
Teater Solaris flytter ind på Krudttønden

Teater Solaris blev etableret i 2013 i samarbejde med tidligere Godsejerinder, Birgitte Israelsen Knudsen, og nuværende Godsejer, Anders Knudsen. Sonnerupgaard Gods, der ligger i Hvalsø, administrerer nu Teater Solaris og sætter stærke rammer for teatrets arbejde og de anmelderroste forestillinger, der har turneret både i ind- og udland.
Nu udvider teatret med en afdeling på Krudttønden i København, som fremadrettet vil være hjem for teatrets daglige virke og det kunstneriske udviklingsarbejde blandt andet med den nye kunst- og kulturhub, O-SPACE og festivalen EUPHORIA.
Teater Solaris næstkommende forestilling TÅRNET spiller også på Krudttønden d. 30. og 31. juli. Forestillingen er den sidste i trilogien, Stedbørn og er skrevet og instrueret af Sananda Solaris.
TÅRNET eksponerer en ubelyste vinkel af #MeeToo-bevægelsen – nemlig den krænkende mands perspektiv. Et vigtigt, men sprængfarligt emne, som mange har vist sig at være berøringsangste overfor, men som teatret mener er en debat, der må tages, hvis vi skal komme overgrebene til livs.
Hjerneforsker, Jon Wegener, der har været offer for pædofile overgreb, deltager blandt andre i en paneldebat med Sananda Solaris efter forestillingen, hvor TÅRNETs tematik og #MeToo-bevægelsen diskuteres.
TÅRNET spiller derudover på Sonnerupgaard Gods d. 9. og 10. juli, på Kulturhuset Indre By d. 16. og 17. juli og på UNION d. 23. og 24. juli. Billetter kommer snart i forsalg.
Kontakter
Mark Ludvig HenriksenTeaterchef
Tlf:25153370Mark@teatersolaris.dkBilleder
Links
Information om Teater Solaris 1
Fra den smukke natur i Lejre Kommune, leverer Teater Solaris kunst på internationalt niveau til hele verden. Med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål vil Teater Solaris lave teater, der belyser, hvad der forhindrer os i at nå målene for bæredygtig udvikling på globalt plan. Teatret dykker ned i vores samfunds og kulturs tabuiserede emner og ubevidstheder for at bringe dem op til overfladen. Bag Teater Solaris står kunstnerisk leder, Sananda Solaris, som er en internationalt anerkendt teaterinstruktør med vidtforgrenede internationale kontakter og ambitioner. Teater Solaris ønsker at skabe et teater, der har et sandt nærvær og en heftighed, der rækker ud og rører sit publikum. Et teater, hvor de vilde hjerter kan strække sig og række efter stjernerne. Hvor storheden kan blomstre og detaljerne få den opmærksomhed som gør den stor forskel. Teater Solaris er håb om mirakler for ny dansk teaterdramatik, der vil huskes af eftertiden som drevet af et vildt håb om at ændre verden. For som Teater Solaris siger: God kunstnerisk kvalitet kender til sin fortid, rider på sin nutid og peger ind i en fremtid på én og samme gang.
Følg pressemeddelelser fra Teater Solaris 1
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teater Solaris 1
Teater Solaris gør op med den ensidede #MeToo-debat i ny forestilling8.6.2021 11:13:40 CEST | Pressemeddelelse
Teater Solaris afslutter denne sommer STEDSBØRNSTRILOGIEN, når den kontroversielle forestilling, TÅRNET, premierer d. 10. juli.
Teater Solaris præsenterer TÅRNET18.4.2021 10:22:16 CEST | Pressemeddelelse
En ny højaktuel forestilling premierer snart hos Teater Solaris. Forestillingen skal kaste et nyt lys over #Metoo-debatten; og forhåbentlig bringe en ny forståelse af sagens kerne.
I dag lanceres gratis udviklingsforløb for faggruppe helt i knæ18.3.2021 10:32:21 CET | Pressemeddelelse
Kunst- og kulturskaberne har tilhørt en af de faggrupper, der har blødt allermest under det seneste års nedlukning og restriktioner. O-SPACE er et gratis udviklingsforløb, der specifikt er designet til at gøre det kreative virke økonomisk bæredygtigt fremadrettet. Alt imens udvikler deltagerne egne projekter, der fremvises på den nye progressive kunst- og kulturfestival EUPHORIA 2021.
#METOO - også mig!15.3.2021 11:50:58 CET | Pressemeddelelse
Biolog og hjerneforsker, Jon Sigurd Wegener, træder ind i Teater Solaris’ kommende forestilling for at kaste lys over #metoo-debattens ubelyste skyggeside: Mænd er også udsat for overgreb!
Teater Solaris - visioner og vild vækst9.3.2021 09:15:50 CET | Nyhed
I en coronatid, hvor danske teatre kæmper for deres overlevelse, flytter Teater Solaris til København med en ny forestilling og festival.