Meyers og Cinemateket lancerer pop-up-drive-in-bio i Københavns Nordhavn
Store filmklassikere kan nydes bag rattet
Over ti dage i maj kan man skifte Netflix og TV i isolation ud med filmklassikere på det store lærred, som kan nydes sammen med hundredvis af andre fra hver deres bilsæde. Otte forskellige film – heriblandt ’Thelma & Louise’, ’Pulp Fiction’, ’Mine Aftener i Paradis’ og ’Blinkende lygter’ – er på plakaten i Nordhavns midlertidige biograf ved Københavns kommende kulturelle smeltedigel, Tunnelfabrikken.
Meyers kokke fra Restaurant SULT i Cinemateket, der skulle have genåbnet efter længere tids renovering samme dag, som Danmark begyndte at lukke ned, sørger for forplejning i ægte drive-in-stil. Således bliver der langet friterede arancini-riskugler, Big Kahuna Burgers (ja, den fra ’Pulp Fiction’) og cheesecakes med rabarber ind gennem bilruden.
Initiativet er udtænkt, planlagt og koordineret på få uger via en ivrig mailkorrespondance og online-møder mellem de bærende kræfter fra Det Danske Filminsitut, foreningen Apple Flower Festival og Meyers, og det glæder sidstnævntes grundlægger, Claus Meyer:
”Når man virkelig godt kan lide at skabe øjeblikke, der glæder andre, så bliver man sat noget tilbage af Corona. Men så opstår der heldigvis nye idéer, som man kan gribe. Jeg håber, at vi med drive-in biografen kan skabe en oplevelse, som folk vil mindes længe, og samtidig bidrage til at give folk lyst til at gå lidt mere i biografen, når Danmark åbner op igen. En stor tak til Thomas Vibe fra AppleFlower for den gode idé og til Tunnelfabrikken for at stille grunden til rådighed.”
Samvær og fællesskab på afstand
Også for Filminstituttets vicedirektør Jakob Buhl Vestergaard har det været vigtigt at gå nye veje:
”Biograferne lider i øjeblikket – og det samme gør publikum. Med den nye pop-up drive-in-bio håber jeg, at folk, trods den naturlige afstand mellem bilerne, vil blive mindet om den følelse af fællesskab og samvær, som biografoplevelsen står for, og som vi åbenlyst sulter efter. Det her er det tætteste, vi kommer for tiden, og det skal nok blive sjovt.”
Thomas Vibe fra foreningen Apple Flower Festival slutter:
”Jeg glæder mig så meget til at tænde lyset på pladsen og til - sammen med de øvrige værter - at hilse de første biler velkommen. Jeg drømmer også om, at det her initiativ kunne være anslaget til noget større. Måske et open-air-kulturhus, der kan danne rammen om koncerter, talks, mad og andre kulturoplevelser under åben himmel.”
Fakta om ”Verdens Bedste Køretur”: Pop-up drive-in-bio i Københavns Nordhavn:
Der bliver plads til mellem 150 og 200 biler i biografen, og filmenes lyd leveres via bilradio på FM-båndet. Der kan købes billetter til mellem 1 og 4 gæster i hver bil. Billetsalget er netop skudt i gang.
Verdens Bedste Køretur er skabt i et samarbejde mellem Meyers, Cinemateket, og foreningen Apple Flower Festival. Tak til Tunnelfabrikken, By & Havn, UnionKul, NREP, Big Bio Nordhavn og Cool Entertainment for støtte.
- Hvornår? 2.-11. maj 2020. Filmstart 30 minutter efter solnedgang, ca. kl. 21:15. Pladsen åbner kl. 20.
- Hvor? Pladsen foran Tunnelfabrikken, Nordsøvej 11, 2150 Nordhavn
- Hvor meget? 295 kr. pr. person inkl. mad fra Restaurant SULT i Cinemateket
- Hvordan: Billetter købes som en pakke med film og mad via www.cinemateket.dk
- Hvad? Se det fulde filmprogram herunder. Filmene til d. 10. og 11. maj vil være re-runs af de foregående dages to mest populære film:
Thelma & Louise
Lørdag den 2. maj kl. 21:15
Engelsk dialog
Pulp Fiction
Søndag den 3. maj kl. 21:15
Danske undertekster
Casablanca
Mandag den 4. maj kl. 21:15
Danske undertekster
Taxi Driver
Tirsdag den 5. maj kl. 21:15
Engelsk dialog
Mine aftener i paradis
Onsdag den 6. maj kl. 21:15
Danske undertekster
Blinkende lygter
Torsdag den 7. maj kl. 21:15
Danske undertekster
Festen
Fredag den 8. maj kl. 21:15
Dansk tale
Blade Runner: The Final Cut
Lørdag den 9. maj kl. 21:15
Dansk tale
Nøgleord
Kontakter
Jakob Buhl VestergaardVicedirektør - Det Danske Filminstitut
Tlf:20201838Jakobv@dfi.dkKaspar Mørk AriantoPR & Kommunikationsrådgiver
Tlf:22 15 56 57presse@meyers.dkBilleder
Information om Meyers
Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, bagerivirksomhed, fødevareproduktion, uddannelse og rådgivning.
Om Cinemateket:
Cinemateket er en del af Det Danske Filminstitut og præsenterer danske og internationale film i tre biografer, og forskningsbibliotekets omfattende samling dækker emneområderne film og tv. Cinemateket har til opgave at fastholde og udvikle interessen for filmkunsten i hele dens mangfoldighed. Filmhuset understøtter opgaven med afholdelse af arrangementer og udstillinger. Cinemateket huser desuden restaurant og café SULT og en specialiseret film- og boghandel.
Om Apple Flower Festival:
Apple Flower Festival er en fejring af frugttræernes blomstring på Sydhavsøerne, der siden 2011 har været afholdt i maj måned på Lilleø i Smålandshavet. Initiativtagerne Kenneth Bager, Claus Meyer og venner - heriblandt Thomas Vibe - undersøger samspillet mellem maden og musikken i hvad der jævnligt er blevet omtalt som Danmarks fedeste havefest. Apple Flower Festival er i 2020 aflyst grundet udbruddet af COVID-19.
Følg pressemeddelelser fra Meyers
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Meyers
Meyers lancerer hudplejeserie baseret på bælgfrugter1.4.2023 06:42:56 CEST | Pressemeddelelse
Med afsæt i et overraskende forskningsresultat løfter Meyers nu sløret for, hvad der skal være et nyt forretningsben i virksomheden: En hudplejeserie baseret på økologiske, danske bælgfrugter, hvor alle produkter kan bruges både i hudplejerutinen og i madlavningen.
Meyers tager næste skridt på bæredygtighedsrejse med B Corp-certificering25.1.2023 07:39:00 CET | Pressemeddelelse
Meyers indtræder i den anerkendte globale B Corp-certificering, der dokumenterer, at virksomheder lever op til de højeste krav inden for gennemsigtighed og social og miljømæssig ansvarlighed.
Torsten Vildgaard indtager Fasangården med moderne dansk-fransk landkøkken13.1.2023 11:15:22 CET | Pressemeddelelse
Meyers og Torsten Vildgaards veje krydses igen, når den tidligere Michelin-kok rykker ind i køkkenet på Fasangården. Vildgaard indtager det historiske traktørsted i Frederiksberg Have med sin version af et dansk-fransk landkøkken med nyfortolkninger af både danske frokostklassikere og franske favoritter.
Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse
I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.
MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.