MeyersMeyers

Meyers står i spidsen for mangfoldige smagsoplevelser på musikfestivalen SYD FOR SOLEN i København

Del

Når den nye musikfestival SYD FOR SOLEN slår tonen an i Søndermarkens historiske have på Frederiksberg. 10. – 12. juni forenes enestående musikalske oplevelser med et spændende udvalg af fremadskuende madaktører, udvalgt af Meyers Madhus.

Den fransk-asiatiske Bistro Panpan stiller op med deres hotdog med kyllingetrøffelpølse, trøffelmayo og syltede rødløg.
Den fransk-asiatiske Bistro Panpan stiller op med deres hotdog med kyllingetrøffelpølse, trøffelmayo og syltede rødløg.

Tænk hvis du kunne indhylle dig i lyden fra nyskabende artister og upcoming musikalske rytmer, danse til store navne som The National, Liam Gallagher og den populære producer-duo Jungle, alt imens du stiller sulten fra et håndplukket udvalg af innovative madboder og slukker tørsten hos spirende lokale drikkevareproducenter? Og så endda midt i en af Københavns gamle historiske haver. Det kan du i år komme til på den splinternye, intime festival SYD FOR SOLEN i Søndermarken tre dage i midten af juni, hvor festivalen præsenterer et program, der aktiverer alle sanserne på kanten mellem musik, kunst og madkultur.

En lokalt forankret festival – en dag ad gangen

Det er koncertagenturet Smash!Bang!Pow!, som står bag den nye musikfestival, hvor billetterne sælges som dagsbilletter. Hver dag har sin helt egen vibe og publikum vælger selv, om de ønsker at besøge festivalen én, to eller alle tre dage.

Og det er ikke kun ørerne, der skal forkæles. Meyers er en af hovedpartnerne og har ansvaret for at definere menuen og for at sammensætte et line-up af enestående madoplevelser fra verdens store køkkener og direkte til publikum i Søndermarken.
Maden vil på samme måde som musikken udfordre gæsterne med såvel nye smagsoplevelser som genkendelige favoritter skabt i hænderne på lokale aktører.

Fælles for alt på festivaltallerkenen er et grønt og bæredygtigt udsyn, hvor urter fra byens tage, bælgfrugter fra den danske muld og invasive arter fra havene omkring os, bliver en del af de smagsoplevelser, som festivaldeltagerne kan glæde sig til.

Om det kulinariske samarbejde siger CEO i Smash!Bang!Pow! Nikolaj Thorenfeldt:
”SYD FOR SOLEN er født ud af en ambition om at skabe en festival ud over det sædvanlige,anno 2022. Så naturligvis skal musik, omgivelser og mad repræsentere det bedste af det bedste lige nu. Derfor faldt valget helt naturligt også på Meyers, da vi skulle finde en gastronomisk kurator til festivalen. Meyers ved om nogen, hvad der rør sig på den danske madscene, og jeg kan ikke forestille mig en bedre partner til at sikre et fristende, bæredygtigt og nyskabende madudbud på tværs af alle behov, når man skal nyde livet lidt ekstra. Det kan man glæde sig til – og smage - på SYD FOR SOLEN.

Mangfoldige madoplevelser fra hele verden

Madprogrammet opdateres løbende, men indtil videre kan du glæde dig til at besøge den fransk-asiatiske Bistro Panpan, der stiller op med deres hotdog med kyllingetrøffelpølse, trøffelmayo og syltede rødløg og sprøde forårsruller med stegte markchampignon, spidskål og ponzu. Bike and Bake triller ind på pladsen og hiver sprøde pizzaer ud af den mobile pizzaovn, mens de unge fra det sociale projekt Højskole uden Mure liner bløde tacos op med crispy fish og fermenteret kål og glaseret aubergine med kikærter og tomatsalsa.

Dhaba tænder op for tandooriovnen og bager naanbrød, som serveres til deres dampende varme blomkåls-butter-"chicken", og sulten efter mere bagværk kan stilles hos Depanneur, der langer deres legendariske bagels og iskold lambrusco ud gennem lugen. De nye drenge på kebabscenen `the organic kebab´ kommer med deres veganer-kebab fyldt med østershatte, syltede blomkål, røget auberginecreme, friterede rosenkål, sprød radisesalat, toppet med en dressing af tahini og mango.

Den søde sult tilfredsstiller Dough Girls, der spreder duften af friskfriterede donuts med alverdens skønne toppings, hvis ikke Mochi Time, skal overraske dig med en japansk sød og saftig smagseksplosion. Foodtrucken ’Lille-Meyer’ triller også forbi Søndermarken og giver dig valget mellem en sommergrøn ret med danske bælgfrugter eller en ægte Meyers-festivalklassiker, flæskestegssandwich med det hele!

Festivalen opleves ’en dag ad gangen’ med dagsbilletter, men vi lover, at der vil være rigeligt af spændende, innovative madoplevelser til at mætte dig, hvis du kommer igen alle tre dage.

Fakta: 

  • SYD FOR SOLEN finder sted 10. – 12. juni 2022 i Søndermarken på Frederiksberg.
  • Prisen for en dagsbillet er 650 kr. + gebyr som købes på billetlugen.dk
  • SYD FOR SOLEN er en tre-dages festival, men der lægges op til, at man køber billet til en dag ad gangen
  • Festivalen har kun to scener, hvilket understreger den intime stemning og autentiske musikoplevelse. Læs mere på sydforsolen.dk

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Den fransk-asiatiske Bistro Panpan stiller op med deres hotdog med kyllingetrøffelpølse, trøffelmayo og syltede rødløg.
Den fransk-asiatiske Bistro Panpan stiller op med deres hotdog med kyllingetrøffelpølse, trøffelmayo og syltede rødløg.
Download
Dough Girls spreder duften af friskfriterede donuts med alverdens skønne toppings.
Dough Girls spreder duften af friskfriterede donuts med alverdens skønne toppings.
Download
Meyers er klar med den klassiske flæskestegssandwich med frilandsgris, hjemmelavet rødkål, sennepsdressing og sprøde skiver af æble.
Meyers er klar med den klassiske flæskestegssandwich med frilandsgris, hjemmelavet rødkål, sennepsdressing og sprøde skiver af æble.
Download
Download
Dhaba tænder op for tandooriovnen og bager naanbrød, som serveres til deres dampende varm blomkåls-butter-"chicken".
Dhaba tænder op for tandooriovnen og bager naanbrød, som serveres til deres dampende varm blomkåls-butter-"chicken".
Download
Mochi Time disker op med en japansk sød og saftig smagseksplosion.
Mochi Time disker op med en japansk sød og saftig smagseksplosion.
Download

Links

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Vil gøre sommermenuen grønnere og relancerer grillpølser med ny ingrediens2.6.2022 06:22:00 CEST | Pressemeddelelse

Det er svært at sige dansk sommer uden at sige grillpølser, og nu har Meyers gjort det endnu nemmere at tage et grønnere valg, når der skal pølser på gløderne i sommerlandet. Med ambitionen om at få flere bælgfrugter på danskernes tallerkner, relancerer Meyers nu de populære økologiske grillpølser med en opdateret opskrift, hvor 15% af kødet er udskiftet med tilberedte flækærter. Formålet er at skabe en pølse, som kan begejstre klimabevidste kødspisere, når der skal hotdogs på sommermenuen.

Det er ganske vist: Nu åbner spiseriet DEILIG for aftenservering i det nye H.C. Andersens Hus3.11.2021 07:11:00 CET | Pressemeddelelse

De afsluttende byggekapitler er ved at blive skrevet til det nye H.C. Andersen Hus, så det eventyrlige museumsprojekt snart kan opleves i fuldt vigør. Siden starten af august har spiseriet DEILIG, som drives af Meyers, holdt snigpremiere med frokoståbent. Men fra d. 11. november svinger køkkenchef Tanja Weber også gryderne efter mørkets frembrud med fire serveringer og tilhørende vine for 550 kr.

Fra kompost til klimamad: Nyt samarbejde forvandler skæve overskudsgrøntsager til frokost i kantinen14.10.2021 09:28:29 CEST | Pressemeddelelse

Meyers og det økologiske landbrug Søris ved Ølstykke har gennem flere år arbejdet sammen om at få gode grøntsager i gryderne. Nu vil de i fællesskab udnytte potentialet i de grøntsager, som i dag bliver til overs, fordi de ikke lever op til gængse fødevareidealer. At udnytte giganthvidkål og krumme gulerødder, der ellers var blevet til kompost eller dyrefoder, er også godt for klimaregnskabet.