Michael Mørkøv er klog, frygtløs og loyal
15.6.2022 12:00:00 CEST | Turbine Forlaget A/S | Pressemeddelelse

”Jeg er stoppet med ham, når han skulle tisse. Jeg har kørt med noget af hans mad i lommerne, så han ikke skulle transportere unødig vægt rundt. Mit arbejde som leadout ser jeg ikke kun som noget, der foregår på de sidste 500 meter af etapen. Det foregår hele dagen. Også dagen før for den sags skyld. At bygge sprinteren op til denne etape. Fortælle ham om, hvordan det bliver. Forberede ham mentalt. Det bruger jeg selv meget tid og energi på. Jeg føler også, at det giver pote,” fortæller Michael Mørkøv om sin rolle for Mark Cavendish under Tour de France i 2021 til Carsten Ritter, der er forfatter til Michael Mørkøv – Min vej.
Som journalist har Carsten Ritter fulgt cykelsporten tæt i mere end 20 år. Michael Mørkøv fangede hans opmærksom på en særlig måde, for Mørkøv er ikke som de fleste andre cykelryttere. Mørkøv er rytteren, der sætter en ære i at hjælpe andre frem. Og han gør det så godt, at sprinterne vil have ham på deres hold, og holdene står i kø og vifter med kontrakttilbud. Michael Mørkøv besidder en sjælden ydmyghed, der kombineret med flid, dedikation og knivskarp analyse af både egne evner og cykelløbets udvikling, gør ham til verdens bedste leadout-rytter. Det siges, at han i en spurt kan se ind i fremtiden. Han er snu, frygtløs og loyal og glæder sig over at se holdkammerater tage sejren.
Sammen med Carsten Ritter fortæller Michael Mørkøv om sin vej ind i cykelsporten. Han var ikke et lysende talent, da han begyndte i Lyngby Cycle Club, men han elskede sporten og lod sig ikke slå ud af nederlag. Historien om Michael Mørkøv er fortællingen om en tømrerlærling, der med stædighed og hårdt arbejde ender som verdensstjerne inden for cykelsporten. Både på landevejen, men også inden for banecykling, hvor han både er olympisk mester, verdensmester og europamester.
Det er også fortællingen om mennesket Mørkøv med udfordringer, opture og nedture og familiemennesket, der insisterer på, at det er muligt at bo i Danmark, hvor familien trives, og stadig gøre sig gældende som en af verdens bedste cykelryttere.
Fakta om bogen:
Titel: Michael Mørkøv – Min vej
Forfatter: Michael Mørkøv og Carsten Ritter
Forlag: Turbine
ISBN: 9788740679786
Sidetal: 344
Vejl. pris 299,95 kr.
Udgivelsesdato: 21. juni 2022
Nøgleord
Kontakter
Marie JensbyPR og kommunikation
Tlf:60548460marie.jensby@turbine.dkBilleder
Links
Information om Turbine Forlaget A/S
Forlaget Turbine blev grundlagt i 2004.
Vores profil er bred, og grundtanken er, at vi ikke lader os begrænse af hverken genre, stil eller format – vores fokus er kvaliteten i den enkelte udgivelse.
Følg pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Turbine Forlaget A/S
Japans fascinerende kulturhistorie28.8.2026 08:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Asger Røjle Christensen har i over fyrre år fulgt udviklingen i Japan. I 13 år af sit liv har han boet og arbejdet som korrespondent i Tokyo. Gennem de sidste ti år har han på Turbine udgivet syv populære bøger om forskellige sider af Japans samfund og historie. Nu er han aktuel med bogen Aizu – dagligliv i Japan uden for storbyen.
Kate’s Joint fra Blågårdsgade rykker ind i dit køkken27.8.2026 12:38:06 CEST | Pressemeddelelse
Blågårdsgade 12 er adressen, hvor Kate Kamil gennem mere end 30 år har serveret dhal og andre velsmagende retter til både de lokale på Nørrebro og alle dem, der har fundet vej til Kate’s Joint. Nu deler Kate Kamil ud af sin historie og sine vegetariske opskrifter i kogebogen Kate’s Joint og det grønne, indiske køkken – Inspiration fra Indien, Ishøjplanen og Indre Nørrebro.
Peter Sommer debuterer i bogformat27.8.2026 10:45:44 CEST | Pressemeddelelse
Peter Sommer markerer et skævt lille jubilæum for 23 års sangteksteri, der har forsøgt at trykteste det danske sprogs evne til at findes i musikken, med udgivelsen af Sort på hvidt – sangtekster 2002-2025. Det er blevet til 103 tekster, fordelt over 10 albums, og nu samlet i en grafisk ambitiøs bog med tilhørende billedgalleri af hovedpersonen samt alle hjælperne omkring ham.
Storslået dansk fantasyserie afsluttes med slaget om Igdrafell26.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det sidste bind i den storslåede danske fantasyserie om det magiske skib Galathea endelig klar til at komme ud til de mange læsere, der har ventet tålmodigt på at få afslutningen på det eventyr Nathali og Bettina Liane har sendt Aia og vennerne ud på.
Ali Smith vil genoplive omsorgen og solidariteten7.8.2026 09:13:00 CEST | Pressemeddelelse
Skotske Ali Smith er en af vor tids skarpeste og mest anmelderroste forfattere. Hun hyldes for sin evne til at skrive præcist og klarsynet om verdens tilstand. Med romanen Glyf vil hun genoplive den omsorg, solidaritet og åbenhed, der er hårdt brug for i en splittet og brutal tid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


