jo mere vil menneskers livskår komme under pres.
Selvom mindre end 1% af menneskeheden i øjeblikket bor på steder med farlig varme, viser undersøgelsen, at klimaændringer allerede har sat 9% af den globale befolkning (mere end 600 millioner mennesker) uden for nichen.
"De fleste af disse mennesker boede tæt på nichens kølige 13-graders top, men bor nu mellem de to toppe. Der er ikke farligt varmt, men områderne har tendens til at blive meget tørrere og har historisk set ikke understøttet tætte menneskelige befolkninger," siger professor Chi Xu fra universitetet i Nanjing.
Og, supplerer Jens-Christian Svenning:
"Selv med moderat fremtidig opvarmning ser tallene særdeles dystre ud. I 2090 risikerer 40% af Jordens befolkning at blive efterladt uden for menneskets historiske klimaniche ved 2,7 °C global opvarmning, og et flertal af de mennesker vil blive endda udsat for farlig varme”.
Farlige temperaturer rammer de svageste
Forskernes liste over de problemer, som farlig varme sætter os i, er omfattende:
Øget dødelighed, nedsat arbejdsproduktivitet, nedsat kognitiv ydeevne, nedsat læring, graviditetsproblemer, nedsat afgrødeudbytte, øget konflikt og spredning af smitsomme sygdomme.
”Og oven i det kommer indirekte effekter via klimastress og potentielle nedbrud af økosystemer, både naturlige og i landbrug, f.eks. via kæmpebrande og udtørring, i tilgift til direkte varmestress,” pointerer Jens-Christian Svenning.
Mens nogle køligere steder kan blive mere beboelige på grund af klimaændringer, forventes befolkningstilvæksten at være højest på steder med risiko for farlig varme, især Indien og Nigeria.
- Eksponeringen for farlig varme begynder at stige dramatisk ved 1,2 °C (lige over den nuværende globale opvarmning) og stiger med ca. 140 millioner for hver 0,1 °C yderligere opvarmning.
- Hvis vi antager en fremtidig befolkning på 9,5 milliarder mennesker, vil Indien have den største befolkning udsat for 2,7 °C global opvarmning – mere end 600 millioner – i 2100. Ved 1,5 °C vil dette tal kun være omkring 90 millioner.
- Nigeria vil have den næststørste varmeudsatte befolkning, mere end 300 millioner – ved 2,7 ° C global opvarmning. Ved en opvarmning på 1,5 °C vil det være mindre end 40 millioner.
- Indien og Nigeria viser allerede "hotspots" af farlige temperaturer.
- Ved 2,7 °C vil næsten 100 % af nogle lande, herunder Burkina Faso og Mali, være farligt varme for mennesker. Brasilien vil have det største landområde udsat for farlig varme ved 2,7 ° C, men næsten intet område ved 1,5 ° C. Australien og Indien vil også opleve massive stigninger i det udsatte areal.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jens-Christian Svenning,
Institut for Biologi, Aarhus Universitet
Mail: svenning@bio.au.dk
Mobil: 2899 2304
Billeder
Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
De første mennesker kom til Europa for mindst 1,4 mio. år siden – fra øst6.3.2024 17:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dateringer af jordlag med primitive stenredskaber i det vestlige Ukraine viser, at menneskeslægten – sandsynligvis i form af arten Homo erectus – var til stede i Europa allerede for 1,4 millioner år siden. De er 2-300.000 år ældre end de hidtil ældste fund i Spanien og Frankrig, og kaster nyt lys over menneskets kolonisering af det europæiske kontinent.
Ny opdagelse viser, hvordan celler forsvarer sig i stressede situationer27.2.2024 11:23:23 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget af et internationalt forskerhold afslører, hvordan vores celler forsvarer sig i stressede situationer. Forskningen viser, at en lille ændring i det genetiske materiale, kaldet ac4C, fungerer som en afgørende forsvarer, der hjælper celler med at skabe beskyttende tilflugtssteder kendt som stressgranuler. Disse stressgranuler sikrer vigtige genetiske instruktioner, når cellen står over for udfordringer. De nye resultater kan hjælpe med til at vise nye metoder til at behandle sygdomme.
Fremmede planteædere er lige så gode for lokale planter som hjemmehørende arter19.2.2024 11:16:59 CET | Pressemeddelelse
Nyt stort studie viser, at ideen om, at hjemmehørende dyr er bedre for det lokale økosystem end introducerede arter, er forkert. I stedet er det dyrenes måde at søge føde på, der har betydning.
Forskere afdækker et vigtigt led i symbiosen mellem bælgplanter og bakterier13.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved Aarhus Universitet har gjort en banebrydende opdagelse, der kaster lys over det komplekse samspil mellem bælgplanter og kvælstoffikserende bakterier. Deres undersøgelse beskriver den afgørende rolle, som fosforylering spiller for dannelsen af symbiotiske knolde på planterødder. Det langsigtede mål er at muliggøre symbiose i rodknolde i vigtige afgrøder som byg, majs og ris, så man undgår at bruge kunstgødning.
Jørgen Christensen-Dalsgaard, AU modtager Crafoordprisen 20241.2.2024 14:06:01 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi har netop offentliggjort navnene på årets modtagere af Crafoordprisen. I astronomi er professor emeritus Jørgen Christensen-Dalsgaard fra Aarhus Universitet en af tre modtagere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum