Psykiatrifonden

Midt i en krisetid: Sådan får du styr på bekymringerne

Del

Vi lever i en tid, hvor det nogle gange kan virke som om, at kriserne nærmest står i kø. Fra krig i Ukraine til rekordhøje energipriser, der kan true mange på privatøkonomien. Det påvirker mennesker at leve i en krisetid, og er du psykisk sårbar eller lever med en psykisk sygdom, kan det være ekstra svært at navigere i bekymringer, katastrofetanker og i strømmen af dårlige nyheder. Men hvad kan man selv gøre, når bekymringerne og tankerne fylder for meget? Liza Marie Johnson, leder af Psykiatrifondens rådgivning, giver fem gode råd om at komme godt igennem en krisetid.

”Det er meget sjældent, at det hjælper at overtænke, men samtidig er det virkelig vigtigt, at man ikke lægger låg på helt reelle bekymringer, som er menneskelige og som vi alle sammen kan have", siger Liza Marie Johnson, psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning. Foto: Psykiatrifonden
”Det er meget sjældent, at det hjælper at overtænke, men samtidig er det virkelig vigtigt, at man ikke lægger låg på helt reelle bekymringer, som er menneskelige og som vi alle sammen kan have", siger Liza Marie Johnson, psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning. Foto: Psykiatrifonden

Kriser er et uundgåeligt livsvilkår, og ingen vil kunne komme igennem et helt liv uden at opleve hårde tider, der nogle gange kan fylde hele hovedet med svære tanker og bekymringer. De samfundsmæssige kriser har hobet sig op over de seneste år med først en COVID-19-pandemi, der lukkede hele landet ned, siden Ruslands invasion i Ukraine, tæt fulgt af energikrise og en inflation, der brager derudad. Det kan være noget af en mundfuld at forsøge at navigere i alle de dårlige nyheder på én gang, men det er også vigtigt at anerkende helt alment menneskelige krisereaktioner, fortæller Liza Johnson, der møder mange af disse bekymringer i Psykiatrifondens rådgivning.

Når man taler om kriser, skelner man overordnet mellem to former for kriser, nemlig udviklingskriser, som også kaldes livskriser, og traumatiske kriser, der opstår pludseligt og uventet.

Når kriserne banker på døren, kan det være svært at finde ud af, hvordan man bedst muligt griber dem an. Og vi reagerer alle sammen forskelligt. ”I Psykiatrifonens rådgivning ringer folk ofte ind med flere bekymringer og problemer på én gang, og det kan være utroligt overvældende at skulle finde hoved og hale i for dem”, forklarer Liza Johnson. ”Det er meget sjældent, at det hjælper at overtænke, men samtidig er det virkelig vigtigt, at man ikke lægger låg på helt reelle bekymringer, som er menneskelige og som vi alle sammen kan have”.

Liza Johnson har en række råd, der kan være hjælpsomme, hvis tankerne tager overhånd:

  • Sorter dine bekymringer
  • Giv dig selv fast bekymringstid
  • Skriv bekymringerne ned og parker dem
  • Tal med nogen
  • Husk, at det er menneskeligt at bekymre sig
  • Sorter dine bekymringer

Én af de ting, man kan gøre, er at få sorteret i sine bekymringer. Tænk over hvilke ting, du selv har kontrol over. Hvad ligger inden for din indflydelsesramme, og hvad ligger uden for den. ”Det kan være rigtigt svært at sortere i selv, og det er blandt andet noget af det, vi hjælper mange med i rådgivningen”, fortæller Liza Johnson. ”Her kan rådgivningen nogle gange fungere som et pusterum hvor den, der henvender sig, starter med at blive valideret og rummet helt menneskeligt, og derefter har vi mulighed for at hjælpe med at sortere lidt i bekymringerne, for nogle gange kan det være rigtig mange ting, der fylder på én gang og kulminerer”.

Det handler altså om at prøve at udfordre måden, man tænker på, og få struktureret sine tanker og bekymringer, så man kan få identificeret de ting, der reelt kan handles på.

Giv dig selv fast bekymringstid
Det kan også være en god idé at forsøge at skabe nogle helt håndgribelige mekanismer for sig selv for at undgå kulminationen af tankerne. Det kan f.eks. være helt lavpraktisk at sætte begrænsninger for ens egen eksponering for de dårlige nyheder.

”Men kan f.eks. lave en aftale med sig selv om, at man kun ser nyheder kl. 18:30, men så ikke også kl. 21 og kl. 22. Efterfølgende kan det hjælpe at lave det, mange kalder bekymringstime, hvor du så giver dig selv tid til at bekymre dig fokuseret i f.eks. 30 eller 2x15 minutter, alt efter hvad der passer bedste ind i din dagsrytme”, siger Liza Johnson.

Skriv bekymringerne ned og parker dem
I din bekymringstid kan det være rigtig godt at få skrevet alle dine tanker ned og ikke lægge låg på dine bekymringer eller graden af dem, men i stedet beskrive dem præcist som du forestiller dig dem. Når tiden så er gået, skal du beslutte dig for at parkere dine bekymringer til næste gang, du har bekymringstid. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men det kan være givende at forsøge at skabe rutiner, der kan holde bekymringerne inden for bekymringstiden, så de ikke føles så overvældende hele tiden og kulminerer for dig.

Tal med nogen
Til sidst pointerer Liza Johnson at det kan være en rigtig god idé at række ud til sit netværk og dele sine bekymringer med andre. Vi kan alle sammen komme til at stå i en krise, og de følelser, der knytter sig dertil, er alment menneskelige. ”Hvis du står med en psykisk sårbarhed eller en diagnose i bagagen, så kan det fylde endnu mere, og så er det centralt at række ud til andre. Prøv f.eks. at tale med dine nærmeste om dine bekymringer og forsøg at beskrive, hvad du selv har brug for, eller del dine tanker med en eventuel behandler, hvis du har sådan en. Du kan også række ud til en rådgivning som vores, hvor der sidder fagligt kompetente rådgivere klar til at hjælpe, støtte og vejlede."

Det er menneskeligt at bekymre sig
Det handler altså om at vide og acceptere, at det er helt okay at have disse bekymringer, og det kan godt være, at det bliver overvældende, særligt hvis der ligger andet bagved, der også tynger. Men det er vigtigt at huske på, at der findes nogle metoder og mekanismer, som man kan starte med at gribe fat i. Og så findes der også en mulighed i Psykiatrifondens rådgivning, som både har åbent på telefon og på chat. Åbningstiderne finder man på psykiatrifonden.dk

Psykiatrifondens rådgivning:

Telefonrådgivning på tlf. 39 25 25 25
Mandag til torsdag klokken 10-22
Fredag til søndag klokken 10-18

Chatrådgivning
Mandag klokken 18-22
Tirsdag klokken 14-22
Onsdag klokken 18-22
Torsdag klokken 14-22
Lørdag klokken 12-16

Nøgleord

Kontakter

Billeder

”Det er meget sjældent, at det hjælper at overtænke, men samtidig er det virkelig vigtigt, at man ikke lægger låg på helt reelle bekymringer, som er menneskelige og som vi alle sammen kan have", siger Liza Marie Johnson, psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning. Foto: Psykiatrifonden
”Det er meget sjældent, at det hjælper at overtænke, men samtidig er det virkelig vigtigt, at man ikke lægger låg på helt reelle bekymringer, som er menneskelige og som vi alle sammen kan have", siger Liza Marie Johnson, psykoterapeut og leder af Psykiatrifondens rådgivning. Foto: Psykiatrifonden
Download

Links

Information om Psykiatrifonden

Psykiatrifonden
Psykiatrifonden
Hejrevej 43
2400 København NV

3929 3909https://psykiatrifonden.dk/

Psykiatrifonden er en privat, sygdomsbekæmpende organisation. Vi kæmper for, at alle mennesker med psykisk sygdom og de, som er i risiko for at få det, mødes med forståelse og får den hjælp og rådgivning, de har brug for. I tide.

Følg pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Psykiatrifonden

Jaxstyle streamer i fire døgn til fordel for Psykiatrifonden20.12.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Søvn og mental sundhed optager streameren Jaxstyle, og når han streamer, hører han ofte fra sine følgere, at de savner nogen at tale med om det, der er svært. Charity Subathon 2.0 til fordel for Psykiatrifonden og støttet af Bedre Nætter finder sted fra den 26. til den 30. december, hvor Jacob Krull streamer i alle døgnets 24 timer under sit kunstnernavn Jaxstyle. På Twitch kan følgerne komme helt tæt på, når han deler personlige fortællinger og når han får sin vigtige søvn.

Nekrolog: Ekstremt nærvær og brændende engagement var kendetegnende for børnenes faglige og menneskelige fyrtårn Per Schultz Jørgensen5.12.2022 20:30:00 CET | Pressemeddelelse

Børneopdragelse, familieliv og karakterdannelse. Disse faglige nøgleord vil altid være nært forbundne med professor Per Schultz Jørgensen, der døde den 5. december, 89 år gammel. Enestående, varm og generøs er nogle af de menneskelige nøgleord, han er forbundet med. Han var en del af Psykiatrifondens bestyrelse i 15 år, og det var ham, der bragte det vigtige blik for børn, unge og forebyggelse ind i Psykiatrifonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum