Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse runder kunde nr. 75.000

Del

Efter flere år med stor vækst i antallet af nye kunder, har Middelfart Sparekasse nu rundet 75.000 kunder. Siden 2012 er antallet af kunder øget med 30.000

Louise og Tobias Skov samt sønnerne Emil og Lasse på vej ind ad døren i Middelfart Sparekasse i Svendborg. Familien er kunde nr. 75.000 i Middelfart Sparekasse.
Louise og Tobias Skov samt sønnerne Emil og Lasse på vej ind ad døren i Middelfart Sparekasse i Svendborg. Familien er kunde nr. 75.000 i Middelfart Sparekasse.

Efter flere år med stor vækst i antallet af kunder har Middelfart Sparekasse nu rundet 75.000 kunder. Det skete, da familien Skov fra Thurø trådte ind ad døren i sparekassens afdeling i Svendborg. Onsdag den 5. september var familien forbi for at markere, at det var dem, der fik tælleapparatet til at passere det for sparekassen magiske tal.

- Alle kunder er nøjagtigt lige vigtige for os, men vi syntes, det var på sin plads at gøre lidt ekstra ud af Louise, Tobias, Emil og Lasse, siger Martin Baltser, adm. direktør i Middelfart Sparekasse.

Et strategisk mål er nået

Ud over, at 75.000 er et flot, rundt tal, så er der en helt særlig grund til, at det er vigtigt for sparekassen. At nå det antal kunder var et af de 10 strategiske målpunkter for perioden 2016-2018, som sparekassen satte for snart tre år siden.

- Målepunkterne dækker både økonomiske resultater, kundetilfredshed, medarbejdertilfredshed og vores engagement i lokalsamfundene. Målene skal sikre, at vi husker at holde fokus på hele forretningen, og flere kunder er afgørende for at kunne udvikle forretningen og dermed skabe rum til andre ting, vi gerne vil gøre for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, er en del af, siger Martin Baltser.

Nye afdelinger en del af forklaringen

At kunde nr. 75.000 trådte ind ad døren i netop Svendborg er et godt billede på, hvordan Middelfart Sparekasse er gået fra 45.000 til 75.000 kunder siden 2012.

- Vi har haft et klart mål om at vokse via organisk vækst. Ud over, at vores eksisterende afdelinger har taget imod mange nye kunder, så har vores mange nye afdelinger bestemt også været medvirkende til udviklingen. Vi er særligt glade for, at mange nye kunder kommer på anbefaling af eksisterende kunder, siger Martin Baltser.

Afdelingen i Svendborg åbnede i december 2015. I årene forud åbnede sparekassen blandt andet afdelinger i Aarhus, Esbjerg og Hørning.

Om de kommende år byder på lige så mange nye afdelinger, tør Martin Baltser ikke love.

- Vi vil fortsat gerne blive større og have flere kunder. Vi har nået en størrelse, hvor vi er robuste og fremtidssikrede i forhold til de mange krav, der stilles til pengeinstitutter i dag. Ét af kravene er, at vi skal lægge væsentligt flere penge til side til dårlige tider, og de kapitalkrav gør, at vi i den kommende tid har fokus på vækst i de eksisterende rammer, siger Martin Baltser.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Louise og Tobias Skov samt sønnerne Emil og Lasse på vej ind ad døren i Middelfart Sparekasse i Svendborg. Familien er kunde nr. 75.000 i Middelfart Sparekasse.
Louise og Tobias Skov samt sønnerne Emil og Lasse på vej ind ad døren i Middelfart Sparekasse i Svendborg. Familien er kunde nr. 75.000 i Middelfart Sparekasse.
Download

Information om Middelfart Sparekasse

Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse
Havnegade 21
5500 Middelfart

64 22 22 22https://midspar.dk/

”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.

Sparekassens vision er at være ”bedst til kunder”, vi vil være en Danmarks bedste arbejdspladser, og hvert år giver vi mindst 7,5 mio. kr. tilbage til lokalsamfundene i form af støtte til begivenheder, foreninger, enkeltpersoner mv.

Forretningsmodellen har vist sig bæredygtig gennem mange år. Sparekassen har i dag ca. 75.000 kunder, egenkapitalen har rundet én mia. kr., og i 2017 var overskuddet før skat 125,9 mio. kr.

Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum