Teater Solaris 1

#METOO - også mig!

Del
Biolog og hjerneforsker, Jon Sigurd Wegener, træder ind i Teater Solaris’ kommende forestilling for at kaste lys over #metoo-debattens ubelyste skyggeside: Mænd er også udsat for overgreb!

Teatret Solaris’ instruktør, Sananda Solaris, arbejder i denne tid på teatrets kommende forestilling, Tårnet. Tårnet er en #metoo-fortælling, men ikke som man har set den før. Den fortæller nemlig historien fra den mandlige krænkers perspektiv og dykker ned i, hvorfor han begår overgreb.

#Metoo-debatten har været utrolig vigtig for os alle. Den har vist os, at vi lever i en krænkende kultur, hvor kvinder bliver udsat for overgreb. Men nu er tiden kommet til det næste store chok: Mænd er også udsat for overgreb.

Biolog og hjerneforsker, Jon Sigurd Wegener, stod i dokumentarserien, En farlig arv på DR2, frem med historien om overgreb, der skete i sit eget barndomshjem. I serien gik han sammen med nogle af landets førende eksperter på opdagelse i hans hjerne og sind for at finde ud af, hvilke konsekvenser, overgrebene har haft for ham.

Nu går Jon sammen med Teater Solaris for at bryde tabuet om overgreb af mænd og for at belyse de konsekvenser, overgrebene har. Når Tårnet i juli skal på sin turne på Sonnerupgaard Gods i Hvalsø og de Københavnske Kulturhuse, tager Jon med. Efter hver forestilling går han og Sananda Solaris på scenen og stiller sig til rådighed for publikum i en samtale om kvinders krænkelse af mænd og de konsekvenser, krænkelserne har.



Teater og videnskab i et og samme rum

Når kvinders krænkelser af mænd er så stort et tabu, som det er, er det nær umuligt at finde frem til retvisende data på området. Som forsker, ser Jon her en stor begrænsning i videnskaben.

Derfor forener han sig med Teater Solaris i et håb om at kunne finde frem til en måde at forene teater og videnskab på og gennem dette bryde tabuet og åbne op for den umulige samtale.

Nøgleord

Kontakter

Teaterchef, Mark Ludvig Henriksen: Tlf, 25153370 / mail, mark@teatersolaris.dk

Information om Teater Solaris 1

Teater Solaris 1
Tølløsevej 64
4330 Hvalsø

http://www.teatersolaris.dk

Fra den smukke natur i Lejre Kommune, leverer Teater Solaris kunst på internationalt niveau til hele verden. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål vil Teater Solaris lave teater, der belyser, hvad der forhindrer os i at nå målene for bæredygtig udvikling på globalt plan. Teatret dykker ned i vores samfunds og kulturs tabuiserede emner og ubevidstheder for at bringe dem op til overfladen. Bag Teater Solaris står kunstnerisk leder, Sananda Solaris, som er en internationalt anerkendt teaterinstruktør med vidtforgrenede internationale kontakter og ambitioner. Teater Solaris ønsker at skabe et teater, der har et sandt nærvær og en heftighed, der rækker ud og rører sit publikum. Et teater, hvor de vilde hjerter kan strække sig og række efter stjernerne. Hvor storheden kan blomstre og detaljerne få den opmærksomhed som gør den stor forskel. Teater Solaris er håb om mirakler for ny dansk teaterdramatik, der vil huskes af eftertiden som drevet af et vildt håb om at ændre verden. For som Teater Solaris siger: God kunstnerisk kvalitet kender til sin fortid, rider på sin nutid og peger ind i en fremtid på én og samme gang. 

Følg pressemeddelelser fra Teater Solaris 1

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teater Solaris 1

I dag lanceres gratis udviklingsforløb for faggruppe helt i knæ18.3.2021 10:32:21 CET | Pressemeddelelse

Kunst- og kulturskaberne har tilhørt en af de faggrupper, der har blødt allermest under det seneste års nedlukning og restriktioner. O-SPACE er et gratis udviklingsforløb, der specifikt er designet til at gøre det kreative virke økonomisk bæredygtigt fremadrettet. Alt imens udvikler deltagerne egne projekter, der fremvises på den nye progressive kunst- og kulturfestival EUPHORIA 2021.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye