Midt i en krisetid: Sådan får du styr på bekymringerne

Kriser er et uundgåeligt livsvilkår, og ingen vil kunne komme igennem et helt liv uden at opleve hårde tider, der nogle gange kan fylde hele hovedet med svære tanker og bekymringer. De samfundsmæssige kriser har hobet sig op over de seneste år med først en COVID-19-pandemi, der lukkede hele landet ned, siden Ruslands invasion i Ukraine, tæt fulgt af energikrise og en inflation, der brager derudad. Det kan være noget af en mundfuld at forsøge at navigere i alle de dårlige nyheder på én gang, men det er også vigtigt at anerkende helt alment menneskelige krisereaktioner, fortæller Liza Johnson, der møder mange af disse bekymringer i Psykiatrifondens rådgivning.

Når man taler om kriser, skelner man overordnet mellem to former for kriser, nemlig udviklingskriser, som også kaldes livskriser, og traumatiske kriser, der opstår pludseligt og uventet.

Når kriserne banker på døren, kan det være svært at finde ud af, hvordan man bedst muligt griber dem an. Og vi reagerer alle sammen forskelligt. ”I Psykiatrifonens rådgivning ringer folk ofte ind med flere bekymringer og problemer på én gang, og det kan være utroligt overvældende at skulle finde hoved og hale i for dem”, forklarer Liza Johnson. ”Det er meget sjældent, at det hjælper at overtænke, men samtidig er det virkelig vigtigt, at man ikke lægger låg på helt reelle bekymringer, som er menneskelige og som vi alle sammen kan have”.

Liza Johnson har en række råd, der kan være hjælpsomme, hvis tankerne tager overhånd:

• Sorter dine bekymringer
• Giv dig selv fast bekymringstid
• Skriv bekymringerne ned og parker dem
• Tal med nogen
• Husk, at det er menneskeligt at bekymre sig
• Sorter dine bekymringer

Én af de ting, man kan gøre, er at få sorteret i sine bekymringer. Tænk over hvilke ting, du selv har kontrol over. Hvad ligger inden for din indflydelsesramme, og hvad ligger uden for den. ”Det kan være rigtigt svært at sortere i selv, og det er blandt andet noget af det, vi hjælper mange med i rådgivningen”, fortæller Liza Johnson. ”Her kan rådgivningen nogle gange fungere som et pusterum hvor den, der henvender sig, starter med at blive valideret og rummet helt menneskeligt, og derefter har vi mulighed for at hjælpe med at sortere lidt i bekymringerne, for nogle gange kan det være rigtig mange ting, der fylder på én gang og kulminerer”.

Det handler altså om at prøve at udfordre måden, man tænker på, og få struktureret sine tanker og bekymringer, så man kan få identificeret de ting, der reelt kan handles på.

Giv dig selv fast bekymringstid
Det kan også være en god idé at forsøge at skabe nogle helt håndgribelige mekanismer for sig selv for at undgå kulminationen af tankerne. Det kan f.eks. være helt lavpraktisk at sætte begrænsninger for ens egen eksponering for de dårlige nyheder.

”Men kan f.eks. lave en aftale med sig selv om, at man kun ser nyheder kl. 18:30, men så ikke også kl. 21 og kl. 22. Efterfølgende kan det hjælpe at lave det, mange kalder bekymringstime, hvor du så giver dig selv tid til at bekymre dig fokuseret i f.eks. 30 eller 2x15 minutter, alt efter hvad der passer bedste ind i din dagsrytme”, siger Liza Johnson.

Skriv bekymringerne ned og parker dem
I din bekymringstid kan det være rigtig godt at få skrevet alle dine tanker ned og ikke lægge låg på dine bekymringer eller graden af dem, men i stedet beskrive dem præcist som du forestiller dig dem. Når tiden så er gået, skal du beslutte dig for at parkere dine bekymringer til næste gang, du har bekymringstid. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort, men det kan være givende at forsøge at skabe rutiner, der kan holde bekymringerne inden for bekymringstiden, så de ikke føles så overvældende hele tiden og kulminerer for dig.

Tal med nogen
Til sidst pointerer Liza Johnson at det kan være en rigtig god idé at række ud til sit netværk og dele sine bekymringer med andre. Vi kan alle sammen komme til at stå i en krise, og de følelser, der knytter sig dertil, er alment menneskelige. ”Hvis du står med en psykisk sårbarhed eller en diagnose i bagagen, så kan det fylde endnu mere, og så er det centralt at række ud til andre. Prøv f.eks. at tale med dine nærmeste om dine bekymringer og forsøg at beskrive, hvad du selv har brug for, eller del dine tanker med en eventuel behandler, hvis du har sådan en. Du kan også række ud til en rådgivning som vores, hvor der sidder fagligt kompetente rådgivere klar til at hjælpe, støtte og vejlede."

Det er menneskeligt at bekymre sig
Det handler altså om at vide og acceptere, at det er helt okay at have disse bekymringer, og det kan godt være, at det bliver overvældende, særligt hvis der ligger andet bagved, der også tynger. Men det er vigtigt at huske på, at der findes nogle metoder og mekanismer, som man kan starte med at gribe fat i. Og så findes der også en mulighed i Psykiatrifondens rådgivning, som både har åbent på telefon og på chat. Åbningstiderne finder man på psykiatrifonden.dk

Psykiatrifondens rådgivning:

Telefonrådgivning på tlf. 39 25 25 25
Mandag til torsdag klokken 10-22
Fredag til søndag klokken 10-18

Chatrådgivning
Mandag klokken 18-22
Tirsdag klokken 14-22
Onsdag klokken 18-22
Torsdag klokken 14-22
Lørdag klokken 12-16