Milepæl for plantebaserede fødevarer: Plantefonden i høring
I efteråret 2021 indgik et bredt flertal i folketinget Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, og blev i den forbindelse enige om oprettelsen af en fond for plantebaserede fødevarer. Dén fond er nu et skridt nærmere virkeligheden, idet loven for Plantefonden per 13. juni er gået i høring.
Det er sidste store skridt, før lovforslaget fremsættes for Folketinget, der kan gøre ambitionerne om en plantefond til virkelighed.
Bag landbrugsaftalen står et politisk flertal, der gerne vil sætte skub i den plantebaserede fødevaresektor. Dermed bliver Plantefonden fuldt ud dedikeret til at støtte udviklingen af sektoren med tilskud til udviklingsaktiviteter såsom sortsudvikling, dyrkning, forarbejdning, uddannelse og vidensformidling samt salgsfremme på tværs af sektoren.
Der er med Plantefonden tale om et væsentligt skridt nærmere forligskredsens grønne ambitioner for dansk landbrug, ligesom initiativet generelt vil understøtte klimamålsætningerne for 2030.
Signe Kristine Nørgaard fra Landbrugsstyrelsens enhed for Grøn Udvikling og Ny Viden, er projektleder for etableringen af fonden. Hun ser nu frem til, at lovforslaget skal tryktestes under en høring, før forslaget bliver sendt videre til behandling i Folketinget.
- Lovforslaget er nu gået i høring, og vi glæder os til at se de input, der kommer fra erhvervet og interessenterne. Efter sommerferien bliver lovforslaget forhåbentlig fremsat allerede i folketingets åbningsuge, siger specialkonsulent i Landbrugsstyrelsen Signe Kristine Nørgaard.
Selvom lovforslaget nu sendes i høring, står arbejdet med udvikling af Plantefonden langtfra stille, idet der sideløbende vil blive arbejdet på udvikling af det administrative setup, it-løsning, de indledende forberedelser af strategiarbejde, handlingsplan med mere, så fonden er klar til at virke fra 2023.
Det er efter planen målet, at loven for Plantefonden træder i kraft 1. januar 2023, hvorefter den første ansøgningsrunde til projekttilskud fra Plantefonden åbner i foråret 2023.
Du kan selv læse og kommentere på lovforslaget om Plantefonden på Høringsportalen. Høringsfristen er 28. juli 2022.
Yderligere oplysninger:
Er du journalist, er du velkommen til at kontakte Landbrugsstyrelsens pressetelefon på tlf. 41 89 25 07.
Information om Landbrugsstyrelsen
Følg pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugsstyrelsen
Ny lavbunds-taskforce skal finde løsninger på udfordringer17.6.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange tusinde hektar lavbundsjord skal tages ud af almindelig drift, som et vigtigt skridt på vejen mod at nå i mål med den grønne omstilling af landbruget. Nu er der sendt invitationer ud til første møde i den taskforce, som skal arbejde med at fjerne barrierer på vejen.
Højteknologisk markarbejde vinder frem: Næsten 500 landmænd griber ny mulighed17.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med den rette teknologi kan landmænd nu dyrke deres marker så præcist, at det delvist erstatter de traditionelle værktøjer til at undgå kvælstof i vandmiljøet. For landmanden kan metoden både spare tid, penge og besvær.
Idéerne står i kø: Flere forskere vil hjælpe med at opgøre, hvad de enkelte landbrug udleder16.5.2022 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugsstyrelsen har modtaget 35 ansøgninger til Bedriftsudledningsprogrammet (BUP), der skal komme med forslag til, hvordan drivhusgasser og næringsstoffer på bedriftsniveau opgøres. Nu skal et udvalg vurdere, hvilke ansøgninger der går videre til den endelige runde.
Ny mærkedag skal være med til at sikre planternes sundhed: Sådan kan du hjælpe12.5.2022 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FN har udnævnt 12. maj til International Plantesundhedsdag. Skadedyr og plantesygdomme truer nemlig en stor del af verdens fødevarer.
Undgå sygdom i køkkenhaven: Brug aldrig spisekartofler som læggekartofler31.3.2022 09:38:16 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det kan virke oplagt for haveejere at bruge spirede spisekartofler som læggekartofler, er det en rigtig dårlig idé. Man risikerer at få et ringe udbytte og sygdomme i jorden mange år frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum