Erhvervshus MidtjyllandErhvervshus MidtjyllandErhvervshus Midtjylland

Midtjyske virksomheder har modtaget over 80 mio. til udviklingsaktiviteter

Del
Mere end 700 midtjyske virksomheder har allerede i år modtaget mere end kr. 80 mio. i medfinansiering fra de programmer, som Erhvervshus Midtjylland er indgangsvinkel til – og flere muligheder for at ansøge om tilskud venter i efteråret.
Pressefoto Wernerfelt A/S
Pressefoto Wernerfelt A/S

Det ser ud til at blive et år, hvor de midtjyske virksomheder i den grad sætter gang i udviklingsprojekter med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland.

Mere end 700 virksomheder har i løbet af årets første seks måneder modtaget mere end 80 mio. i medfinansiering til udviklingsprojekter. Emnerne for udviklingsprojekterne hos virksomhederne spænder bredt lige fra automatisering, digital sikkerhed, e-handel til grøn omstilling og internationalisering.

Allerede i løbet af de første seks måneder af 2022 har næsten 3.000 iværksættere og virksomheder også gjort brug af Erhvervshusets vejledning, hvoraf ca. halvdelen har modtaget individuel vejledning, og ca. halvdelen har deltaget i kollektive aktiviteter såsom webinarer og workshops:

”Det vidner både om en rigtig god efterspørgsel hos vores målgruppe og om et meget hørt aktivitetsniveau. Der sker meget lige nu på både det grønne område og i forhold til digitalisering og internationalisering og her har vi i første halvår af 2022 haft nogle meget attraktive tilbud, der har ramt efterspørgslen hos virksomhederne. Vi har været meget opsøgende overfor vores målgruppe, da vi selvfølgelig ønsker at flest mulige midtjyske virksomheder får del i midlerne – og det ser ud til, at det er lykkes ”, siger Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland.

Mindre CO2-aftryk skal klæde Wernerfelt på til fremtiden.
En af de virksomheder, der i år både har fået vejledning gennem Erhvervshus Midtjylland og tilskud til bl.a. grøn omstilling gennem Virksomhedsprogrammet er tekstilproducenten Wernerfelt fra Grenaa i Norddjurs.

Her mener salgsdirektør Kristian Nør nemlig, at grøn omstilling er en omfattende og tidskrævende proces, men absolut nødvendig.

Virksomheden, der har 10 ansatte i Grenaa plus sælgere rundt i Europa, får fremstillet metervarer til arbejdstøj i Østen. Deres kollektion tæller op til 120 forskellige kvaliteter, som produceres til brands i Europa og Asien:

”Certificeringer er vejen frem, og med hjælp fra Erhvervshus Midtjylland satser vi på miljøcertificeringen EU-blomsten og er godt i gang”, siger Kristian Nør.

Salgsdirektøren sætter stor pris på sparring fra Erhvervshus Midtjylland, og det var et møde med virksomhedskonsulent Jannie Mejer, som åbnede Kristian Nørs øjne for mulighederne i SMV:Grøn.

”Både branchen og lovgiverne forventer mere grønne og bæredygtige produkter, og at det samlede CO2 aftryk bliver mindst muligt”, understreger Kristian Nør og fortsætter:

”Især fra de skandinaviske lande og Benelux oplever vi markant større efterspørgsel efter bæredygtige metervarer. Og med SMV:Grøn kan vi bedre og hurtigere tilpasse os kundernes efterspørgsel. Samtidig får vi en håndgribelig proces, fremfor at vi famler i blinde”.

SMV:Grøn giver bl.a. tilskud til at hyre en privat rådgiver, som kan beregne virksomhedens CO2 aftryk.

Wernerfelt er godt i gang med omstillingen og opretter en ny, grøn linje med 10-15 kvaliteter, som bliver certificeret i første omgang.

Samtidig tilegner virksomheden sig kompetencer, så den fremover kan gennemføre CO2- beregninger selv:

”Med EU-blomsten på den grønne linje vil vi stå stærkere salgsmæssigt. Det betyder forhåbentlig, at vi kan ramme nye kunder og nye markeder. Samtidig går det fint i tråd med FN´s verdensmål samt Danmarks og EU´s 2030 klimamål”, siger Kristian Nør.

Det er anden gang, Wernerfelt drager fordele af Erhvervshus Midtjylland, men slet ikke sidste, påpeger salgsdirektøren:

”En ting er det økonomiske tilskud. Noget helt andet er den sparring vi kan få med kompetente personer, som gør det lettere at nå de mål, vi har sat os”.


Fakta
I sensommeren 2021 påbegyndtes udmøntningen af et landsdækkende virksomhedsprogram finansieret af EU-REACT midler. Programmet har samlet 600 millioner til udmøntning, og virksomheder kan søge tilskud til digitalisering, grøn omstilling, eksportaktiviteter samt kompetenceudvikling og indkøb af konkret teknologi, produktionsudstyr og software.

En status fra juni måned viser, at midtjyske virksomheder siden sensommeren 2021 og frem til juni i år har modtaget kr. 129 mio. fra Virksomhedsprogrammet - ud af i alt 378 mio. kr. bevilliget på landsplan.

I den kommende tid åbnes der for ansøgningsrunder til følgende dele af virksomhedsprogrammet:

SMV:Vækstpilot: indeholder mulighed for ansættelse af en ledig vækstpilot (lige fra en faglært til en højtuddannet) Vækstpiloten ansættes i 6 mdr. på ordinære vilkår - virksomheden får dækket 50 pct. af omkostninger (dog max. 15.000 kr./mdr.).

Åben for ansøgning løbende.

SMV:Digital: indeholder tilskudsvouchers til køb af rådgivning omkring digital omstilling. Desuden indeholder programmet en række kompetenceudviklingsmuligheder samt mulighed for tilskud til investering i udstyr, maskiner, software mv. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.

Åbner for ansøgning 29. august, 12. september, 13. september, 3. oktober og 10. oktober.

SMV:Grøn: indeholder vouchers til rådgivning, kompetenceudvikling og investeringer i udstyr, maskiner mv. som understøtter jeres grønne udvikling. Tilskudsvouchers op til 150.000 kr.

Åbener for ansøgning fra 12.-16. september.

SMV:Eksport: indeholder tilskud til certificering, til intern projektløn, til rådgivning om f.eks. markedsanalyser og salgsmaterialer, til messeaktivitet og til kurser. Tilskudsvouchers på op til 250.000 kr.

Åbner for ansøgning fra 15.-22. august.

På Virksomhedsprogrammet hjemmeside kan man læse mere om nye ansøgningsrunder og krav til de forskellige spor.

Læs mere om Virksomhedsprogrammet her

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Pressefoto Wernerfelt A/S
Pressefoto Wernerfelt A/S
Download
Pressefoto Wernerfelt A/S
Pressefoto Wernerfelt A/S
Download
Pressefoto Wernerfelt A/S
Pressefoto Wernerfelt A/S
Download
Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland
Erik Krarup, direktør i Erhvervshus Midtjylland
Download

Links

Information om Erhvervshus Midtjylland

Erhvervshus Midtjylland
Erhvervshus Midtjylland
Åbogade 15
8200 Aarhus N

http://www.erhvervshusmidtjylland.dk

Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.

Vores konsulenter kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.

Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.

Vi er her bare for at hjælpe.

Ring på 70220076 eller book et møde med en konsulent her 

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye