Miljøbevidst ejerleder fra Montana vinder Temaprisen 2021 på Fyn
2.11.2021 18:38:28 CET | PwC | Pressemeddelelse
I forbindelse med kåringen af Årets Ejerleder 2021 overrækkes for femte gang en temapris, som går til den ejerleder, der har udvist et stærkt fokus på årets tema, bæredygtighed, og derigennem bidrager til en mere bæredygtig fremtid både miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt. Prisen går i år til Montana Furniture A/S og ejerlederen Joakim Lassen.
”Temaprisen går til Joakim, som er en ejerleder med en stærk funderet bevidsthed om miljøet. Med et konstant fokus på bæredygtige forbedringer i produktionen og administrationen arbejder han hele tiden på at optimere Montana Furnitures klimaaftryk. Joakim tager virksomhedens miljøansvar alvorligt og har gjort det gennem mange år. Montana Furniture har siden 1992 indleveret grønne regnskaber,” siger Mikael Johansen, partner i PwC i Odense, og fortsætter:
“For Joakim er bæredygtighed ikke noget, man snakker om, det er noget, man gør. Ejerlederen vil miljøet og arbejder derfor meget målrettet med at blive en endnu grønnere virksomhed, hvorfor også bæredygtighed indgår i deres løbende rapportering med specifikke måltal for, hvordan målsætningerne opfyldes.”
Social og miljømæssig bæredygtighed
Montana Furniture er en af de første danske virksomheder, der bruger “vugge til grav-analyser”. Her forholder de sig til de miljømæssige konsekvenser ved et givent produkt, fra fremstilling til destruktion. Derudover har virksomheden produktion i Danmark og er certificeret med EU Ecolabel, The Indoor Climate Label og ISO 14001.
”Der er ingen tvivl om, at bæredygtighed er en integreret og naturlig del af kulturen i Montana Furniture, men også social bæredygtighed bliver vægtet højt af Joakim Lassen. Virksomheden er inkluderende i deres rekruttering og tilbyder unge såvel som ældre, der har en svær tilgang til arbejdsmarkedet, at arbejde hos Montana Furniture. Det er prisværdigt,” siger Lars Holm, centerdirektør i Nykredit i Odense.
Hos Dansk Erhverv er direktør for markeder, Betina Hagerup, enig i, at den rette vinder af Temaprisen 2021 på Fyn er Joakim Lassen:
”Joakim Lassen har succesfuldt videreført familievirksomheden og bygget videre på det fundament, som faren, Peter J. Lassen, grundlagde i 1982. Ejerlederen har beslutsomt og ambitiøst ført Montana Furniture videre i en bæredygtig retning og var en af de allerførste møbelproducenter i Danmark til at modtage EU’s miljømærke, EU Ecolabel,” udtaler Betina Hagerup.
Vinder af Årets Ejerleder på Fyn 2021
Vinderen af Årets Ejerleder 2021 på Fyn blev Peter Grøftehauge fra Autorola Group Holding A/S. Han vinder prisen som Årets Ejerleder 2021 på Fyn for at være en ejerleder, der innovativt og visionært har skabt en succesfuld international virksomhed. I dag står ejerlederen med en global virksomhed under navnet Autorola, som findes i 19 lande på tværs af Europa, Nordamerika, Latinamerika og Asien.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR Manager Malene Billund fra PwC på mobil 5133 2378 eller pressekonsulent Rikke Gredsted Seidenfaden fra Nykredit på mobil 4455 1449 eller pressekonsulent Jesper Ingemann fra Dansk Erhverv på 2265 0941.
Fakta om Årets Ejerleder 2021
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som afholdes for 18. gang. Årets tema er bæredygtighed.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 18. november 2021 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit, PwC, Årets Ejerleder 2019 og to erhvervsprofiler.
Tidligere temaprisvindere
2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Dorte Thomsen og Lene Betina Hansen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017), Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).
Nøgleord
Billeder
Information om PwC
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Sommerferien er højsæson for svindel: AI gør direktørsvindel sværere at afsløre6.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerferien er en stille periode i erhvervslivet, men højsæson for målrettet svindel mod virksomheder. Med AI kan svindlere bl.a. bruge voice cloning til at efterligne virksomhedens ledelse. Det øger behovet for klare verifikationsprocedurer og skærpede kontroller i en periode med lavere bemanding og ændrede arbejdsgange, anbefaler PwC.
Det danske forsvarsøkosystem står foran en markant vækst – samarbejde og kompetencer bliver afgørende1.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsvarsøkosystem befinder sig i en historisk omstilling. Et ændret sikkerhedspolitisk landskab, stigende investeringer og hastig teknologisk udvikling skaber nye muligheder for både Forsvaret, myndigheder, virksomheder og investorer. Det viser PwC's Defence Survey 2026, der bygger på interviews med 38 centrale aktører på tværs af det danske forsvarsøkosystem.
Betal restskat inden fristen og spar penge24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år ender mange danskere med at betale restskat. Nu er det ved at være sidste udkald til at betale, hvis du vil undgå ekstra høje renter.
Gå ikke glip af fradrag: Husk at indberette investeringer i udenlandske depoter22.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juli er sidste frist for at indberette investeringer i udenlandske depoter. Det er vigtigt at huske, ellers risikerer du at miste retten til fradrag for tab, lyder opfordringen fra PwC’s skatteekspert.
Overvejer du at sælge dit sommerhus? Pas på denne skatteregel1.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerhuse kan i udgangspunktet sælges skattefrit, men to betingelser kan spænde ben. Særligt ét krav overses af mange, påpeger PwC’s skatteekspert.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum